Arv for milliarder ender i de forkerte hænder

Hvis du tidligt gør det klart, hvem der skal arve din formue, kan du måske undgå gnidninger i familien, siger formueekspert i Nykredit, Jeanette Kølbek.

Tag stilling! Så klart lyder rådet fra formuesekspert i Nykredit, Jeanette Kølbek, når kunder spørger til arv og testamente. 

- Arv og testamente er et spørgsmål som mange af vores kunder er interesserede i, og jeg plejer at opliste tre fordele ved at skrive testamente. For det første gevinsten ved i det hele taget at tage stilling til, hvem, der skal arve formuen, når man en dag ikke er her længere. Det ved vi af erfaring fjerner gnidninger i selv de bedste familier, hvis det er noget man har været tydelig omkring. Og så kan man med et testamente sikre, at arven til børnene gives som særeje og endeligt kan man sikre lav arveafgift ved fx at udnytte at arv mellem ægtefæller ikke beskattes, mens arv til børn beskattes med 15 procent, siger Jeanette Kølbek.

Man kan med et testamente sikre, at arven til børnene gives som særeje og endeligt kan man sikre lav arveafgift ved fx at udnytte at arv mellem ægtefæller ikke beskattes, mens arv til børn beskattes med 15 procent.

Jeanette Kølbek, formueekspert i Nykredit.

Hun peger på, at halvdelen af alle ægteskaber ender med skilsmisse, og at et arve-særeje til børnene sikrer, at den formue man havde tiltænkt sine børn ikke skal deles ved en eventuel skilsmisse. Manglende testamente betyder, at arv for milliarder af kroner hvert år ender hos andre end dem, som afdøde havde forestillet sig, siger hun.

Særeje til børnene

Ifølge professor i arveret fra Københavns Universitet, Finn Taksøe drejer det sig om op imod 20 milliarder kroner årligt eller cirka en fjerdedel af den samlede formue, der hvert år går i arv i Danmark.

- Hvis man ønsker at sikre sine børn, og gerne vil undgå at børnene må give slip på halvdelen af arven, fx hvis de efter kort tids ægteskab ender med at blive skilt, kan man som forældre oprette et såkaldt arve-særeje for sine børn, så den fulde arv går til barnet og ikke – i tilfælde af skilsmisse – til barnets eksmand eller ekskone. Det er en opgave for en advokat, og om det er en løsning, man ønsker at benytte, er naturligvis op til den enkelte. Men man skylder sig selv og sine arvinger at tænke problematikken igennem, siger Jeanette Kølbek.

Hun siger, at arv kan blive et problem i tilfælde, hvor det er et spørgsmål, man ikke selv aktivt har forholdt sig til og hvor der mangler en plan for, hvad der skal ske med arven. 

Uanset om det drejer sig om arv eller om opbygning af formue, er det vigtigt at have en plan for, hvor du vil hen og hvad du gerne vil opnå.

Jeanette Kølbek, formueekspert i Nykredit.

-      Uanset om det drejer sig om arv eller om opbygning af formue, er det vigtigt at have en plan for, hvor du vil hen og hvad du gerne vil opnå. Det er lidt som i Alice i Eventyrland, hvor katten siger, at hvis du ikke ved, hvor du er på vej hen, er det også lige meget hvilken vej, du vælger. Har du en plan, kan du sætte dig et konkret mål, og har du et mål, kan du begynde at overveje konkrete løsninger. Det gælder absolut også for arv og testamente, siger Jeanette Kølbek.

Den nuværende arvelov blev vedtaget i 2008 og erstattede en arvelov fra 1964, som ikke længere passede på moderne samlivsformer med sammenbragte familier og ugifte samlevende. Men selv om den nye arvelov er mere tidssvarende, vil de fleste danskere uanset kunne have gavn af at skrive testamente og forholde sig til arvespørgsmålet, siger Jeanette Kølbek.

Relaterede Artikler

Pension | 3 min

Uændret pensionsalder – ændrer det noget?

Folkepensionen bliver ikke hævet, som regeringen tidligere havde bebudet. Men ændrer det noget for dig?
Økonomi | 3 min

Gaskrise dæmper forventningerne til ECB’s renteforhøjelse

Mens efteråret og kulden nærmer sig, truer Putin fortsat med at stoppe de russiske gasleverancer til EU. Det skaber øget bekymring for den europæiske økonomi i Nykredit, som derfor dæmper forventningerne til den Europæiske Centralbanks renteforhøjelser. Federal Reserve forventes at stramme pengepolitikken yderligere frem mod slutningen af 2022.
Økonomi | 4 min

Slut med negative renter - men pas alligevel på med kontantbeholdningen!

De stigende renter har fået en række pengeinstitutter - herunder Nykredit - til at droppe negative renter for privatkunder, der har indestående på kontoen. Men selvom du nu kan have formuen stående i kontanter uden at betale for det, anbefaler seniorspecialist hos Nykredit, Jeanette Kølbek, at man stadigvæk har øje for investeringsmuligheder.