Nykredit-forvaltere i top fem i verden

Nykredit Invest Danske Fokusaktier er verdens femte bedste investeringsforening ifølge en sammenligning på tværs af markeder, lande, aktivklasser og risikokategorier, som det uafhængige analyseinstitut Morningstar står bag*

Det har været et stærkt år for danske aktier, ikke mindst for Nykredits forvaltere, Hans Kjær og Karsten Trøstrup, som med et afkast i år på 18 procent for afdelingen Nykredit Invest Danske Fokusaktier ender helt til tops som den femte bedste forvalter i verden i en international sammenligning, som det uafhængige analyseinstitut Morningstar står bag.

Sammenligningen ser på afkast over de seneste fem år og inkluderer 15.591 investeringsforeninger på tværs af markeder, geografiske områder, aktivklasser og risikokategorier.

I tillæg til sin placering helt øverst i feltet har Hans Kjær og Karsten Trøstrup som den eneste forvaltere i top-10 opnået sin placering med en forening, der investerer med middelrisiko. Investeringsforeningen, der har opnået det højeste afkast, Fundamental Invest Stock Pick, har lige som listens nummer to og tre investeret med høj risiko. 

Stærk portefølje

Nykredit Invest Danske Fokusaktier har i år leveret et afkast på 18 procent før omkostninger og et samlet afkast på 293 procent siden opstarten i maj 2010, hvilket er 100 procent-point højere end afkastet for benchmark i samme periode på 193 procent. De seneste fem år har afdelingen leveret et gennemsnitligt årligt afkast på 28 procent mod et tilsvarende afkast for benchmark på 22 procent.

Selskaber som Novo Nordisk, Mærsk, DSV, Bavarian Nordic og Schouw er blandt de selskaber, som Hans Kjær og Karsten Trøstrup har valgt at inkludere i foreningens portefølje, og som har været med til at sikre den uofficielle titel som én af verdens bedste forvaltere de seneste fem år. Smykkeselskabet Pandora indgår også i porteføljen og har i år trukket ned i det samlede afkast.

Læs mere om Nykredit Invest Danske Fokusaktier

 

*Sammenligningen dækker samtlige 15.591 investeringsforeninger, der er til salg i Danmark, danske såvel som internationale.

Hans Kjær

Chefporteføljeforvalter i Nykredit Asset Management

Hans Kjær har siden 2010 været aktieforvalter i Nykredit Asset Management med speciel fokus på danske aktier.

Relaterede Artikler

Aktier | 2 min

Stigende smittespredning rammer det amerikanske marked hårdt

Smittespredning i en række store stater udløste i går den værste dag på det amerikanske aktiemarked i små 3 måneder. Markedets redning kan blive, at flere investorer stadig afventer en chance for at hoppe ind i igen.
Aktier | 4 min

Derfor skal du skele mere til finansaktier

Nykredit har ændret i sine sektoranbefalinger, og skruer lidt op for de hårdt ramte finansaktier og ned for energiaktier, der er reboundet en del efter olienedturen.
Aktier | 4 min

Det har kunnet betale sig at holde fast i sin investeringsstrategi

Langt størstedelen af Nykredits kunder har valgt at holde fast i deres investeringsstrategi gennem corona-uroen, og den tilgang har vist sig at være rigtig fornuftig.