Magtskifte: hvad står tilbage efter Obama?

Han arvede den værste økonomiske krise siden 1930’erne og overdrager præsidentskabet efter den længste periode med jobvækst i USA's historie. Men det håb, han lovede at tænde, ulmer i dag som fortvivlelse og frustration blandt mange amerikanere.

Afgående præsident Barack Obama blev båret til det hvide hus i januar 2009 på et valgløfte om at indgyde amerikanerne håb, netop som nationen var blevet ramt den værste økonomiske og finansielle krise siden depressionen i 1930’erne. 

Men efter det længste jobopsving i USA's historie og efter otte år med faldende arbejdsløshed og stigende aktiekurser efterlader han paradoksalt nok et USA, hvor store dele af befolkningen er fortvivlede og desillusionerede - indædt forbitrede over det politiske etablissement. 

HISTORIENS DOM

Reallønsstigningerne har ikke været større siden først i 1970’erne, økonomien er mere end 11 procent større end den seneste top før krisen, og husholdningernes nettoformuer er 50 procent større end i 2008. Boligmarkedet, som var epicenteret for finanskrisen, er for længst kommet på fode, og den private sektor har skabt knap 16 millioner nye jobs i Obamas præsidentperiode. I november toppede de fire største amerikanske aktieindeks alle i de højeste niveauer nogensinde, hvilket ikke er sket samtidigt siden 1999.

Og alligevel gik sejren i den seneste præsidentvalgkamp til en kandidat, der lovede at gøre ’America great again, mens krønikeskrivere gennemgående karakteriser Barack Obama, som en præsident, der havde svært ved at få tingene gjort. Hvis ikke historiens dom er decideret uretfærdig, er den i hvert fald paradoksal. 

Dét har obama betydet for amerikansk økonomi

Men tilbage står, at opsvinget under Barack Obama var højest ulige fordelt. Aktiekursstigninger gavner folk, der allerede har penge i aktier, men knap halvdelen af amerikanske husholdninger (45 procent) er helt uden pensionsopsparing. Og mens almindelige amerikanere måtte gå fra hus og hjem, er ingen i toppen af det finansielle system blevet stillet personligt til regnskab for det, der i nogle tilfælde har været uansvarlige handlinger i ond tro, der var med til at afspore økonomien. De største banker har fået bødestraf og har indgået forlig med tilsynsmyndigheder, men hos mange amerikanere, er der i dag en følelse af, at prisen for dem har været højere, end for de aktører, som virkeligt havde en finger med i spillet. Valget af Donald Trump kan ses som en finger tilbage til det system, som disse aktører udspringer af. 

Men hvilke landvindinger vil Obama blive husket for?

  • Finanspolitisk stimulanspakke
    Trods stor republikansk modstand fik Barack Obama gennemført en finanspolitisk stimulanspakke på knap 800 milliarder dollar (American Recovery and Reinvestment Act of 2009). Finanspakken er blevet kritiseret for ikke at være tilstrækkeligt omfattende, mens republikanere, navnlig Tea Party-bevægelsen, kritiserede pakken for at øge statsgælden til urealistiske niveauer, mens de samtidig var bekymret for, at centralbankens lempelige pengepolitik ville føre til hyperinflation. Obama sikrede i den forbindelse kontinuitet ved at genvælge centralbankchef Ben Bernanke, som var blevet nomineret af forgængeren George W. Bush.
     
  • Genrejsning af den finansielle sektor
    Obamas administration genrejste den finansielle sektor hurtigere end forventet og mere effektivt end i Europa. Og når Donald Trump i dag kan spille skolemester overfor den amerikanske bilindustri, kan han takke Barack Obama for at der overhovedet er en industri, man kan få til at stå skoleret. Obama vil således også blive husket for en vellykket redningsaktion af den amerikanske bilindustri.
     
  • Sundhedsreformen Obamacare
    Barack Obama nævner selv sundhedsreformen Affordable Care Act (omtalt som Obamacare) som sin største politiske triumf, der har flyttet USA i retning af de sundhedssystemer, vi kender fra Europa, hvor alle har adgang til sygehuse og lægebehandling. Reformen har dog samtidig splittet nationen i to og er stærkt upopulær blandt republikanere. For Donald Trump vil det sandsynligvis blive en politisk prioritet at trække reformen tilbage.
     
  • Øget regulering af den finansielle sektor
    Barack Obama vil også blive husket for øget regulering af den finansielle sektor (Dodd-Frank Wall Street Reform Act and Consumer Protection Act). George W. Bush slækkede på de regulative krav og øgede bankernes manøvrerum, hvilket kan have ført til mere risikabel bankdrift og lagt kimen til finanskrisen. Efter Barack Obama spreder der sig nu en enighed om at reguleringen er gået for vidt og hæmmer den økonomiske aktivitet. De finansielle markeders optimisme lige nu skyldes i høj grad en forventning om, at Donald Trump vil ophæve en del af den regulering, som Barack Obama har introduceret.
     
  • Undenrigspolitik
    Udenrigspolitisk  har Barack Obamas præsidentskab reflekteret, at USA ikke længere en verdens eneste supermagt og ikke længere har hverken kapacitet eller vilje til at involvere sig overalt på kloden. Fokus har i stigende grad været rettet mod sikkerhedspolitiske udfordringer i forhold til Kina, mens USA gradvist har trukket sig fra Mellemøsten og efterladt et tomrum, som præsident Vladimir Putin har været hurtig til at udnytte. Han vil blive husket for sin betoning af internationalt samarbejde med underskrivning af klimaaftalen i Paris, tøbrud i forhold til Cuba og en atom-aftale med Iran. Donald Trump forventes at skærpe politikken i forhold til Kina men at udstikke en helt ny linje i forhold til Rusland, og at trække tilbage i forhold til Cuba, Iran og klimaaftalen i Paris.

Nyt håb med Trump 

Donald Trump har sagt, at han tidligt i nomineringsvalgkampen var oppe i mod 17 republikanske modkandidater med til sammen 236 års politisk erfaring, mens han selv på daværende tidspunkt havde blot tre måneders erfaring (men rigeligt med talent og mavefornemmelse). 

En amerikansk hedgefond har efter samme læst sammenlignet den politiske erfaring i Obama-administrationen med den nye Trump-administration. Obamas inderkreds har til sammen 117 års politisk erfaring, mens Trump-inderkredsen har blot 55 år, hvoraf en stor del stammer fra positioner i militæret. 

Til gengæld har Trump-inderkredsen til sammen 83 års business erfaring, mens Obama-kredsen har blot fem års kollektiv erfaring fra erhvervslivet. Og den sammensætning flugter fint med Donald Trumps bebudede opgør med det politiske etablissement, der i hans udlægning, meler sin egen kage og forsøger at styre og regulere en økonomisk aktivitet, som de grundlæggende ikke forstår og aldrig selv har været en aktiv del af. 

Læs også: En ny Ronald Regan?

Tro på Trump

Forhåbningerne til Donald Trump på de finansielle markeder beror i høj grad på en opfattelse af, at hans administration ikke alene vil være business-orienteret men også vil være villig til at gennemføre tiltag til gavn for erhvervslivet og i strid med etablerede politiske konventioner. 

Denne forhåbning kan vise sig berettiget, men samtidig vil i hvert fald amerikanske bilproducenter nok indvende, at de nye politiske vinde ikke udelukkende handler om, hvad den nye administration kan gøre for at forbedre deres bundlinje.

Den 20. januar 2017

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.