5 udbredte myter om Aktiesparekontoen

Danskernes nye investeringsmulighed, Aktiesparekontoen, er allerede blevet genstand for mange spekulationer, og myter er opstået. Dem dræber vi her – en efter en.

Kort efter nytårsklokkerne ringede, blev den nye Aktiesparekonto skudt i gang. Alle danskere kan oprette en Aktiesparekonto i en bank og har dermed muligheden for at købe aktier og investeringsbeviser for op til 50.000 med en beskatning af afkastet, der lyder på 17 pct.

Bo Jensen Schmidt, chefspecialist i Nykredit, understreger, at Aktiesparekontoen er en fordelagtig mulighed for alle danskere, der ønsker at investere i aktier og aktiebaserede udloddende investeringsbeviser – og at det vil være en fordel at overflytte investeringer for 50.000 kr. fra det almindelige aktiedepot til aktiesparekontoen.

Gennem de senere måneder er der dog opstået en række misforståelser omkring Aktiesparekontoen, som bl.a. har floreret i medierne og dermed allerede har skabt  ’myter’ om den nye investeringsmulighed.

Vi har taget fat i de mest udbredte og vil hermed gerne punktere dem en for en.

Myte 1 ”Fordelen er så lille, at det slet ikke kan betale sig”

Indbetalingsgrænsen på aktiesparekontoen ligger på 50.000 kr., og det har ført til den ’myte’, at det slet ikke kan betale sig at oprette en Aktiesparekonto i stedet for blot – fortsat – at investere på det almindelige frie aktiedepot.

Aktiesparekontoens beskatning på 17 pct. er lavere end den afkastbeskatning, man skal betale på det almindelige aktiedepot, som ligger på 27 pct. for de første 54.000 kr. i afkast og 42 pct. for al afkast over den grænse. Hvis man regner med 5 pct. i årligt afkast, så vil en investering igennem Aktiesparekontoen give en ekstra gevinst på 250 kr. i forhold til det almindelige aktiedepot med en beskatning på 27 pct. Hvis man regner med en beskatning på 42 pct., så er ekstragevinsten på aktiesparekontoen 625 kr.

”Ville du ikke bukke dig ned på gaden efter 200 kr. eller 600 kr.,” siger Bo Jensen Schmidt, der understreger, at den lavere skat i praksis er et  ”risikofrit merafkast, som man bør samle op.”

Derudover skal man huske, at man ved aktieinvestering sagtens kan befinde sig i den situation, at en investering giver et afkast, der langt overstiger 5 pct. – og så bliver ekstragevinsten på Aktiesparekontoen markant større.

Myte 2 ”Giver kun skattefordel for de rige”

En anden myte, der ligger i slipstrømmen på myte 1, er, at Aktiesparekontoen kun giver fordel for de rige – og i dette tilfælde folk, der har en formue på mere end en mio. kr. Det argument skyldes, at man - hvis vi igen tager udgangspunkt i et årligt afkast på 5 pct., - skal have over en mio. kr. investeret, for at komme op på 42 pct. i skat og dermed mærke den store forskel i beskatning.

Ville du ikke bukke dig ned på gaden efter 200 kr. eller 600 kr.

Bo Jensen Schmidt

”Men det er et omsonst argument. For uanset hvordan man vender og drejer det, så giver Aktiesparekontoen en fordel med den lave beskatning på 17 pct. – og det gælder uanset, om du har en lille formue investeret og betaler 27 pct. i skat, eller om du betaler 42 pct. i skat af dit afkast,” siger Bo Jensen Schmidt.

Myte 3 ”Beskatningsmetoden er en stor ulempe.”

Afkastet på Aktiesparekontoen bliver beskattet efter det såkaldte ’lagerbeskatningsprincip’, hvorimod det almindelige aktiedepot beskattes efter ’realisationsprincippet’. Når aktier er lagerbeskattet, vil skatten automatisk blive afregnet hvert år. Undlader man at sælge aktierne, så vil skatten blive reguleret år for år – således at et evt. negativt afkast det ene år, bruges til modregning i skatten for positivt afkast året efter.

Det har været fremført, at lagerbeskatning spiser af afkastet, da man skal betale skat af en eventuel gevinst, før værdipapiret er solgt - mens man på et almindeligt aktiedepot først bliver beskattet, når værdipapiret sælges.

”Hvis man sælger ud af sine aktier for at betale sin lagerbeskatning på Aktiesparekontoen, ja så vil det spise af det langsigtede afkast, da investeringen på den måde bliver mindre. Men det er ingen naturlov, at man skal sælge ud for at betale – det kan bedst betale sig at indbetale beskatningsbeløbet direkte på Aktiesparekontoen og derved undlade at sælge.

Og så er en helt afgørende fordel ved lagerbeskatningen på Aktiesparekontoen, at banken ordner det hele.

”Man skal blot sørge for, at der er penge på kontoen, når skatten skal betales, lyder det fra Bo Jensen Schmidt.

Myte 4 ”Hele fordelen bliver ædt op af omkostninger”

Oprettelse af en Aktiesparekonto kræver, at der bliver oprettet et nyt særskilt depot i banken. Oprettelsen af det ekstra depot kan naturligvis medføre ekstra omkostninger. Om der vil blive opkrævet ekstra omkostninger – og hvor høje de er - afhænger af det enkelte pengeinstitut.

Men når det gælder selve handelsomkostningerne, så er de ens med omkostningerne i et frit depot, så det er kun de omkostninger der i daglig tale kaldes ”depotgebyr” el.lign., som skal tages i betragtning.

Myte 5 ”Jeg skal være investeret i aktier hele tiden, når jeg har en Aktiesparekonto”

Man behøver absolut ikke at have sine penge investeret i aktier og investeringsbeviser hele tiden, når man har penge på en Aktiesparekonto. Du vælger selv, om pengene skal være investeret eller stå kontant i fx en periode med usikkerhed på aktiemarkederne.

Relaterede Artikler

Podcast | 16 min

Sådan fungerer aktiesparekontoen

Alle danskere, der har en indkomst, som er højere end personfradraget, bør interessere sig for at oprette en såkaldt aktiesparekonto.
Artikel | 5 min

Nytåret er deadline for attraktiv pensionsmulighed

Mange danskere overser pensionstypen ’aldersopsparing’, viser måling. Det er ærgerligt, mener seniorspecialist, der kalder den ”meget attraktiv.” I år er særlig gylden mulighed for indbetaling.
Artikel | 4 min

Tech-aktier – hvor skal sektoren hen?

Tech-aktier var længe investorernes yndling. Men efter store kursfald, risiko for eskalering i handelskonflikt og omrokering i sektorindeks holder mange investorer øje med potentialet. Nykredit-analytiker ser fremad.