Ingen revolution i Holland

Geert Wilders Frihedsparti gik frem men mindre end forventet, og slet ikke nok til at danne regering. Analytikere spørger sig selv om resultatet i Holland er retningsgivende for de kommende valg i Europa.

For danske investorer og for danskere i det hele taget, er nyheden ikke, hvem der vandt gårsdagens parlamentsvalg i Holland. Nyheden er, hvem der ikke vandt. 

Højst usædvanligt har det netop overståede parlamentsvalg i Holland fyldt meget uden for Holland og på de finansielle markeder generelt. Ikke fordi samhandlen med Holland er blevet vigtigere, men fordi investorer og politiske iagttagere har spejdet mod Holland for at få svar på, om den bevægelse der førte til Brexit og Donald Trump ville fortsætte sin sejrsgang. 

Tendens kan ikke imiddelbart overføres

Men sin udtalte modstand mod EU, islam og immigration har partilederen Geert Wilders ført en politik med klare paralleller til Donald Trump og Brexit-fortaleren Nigel Farage. Og den store nyhed fra gårsdagens parlamentsvalg i Holland, er altså – set med investorøjne – at Geert Wilders ikke får magt, som han har agt, og at bevægelsen bag ham ikke fik så meget vind i sejlene, som nogle havde frygtet og andre håbet. 

Selvom Frihedspartiet gik frem, var resultatet en del under, hvad meningsmålingerne tidligere pegede på. Markederne vil være lettede over udsigten til en fortsættelse af premierminister Rutte, og vil nok mindske deres bekymring over en sejr til populisten Marine Le Pen, som er kandidat ved det Franske præsidentvalget i maj. Vi tror dog ikke, at tendensen fra Holland ukritisk kan overføres til Frankrig.

Chefstrateg i Nykredit, Klaus Dalsgaard

Han peger på, at der har været stort fokus på EU-skeptiske partiers fremdrift, men at det ikke er den eneste politiske tendens, der er værd at holde øje med. Langstrakte regerings-forhandlinger og et splittet parlament i Holland, kan blive genspejlet i mange andre europæiske lande.  

Vi har set mange regeringsskift i Europa og en tendens til, at de gamle regeringsbærende partier taber, med Tyskland og Spanien som undtagelser. De kommende år med bl.a. brexit-forhandlinger bliver hektiske for det politiske miljø i Europa. Det er derfor et selvstændigt problem, hvis for mange lande er præget af svage og uerfarne regeringer. Hvor regeringsdannelsen kan trække ud i Holland, skal Frankrig og Tyskland også til valg i de kommende måneder, og et valg i utide i Italien er absolut sandsynligt. Fire ud af de fem største tilbageværende økonomier i EU vil derfor først og fremmest være optaget af nationale valg i de næste seks måneder, siger Klaus Dalsgaard.

Hvis populismen blev slået et skridt tilbage, og i hvert fald nogle etablerede partier fik et comeback ved gårsdagens hollandske parlamentsvalg, havde valget også en anden vinder. Efter at have skudt fælt forbi ved det amerikanske præsidentvalg og Storbritanniens EU-afstemning, fik meningsmålingerne en tiltræng oprejsning med forudsigelser, der lå tæt på det endelige resultat, siger Klaus Dalsgaard. 

Klaus Dalsgaard

Chefstrateg i Nykredit

Ekspert i samspillet mellem makroøkonomi og kapitalmarkederne med særligt fokus på renter og valutakurser.

Relaterede Artikler

Politik | 15 min

Det hollandske valg og USA’s renteforhøjelse

Investorerne ånder lettet op. Ved parlamentsvalget i Holland fik det EU-kritiske Frihedspartiet nemlig ikke den frygtede medvind. Hør chefstrateg i Nykredit, Frederik Engholms kommentar.
Økonomi | 3 min

Det bliver ligesom Champions League

Klaus Dalsgaard, chefstrateg i Nykredit, guider dig til de vigtigste økonomiske begivenheder i denne uge. Og især onsdag bliver interessant, siger han.
Økonomi | 3 min

Brexit-diskussioner, Grækenland og europæiske nøgletal.

Chefstrategen holder i denne uge øje med Brexit-diskussioner, Grækenland og europæiske nøgletal.