Nykredit Invest er årets investeringsforening

For tredje gang er Nykredit Invest kåres som årets bedste investeringsforening. I år er der ekstra god grund til at være stolt af kåringen, for 2016 har været et hårdt investeringsår.

Brexit, amerikansk præsidentvalg, ustabile oliepriser og uforudsete reaktioner fra aktiemarkedet. 2016 har investeringsmæssigt været et udfordrende år, og netop derfor vækker det stolthed, at Nykredit Invest også i år er blevet kåret som årets investeringsforening af Dansk Aktieanalyse og Jyllandsposten. 

Ifølge Peter Kjærgaard, direktør & CIO i Asset Management, skyldes succesen en disciplineret tilgang til investering, hvor man stædigt har holdt fast i sine processer og i de investeringer, man tror på:

-Jeg er meget glad og stolt på teamets vegne. Både fordi det er tredje gang, vi vinder titlen, men også fordi 2016 har været et svært år at navigere i investeringsmæssigt, siger Peter Kjærsgaard.

VI HAR HOLDT KURSEN

I år har opgaven især været at holde kursen både i medvind og i modvind, og 2016 har budt på begge dele. 

 - Jeg er meget tilfreds med, at det er lykkedes os at holde kursen. Når vi igen bliver året investeringsforening er det fordi, vi har de bedste håndværkere på holdet, der har formået at klare sig bedre end konkurrenterne. Når det så er sagt, så har det ikke været et godt investeringsår, og investorernes afkast på aktier har generelt ikke været tilfredsstillende, siger Peter Kjærsgaard og fortsætter:

-Vi har kun én opgave, og det er at få det maksimale ud af investorernes formue. Og her mener jeg ikke afkast isoleret set, men afkast i forhold til den risiko, der bliver taget. Maksimering af det risiko-justerede afkast. 

DANSKE AKTIER KLARER SIG BEDST

De to bedste aktieafdelinger i Nykredit Invest i år er de to danske - nemlig først og fremmest den brede Nykredit Invest Danske Aktier med 30-40 aktier i universet, samt Nykredit Invest Danske Fokusaktier med 15-18 aktier. De danske aktier har i 2016 været præget af kursfald, men alligevel klarer Nykredit Invest Danske Aktier et pænt plus, mens Fokusaktier med et beskedent minus ligger bedre end markedet.

Læs mere om Nykredit Invest Danske Aktier

Læs mere om Nykredit Invest Danske Fokusaktier

Læs også: Et helt specielt år for aktier

Kom godt videre

Nykredit Invest

Nykredit Invest arbejder udfra en meget klar filosofi om at sikre kunden bedst muligt afkast uden at gå på kompromis med etiske og forretningsmæssige retningslinjer.

Tid til investering

Der er mange tidspunkter i livet, hvor det kan være værd at investere - er det, når børnene flytter hjemmefra, når der kommer nye til eller når huset er solgt?

Investeringsguiden

Prøv investeringsguiden, og få et hurtigt overblik over dine investeringsmuligheder.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.