Sådan vælger du selv din pensionsalder

Folkepensionsalderen er netop blevet sat op til 69 år. Men du kan gøre meget for selv at bestemme, hvornår du vil gå på pension. Her får du her privatøkonom Camilla Schjølin Poulsens råd til større økonomisk frihed fra arbejdsmarkedet.

Folkepensionsalderen er blevet forhøjet til 69 år, hvis du er født efter 31. december 1966. Og det er kun starten. Aldersgrænsen for folkepension stiger, i takt med at vi lever længere. Børn, der er født inden for de seneste år, kan se frem til en folkepensionsalder på 77 år.

”De senere år har budt på en række politiske tiltag, der alle har til formål – med skiftevis pisk og gulerod – at få os til at arbejde længere og dermed gå senere på pension,” siger privatøkonom i Nykredit Camilla Schjølin Poulsen, og fortsætter:

”Grundlæggende handler det om at sikre balance i udgiftsbudgettet hos Staten. Jo længere vi lever, jo flere år kan vi forvente at være pensionister og dermed få udbetalt vores folkepensionsydelse i endnu flere år. Og det kan mærkes på Statens finanser.”

Lige nu er der kun budgetteret med, at vi danskere skal have folkepension i ca. 15 år. Og da vores forventede levealder i Danmark er stigende, er det derfor nødvendigt at flytte startdatoen for folkepension.

Se, hvornår du kan gå på folkepension

(artiklen fortsætter efter tabellen)

For personer født efter Pensionsalder
1. januar 1954 65,5 år
1. juli 1954 66 år
1. januar 1955 66,5 år
1. juli 1955 67 år
1. januar 1963 68 år
1. januar 1967 69 år
1. januar 1971 70 år
1. januar 1975 71 år
1. januar 1979 72 år
1. januar 1983 73 år
1. januar 1987 73,5 år
1. juli 1991 74 år
1. januar 1996 74,5 år
1. juli 2000 75 år
1. januar 2005 75,5 år
1. juli 2009 76 år
1. januar 2014 76,5 år
1. juli 2018 77 år
1. januar 2023 77,5 år

 Fire råd, hvis du vil tidligere på pension

Selvom der kan komme lempelser i forhøjelsen af folkepensionsalderen, så er tendensen tydelig, nemlig at man bør forvente, at folkepensionsalderen kommer til at stige. Men mange ønsker selv at kunne bestemme, om de vil fortsætte med at arbejde eller trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

”I Nykredit oplever vi blandt vores kunder en mærkbart stigende lyst til at sikre sig selv en større økonomisk frihed senere i livet. En frihed til, at man kan stoppe eller holde pauser i arbejdslivet, når man selv ønsker det, og ikke være dikteret af hverken Christiansborg eller økonomi,” fortæller Camilla Schjølin Poulsen og fortsætter:

”Mange vil faktisk gerne arbejde rigtig længe, men de ønsker, at det skal være drevet af lyst og ikke af nød.”

Udover at vælge et arbejde med høj jobglæde og stor fleksibilitet, er der fire håndtag, du kan skrue på i din økonomi, der kan give dig en større frihed:

  1. Få lagt en opsparingsplan, der sikrer dig en højere grad af økonomisk frihed senere i livet.
  2. Undersøg, hvornår dine pensioner må starte udbetaling – og prioriter evt. de af opsparinger, som kan udbetales tidligst.
  3. Husk at have fri opsparing ved siden af pensionsopsparingen. Den frie opsparing er nemlig ikke underlagt regler om, hvornår du må tage hul på den.
  4. Planlæg gælden i boligen, så den maksimalt udgør 40-60 % på det tidspunkt, du selv ønsker at stoppe med at arbejde. Det giver øget mulighed for at vælge lige præcis den lånetype, du ønsker på dét tidspunkt.

Camilla Schjølin Poulsen

Privatøkonom i Nykredit

Nykredits ekspert på opsparings- og formueområdet.

Relaterede Artikler

Aktier | 3 min

Drilske inflationstal kan give forårsuro på markederne

Inflation er et brandvarmt tema på markedet og har givet anledning til store udsving i både aktier og obligationer. Og usikkerheden forsvinder ikke foreløbig.
Aktier | 4 min

Kvindernes aktiestrategi giver pote

Køb og behold. Det kan meget vel være den strategi, der har givet de kvindelige aktieinvestorer et højere afkast.
Økonomi | 5 min

Rentehop i USA: ”Det er ikke bekymrende, når renterne stiger af de rette årsager”

Frygten for stigende inflation har fået de lange renter i USA til at stige brat. Inden panikken sætter ind, skal man dog se rentestigningerne i et lidt større billede, lyder det fra chefstrateg, Klaus Dalsgaard.