Danskere overser investeringsmuligheder – og det kan blive dyrt

Danmarks nye investeringsmulighed, aktiesparekontoen, er en lukrativ platform til investering. Men bl.a. manglende tillid til investeringsmarkederne holder danskerne tilbage fra investering, viser ny undersøgelse.

Den 2. januar træder Danmarks nye investeringsmulighed, aktiesparekontoen, i kraft, og der er stort potentiale for, at danskerne vil gribe den nye mulighed. Gennemsnitsdanskeren ligger inde med meget store kontantbeholdninger. - I maj lå hver dansker over 18 år i gennemsnit inde med 189.771 kr., og der er således stort perspektiv for, at den nye investeringsmulighed, som Folketinget har gjort mulig, bliver eftertragtet.

Aktiesparekontoen tilbyder en lavere beskatning end den almindelige danske aktiebeskatning, og skatteafregningen sker automatisk hvert år.

Men en ting holder danskerne tilbage, når det gælder investering af de opsparede kroner. Nemlig en følelse af ikke at have et tilstrækkeligt kendskab til investering. Det viser en helt ny Epinionsundersøgelse af et repræsentativt udsnit af Danmarks befolkning.

Her svarer 22 pct. af de danskere, der har mere end 2 månedslønninger stående kontant på kontoen, at de undlader at investere, fordi de føler, at de ikke har et tilstrækkeligt kendskab til investering.

”Det er synd, hvis det er en følelse af manglende kendskab, der afholder folk fra at investere deres penge,” siger Bo Jensen Schmidt, chefanalytiker i Nykredit.

”Hvis man derimod blot lader sine penge stå kontant til nul pct. i renter, som er realiteten på de allerfleste bankkonti, så vil pengenes købekraft reelt blive mindre over tid”

Bo Jensen Schmidt, chefanalytiker i Nykredit

”Hvis man undlader at investere og blot lader sine penge stå kontant, så vil man betale en høj pris i form af en mindre opsparing på sigt, da man ikke opnår et afkast på sine midler,” tilføjer han.

Den næste markante barriere mod danskernes investeringslyst ligger i en manglende tillid til investeringsmarkederne generelt. 11 pct. af de danskere, der har mere end to månedslønninger stående kontant tilkendegiver, at deres manglende investeringslyst bunder i en generel mistillid til investeringsmarkederne. Samtidig vil hele 33 pct. af de danskere, der har mere end 2 månedslønninger stående kontant på kontoen ikke løbe nogen som helst risiko med deres penge og fortsat blot have pengene stående kontant.

”Til de danskere kan jeg sige, at aktiemarkederne altid vil gå op og ned, og at der løbende vil komme korrektioner i markedet, som det vi eksempelvis har været vidne til gennem den senere tid,” siger Bo Jensen Schmidt og fortsætter:

”Men den langsigtede trend i markederne er opadgående, det viser historien helt tydeligt – en bred fordeling af aktier fordelt på forskellige geografiske regioner og sektorer har altid givet et positivt afkast over en årrække.”

Bo Jensen Schmidt råder danskerne til at sætte pengene i en investeringsforening eller anden bred aktiefond, hvor pengene er fordelt over et meget stort antal aktier.

”Det kan være aktier fra hundredvis af selskaber fra forskellige geografiske regioner i verden og fordelt over mange forskellige selskabs-sektorer. Den tilgang reducerer risikoen ved investeringen markant, og når man investerer på denne måde, så eliminerer man i realiteten risikoen for at miste de investerede penge ved fx en selskabskonkurs,” siger Bo Jensen Schmidt, der råder til, at man som privat investor altid har en tidshorisont på minimum fem år.

En beregning ud fra de såkaldte samfundsforudsætninger fastsat af Finansrådet og Forsikring og Pension viser, at en investering på 50.000 kr., som er indbetalingsloftet på aktiesparekontoen, kan blive til 68.000 kr. på ti år, når man investerer i en bred kurv af globale aktier – og her er skatten på afkast på aktiesparekontoen på 17 pct. fratrukket.

”Hvis man derimod blot lader sine penge stå kontant til nul pct. i renter, som er realiteten på de allerfleste bankkonti, så vil pengenes købekraft reelt blive mindre over tid,” lyder det fra Bo Jensen Schmidt.

En stærkere investeringskultur

Fra politisk side er det gennem hele forhandlingsperioden omkring aktiesparekontoen blevet anført som et argument for oprettelsen, at en ”stærkere investeringskultur” vil være gavnlig for danskerne.

”På den anden side af Øresund har den almindelige svensker i årevis handlet aktier i langt højere grad end danskerne. Man kan sige, at investeringskulturen i Danmark er markant lavere end i Sverige. Svenskerne har i mange år haft en aktiesparekonto, og introduktionen af en aktiesparekonto i Danmark kan ses som et politisk skub til danskerne for at komme i gang med investering og generelt få vores opsparinger til at vokse,” siger Bo Jensen Schmidt.

Relaterede Artikler

Artikel | 3 min

Kvinde - få styr på din pension

Kvinder er mere usikre på pensionstilværelsen end mænd. Og med rette, mener seniorspecialist, der peger på, at lovgivning og barsel ofte skævvrider pensionsopsparingen for kvinder.
Artikel | 3 min

Husk skatten før nytåret

Det kan betale sig at give fradrag, pension og investeringer et tjek før nytår.
Artikel | 5 min

Mere end ti år til pension – få mest ud af opsparingen

Med mange år til pensionen er det helt centralt at udnytte de forskellige pensionstyper og tænke i både opsparing og gæld.