Shortsælgere sætter ind mod danske aktier

Shortsælgere har for alvor fået øjnene op for danske aktier og aggressive hedgefonde er en ny virkelighed. Det giver øgede udsving og øger risikoen ved investering i enkeltaktier.

Pandora, Bavarian Nordic og Vestas. Det er eksempler på selskaber, der på forskellige måder har skuffet markedet gennem tiderne, og hvor aktiekursen er blevet handlet meget markant ned. Samtidig er det aktier, der har været meget ’shorthandlet’ af spekulanter, der tjener penge, når aktiekurser falder.

Shortsælgere – ofte i form af hedgefonde – er et fænomen, der har været velkendt på investeringsmarkederne i årevis -  særligt i USA. Men gennem de senere år har tendensen for alvor vundet indpas på det danske aktiemarked.

Det har især taget til inden for de seneste 5 år, hvor udenlandske hedgefonde er blevet mere aktive i Danmark, og de er helt sikkert kommet for at blive. Det er med til at give større udsving i aktierne. Selskaber, hvor der kan findes svagheder, er meget udsatte for shortere.

Klaus Kehl, chefanalytiker i Nykredit.

Helt konkret foregår shortselling ved, at en shorthandler låner aktier, som vedkommende sælger videre i markedet i håb om at kunne købe aktierne tilbage til en lavere kurs og derefter returnere aktierne til ejeren med en gevinst til følge.  Shorthandel er således et væddemål om, at kursen vil falde. Jo flere shorthandlere, der spekulerer i en aktie, jo længere ned vil det presse en aktie.

Shorthandlere spekulerer både i enkeltaktier og i hele indeks. Det er dog i enkeltaktier, at den store effekt for alvor mærkes og altså specielt i enkeltaktier, at risikoen og udsvingene øges.

Det danske aktiemarked er et oplagt mål for udenlandske hedgefonde, da danske virksomheder alt andet lige har en mindre markedsværdi end mange af de store udenlandske selskaber. Derved er det nemmere for en enkelt stor shorthandler – fx en stor hedgefond – at rykke en aktie, understreger Klaus Kehl og Morten Gregersen, der er chefporteføljeforvalter for globale aktier i Nykredit.

Ifølge Klaus Kehl og Morten Gregersen er det typisk, at shortsælgere finder selskaber, der står i nogle usikkerheder.

Pandora er er eksempel på et selskab, der gennem længere tid har været i hedgefondenes søgelys. Selskabet har flere gange skuffet markedet med lavere vækst end ventet, og siden årsskiftet er aktiekursen faldet med over 40 pct.  

”Lige nu er 6-7 pct. af aktiekapitalen i Pandora shortet, og det er i høj grad med til at lægge et massivt pres på værdien i selskabet. Pandora er et eksempel på et selskab med en mindre markedsværdi, hvor man kan argumentere for, at shortere har presset aktien længere ned, end hvad der rent objektivt og fundamentalt set er belæg for,” siger Klaus Kehl.

Shortsqueeze – når shortere slipper en aktie

Modsætningen til når en aktie bliver presset i bund af shorting er det såkaldte shortsqueeze. Det er et fænomen, der optræder, hvis der kommer en meget positiv nyhed ud omkring et selskab, der er stærkt shortet. Det sås eksempelvis med Lundbeck i sensommeren 2015, da Kåre Schultz blev præsenteret som ny topchef. Aktien var inden udmelding kraftigt shortet, og aktien steg tæt på 20 pct. på dagen for nyheden. På samme måde var Vestas meget kraftigt shortet tilbage i år 2011 og 2012 med hele 20 pct. af aktiekapitalen i shortpositioner.

”I takt med bedre nyheder fra selskabet gav shortsælgerne slip på deres positioner, og det var kraftigt medvirkende til, at aktien steg så eksplosivt, så hurtigt,” siger Klaus Kehl.

Kan være aggressive spillere

I USA, hvor shortselling længe har været en fast bestanddel af investeringsuniverset, er der tradition for, at hedgefonde indtager en meget aktiv rolle i forhold til at udbrede deres syn på, at en aktie står foran et kursfald. Flere hedgefonde er kendt for at gå endog meget aktivt til værks i deres arbejde med at udbrede et negativt syn på aktien. Det kan fx være via kommunikation på investor sites på sociale medier og via direkte kommunikation til medier og store investorer omkring deres negative syn på en aktiecase – for på den måde at få investorer til enten at sælge eller shortsælge aktien og dermed forstærke kursfaldet.

Morten Gregersen og Klaus Kehl har begge observeret, at den offensive tendens fra udenlandske hedgefonde i nogen grad er begyndt at finde indpas i Danmark.

Hele hedgefondindustrien er blevet betydeligt større over de senere år, og mange har også haft svært ved at levere afkast. Man kan argumentere for, at det har presset dem ud i at blive mere aggressive i deres udmeldinger om, at en aktie står foran problemer og dermed kursfald.Vi ser ofte, at en shorter kan flytte en aktie ret meget på et tyndt grundlag.

Morten Gregersen

Morten Gregersen understreger dog, at der er stor forskel i de forskellige hedgefondes fremgangsmåder og aggressivitet.

Han er selv udelukkende ”long-only investor’, som betyder, at han som porteføljeforvalter kun ’går lang’, dvs. køber aktier i stedet for at ’gå kort’ dvs. shortsælger aktier.

Kan give bedre prisfastsættelse

Morten Gregersen mener, at selvom hedgefonde i mange tilfælde går meget aggressivt til værks, så kan shorting også tjene til et godt formål for aktiemarkederne.

”Man kan argumentere for, at shortere på nogle punkter er med til at give en bedre prisfastsættelse i markedet - i og med at de yder modvægt til en til tider meget stærk optrend i et marked, ” siger han og tilføjer:

”Og når det gælder et mindre selskab, som kan rykkes meget markant ved få store opkøb i aktien, der kan shortere være med til at give en sund modvægt,” siger Morten Gregersen.

Morten Gregersen fortæller også, at den nuværende generelle stemning på aktiemarkedet – både det danske, europæiske og det amerikanske marked indbyder til shorthandlere.

”Vi står i øjeblikket i en fase af de økonomiske konjunkturer, hvor der er store spekulationer om, hvorvidt vi er ved at være ved vejs ende for markedernes optur for nu. Det får en del langsigtede investorer til at holde sig på sidelinjen, hvilket giver ekstra manøvrerum til, at hedgefonde og andre shorthandlere kan spekulere en aktie ned,” siger Morten Gregersen.

Pas på – shorting kan hurtigt føre til store tab

Morten Gregersen anbefaler absolut ikke, at man selv giver sig i kast med at shorthandle. Det kan hurtigt ende med, at man ikke blot mister sin investering, men i sidste ende står med et tab, der langt overstiger det investerede beløb.

Det er som privatperson muligt at shorthandle uden risiko for at tabe mere end det investerede beløb, gennem de såkaldte bear- certifikater. Disse certifikater kan købes med udgangspunkt i en enkeltaktie eller et indeks som helhed – fx det danske C25 indeks.

Men det er heller ikke noget, som Morten Gregersen vil råde private investorer at give sig i kast med.

”Den langsigtede trend i markedet er opadgående. Ja, markedet bliver med mellemrum ramt af kursfald, og enkeltaktier dykker. Men set over en lang historisk periode, så går markedet op. Så det er et væddemål mod en langsigtet historisk trend, og det kan således hurtigt forvandles til et tab,” siger Morten Gregersen.

Morten Gregersen

Head of Global Equities

Ansvarlig rådgiver for Nykredit Invests fire globale investeringsforeninger med aktier på tværs af sektorer og regioner.

Relaterede Artikler

Aktier | 12 min

Husk at rebalancere dine investeringer, hvis du vil fastholde din strategi

Når aktier stiger, som de er gjort i første kvartal, kan du som investor udsætte dig selv for en større risiko, end du ellers har planlagt, og derfor lyder anbefalingen at foretage en såkaldt rebalancering.
Aktier | 5 min

Kvinderne kom bedst gennem hårdt aktieår

Mænd står for størstedelen af handlerne på aktiemarkedet i Danmark, men kvinder er bedre til at score høje afkast. Det viser nye tal fra VP Securities, også kendt som Værdipapircentralen.
Aktier | 3 min

Forrygende start på aktieåret - derfor har vi købt mere op

Aktier er oppe med omkring 15 pct for året, men Nykredit tror på flere stigninger og har derfor købt op i markedet. Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, fortæller hvorfor.