Forstå hvad det betyder, når du investerer svanemærket
Svanemærket er kendt fra eksempelvis shampoo og vaskemidler, men investeringer kan faktisk også blive svanemærket. Find ud af, hvad du får, når du investerer i en forening, der har det officielle miljømærke.
Hvad har batterier, bleer, opvaskemiddel og investeringsfonde til fælles? De kan alle sammen blive certificeret med Nordens officielle miljømærke, Svanemærket.
Og selvom svanemærkede investeringer stadig er et relativt nyt fænomen, så er princippet og processerne bag sammenlignelige med de mange svanemærkede produkter, du har kunnet finde på supermarkedernes hylder siden slutningen af 1990’erne.
”Det helt centrale ved en svanemærket investering er, at der er en uafhængig tredjepart, som tjekker, at vi opfylder en lang række krav til bæredygtighed, når vi investerer på vegne af vores kunder,” fortæller Søren Larsen, der er chef for ESG i Nykredit og overordnet ansvarlig for den måde, Nykredit arbejder med bæredygtighed på i sine investeringer.
Anerkendt mærkningsordning
Nykredits aktiefond Bæredygtige Aktier blev i 2018 den første, danskforvaltede investeringsløsning med Svanemærket, og i dag har Nykredit Nordens største udvalg af svanemærkede investeringsfonde.
”Vi satser rigtig meget på Svanemærket. Både fordi det er en stærk og anerkendt mærkningsordning, og fordi vi har oplevet en meget stor interesse for vores første svanemærkede fond hos vores kunder,” forklarer Søren Larsen.
25 obligatoriske krav
I Danmark er det organisationen Miljømærkning Danmark, der har ansvaret for Svanemærket, som blev introduceret i Danmark i 1997.
”Der ligger en omfattende certificeringsproces bag det at blive svanemærket. Vi kontrollerer fx både, at fonden lever op til kravene her og nu – og at den har alle rutiner og processer på plads, så den også løbende fremadrettet vil kunne opfylde Svanemærkets krav,” fortæller Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.
For at en fond kan blive svanemærket, skal den leve op til 25 obligatoriske krav, som overordnet set falder i tre kategorier. For det første er der nogle krav til, hvad fonden IKKE må investere i.
”Skal man have Svanemærket, må man ikke investere i brancher og virksomheder, der er særligt problematiske. Det betyder eksempelvis, at man skal udelukke virksomheder, der ikke følger internationale normer og konventioner ift. bl.a. menneskerettigheder, grov korruption og grove miljøovertrædelser,” siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark og tilføjer:
”Derudover må man heller ikke investere i virksomheder, hvor mere end 5% af omsætningen kommer fra våben, tobak, atomkraft og fossile brændstoffer.”
Kigger på meget mere end miljø
For det andet er der en række krav til, hvordan man udvælger de selskaber og obligationer, som er med i en svanemærket fond.
Blandt andet skal mindst halvdelen af fondens investeringer være i virksomheder, der har en stærk bæredygtighedsprofil. Hvor stærk en bæredygtighedsprofil, et selskab har, vurderer man gennem såkaldte ESG-analyser (Environmental, Social og Governance; red.), hvor man vurderer, hvordan virksomheden gebærder sig ift. miljø, sociale forhold og god selskabsledelse.
”Det er brede bæredygtighedsanalyser, som ikke kun vurderer det enkelte selskab ud fra fx miljø- og klimapåvirkning. Vi ser også på, hvad virksomheden gør for eksempelvis at fremme diversitet i ledelsen, udvikle sine medarbejderes kompetencer, modvirke korruption og meget andet. Og vi kigger også på, hvad virksomheden gør for at præge alle sine underleverandør i samme, bæredygtige retning,” fortæller Søren Larsen fra Nykredit.
Endelig er der i en svanemærket fond en række krav til, at der er fuld åbenhed om fondens investeringer og arbejde med bæredygtighed. Det skal være offentligt tilgængeligt, hvilke aktier og obligationer der er at finde i fonden, og der skal hvert år udgives en rapport om fondens aktiviteter inden for bæredygtighed og ESG. Du kan således finde den seneste ESG-årsrapport for Nykredits Bæredygtige Aktier her.
Bæredygtighed og afkast
Søren Larsen understreger, at Svanemærket ikke siger noget om risikoen ved at investere eller det forventede afkast i fonden.
”Men vi er af den klare overbevisning om, at bæredygtighed og afkast går hånd i hånd,” fastslår Nykredits ESG-chef og bruger bilindustrien som et eksempel:
”Der kan man fx måle på, hvilket miljøaftryk de enkelte producenters biler har, og hvor langt fremme de er i udviklingen af el-biler. Men også i hvor høj grad deres egen produktion er grøn, og om de har styr på f.eks. klimaaftryk og medarbejderforhold gennem hele deres leverandørkæde. Det betyder i høj grad noget for vurderingen af risikoen og det potentielle afkast, hvor langt fremme den enkelte bilproducent er på bæredygtighed i forhold til konkurrenterne.”