USA hæver renten

USA hæver renten. Investorer og analytikere spørger sig selv, om 30 år med faldende renter er forbi?

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, valgte på et rentemøde i går at hæve bankens styringsrente for tredje gang i 10 år og for anden gang på blot tre måneder. Og det kan få betydning for danske boligejere og investorer. 

-    Obligationsmarkederne er globale, og en bevægelse et sted i verden smitter af på andre. Højere amerikanske renter, kan få investorer til at flytte penge fra fx Tyskland og Danmark til USA, hvilket vil give lavere kurser og højere renter hos os, siger Frederik Engholm, som dog ikke forventer nogen renteforhøjelse i Europa før 2019.  

Men selv om renteforhøjelsen fra den amerikanske centralbank i går var historisk, var selve annonceringen uden stor interesse. 

De finansielle markeder havde allerede forud for rentemødet indregnet renteforhøjelsen med tæt på 100 procents sandsynlighed, og det store spørgsmål var derfor ikke, om renten ville blive hævet, men hvornår den vil blive hævet næste gang, og hvor mange gange den vil blive hævet i år og til næste år. 

-    Fordi det nu er anden gang på blot tre måneder, at renten sættes i vejret, kunne man måske forvente, at centralbanken fremover vil hæve renten med tre måneders mellemrum, altså fire gange årligt. Men på mødet fastholdt Federal Reserve sine forventninger, som er tre renteforhøjelser for 2017 som helhed, mens vi vurderer, at der blot vil komme to renteforhøjelser i alt, siger chefstrateg i Nykredit Frederik Engholm. 

Åbent vindue

Han vurderer, at renten kan blive hævet igen til efteråret, men at det var vigtigt for Janet Yellen at hæve renten netop nu før eventuelle politiske udfald i Europa kan skabe usikkerhed på de finansielle markeder, som gør yderligere renteforhøjelser vanskelige. 

-    Da den amerikanske centralbank hævede renten i december 2015, var det forventet, at man ville følge op med yderligere fire renteforhøjelse i løbet af 2016, hvilket blev forpurret, dels af Brexit og dels af markedsuroen og det kraftige olieprisfald tidligere på året. Kunsten for centralbanken er at hæve renten i det omgang, de finder nødvendigt uden at skabe turbulens i markedet eller at forstærke en allerede eksisterende usikkerhed, siger Frederik Engholm. 
 
Han uddyber, at rentestigningen i december 2015, den første siden finanskrisen, fangede de finansielle markeder på det forkerte ben, fordi aktører i markedet dengang var bekymret over udviklingen i kinesisk økonomi og samtidig forventede faldende inflation. Begge dele stemte dårligt overens med en renteforhøjelse, og markederne kvitterede med usikkerhed og kraftige kursfald. 

Højere renter

I dag har aktiemarkedet indpriset en forventning om om vækst og inflation, obligationsanalytikere forventer stigende renter og signalerne fra Federal Reserve har peget i samme retning, så i dag er der fælles fodslag og en fælles forventning, siger Frederik Engholm. Det store spørgsmål er, om denne fælles forventning markerer den endegyldige afslutning på en historisk 30-årig epoke med generelt faldende renter. 

-    Nye politiske eller økonomiske chok kan få renten til at falde igen, men der er almindelig enighed om, at rentebunden er bag os. En kombination af aldrende befolkninger, lav produktivitets-vækst og store gældsbyrder betyder dog, at væksten sandsynligvis vil være lav eller moderat i den vestlige verden i mange år endnu, og det vil holde en hånd over renteniveauet. Vi er ikke på vej til inflations-og renteniveauer som vi så i 1970’erne og 1980’erne. Men hvis den amerikanske centralbank har været medvirkende til rentefaldet siden finanskrisen, så er det logisk, at renterne bør stige, nu hvor samme centralbank har indstillet sine opkøb, siger Frederik Engholm. 

Han peger dog på, at Donald Trump er en joker, der gør spørgsmålet om den videre renteudvikling i USA mere usikker. Det er uvist, hvilke politiske initiativer Donald Trump kan komme igennem med, men der er risiko for centralbanken kan føle sig tvunget til at hæve renten mere aggressivt end planlagt, fordi de politiske forslag hver især peger i retning af øget inflation med eller uden øget vækst, vurderer Frederik Engholm.  

16. marts 2017

Kom godt videre

Video: Det bliver ligesom Champions League

13. marts 2017. Klaus Dalsgaard, chefstrateg i Nykredit, guider dig til de vigtigste økonomiske begivenheder i denne uge. Og især onsdag bliver interessant, siger han.

Danske kroner: pengesedler og mønter

Nu skal formuen aktiveres

13. marts 2017 Inflationen stiger, og derfor bør danskerne ikke længere lade formuen stå parkeret i banken, hvis de skal have noget ud af formuen, mener Nykredits cheføkonom Tore Stramer. 

Blandede handelspolitiske signaler

10. marts 2017. Vil USA virkelig sætte en kæp i hjulet på verdenshandlen, eller er det ren signalpolitik, når Trump hårdt går mod eksisterende frihedsaftaler. Nykredits Chefstrateg, Frederik Engholm er i tvivl. 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.