Energikrise i Europa: Faren for rationering er drevet over – for nu

Med manglende russiske gasleverancer, nedlukkede atomkraftværker og skyhøje energipriser blev Europa ramt af en alvorlig energikrise i 2022. Det fik flere europæiske lande til i andet halvår af 2022 at forberede sig på, at energirationering kunne blive en nødvendighed.

Men den risiko er nu stort set forsvundet. Stigende import af flydende naturgas, LNG, har i 2022 kompenseret for nedgangen i russisk gas, og de samlede gasleverancer har derfor været stort set uændrede. Og så er efterspørgslen på gas faldet mærkbart i Europa på grund af de høje priser og milde temperaturer.

“Europa har klaret sig godt igennem første del af energikrisen. Udviklingen har fjernet risikoen for energirationering denne vinter, og fokus drejer sig derfor naturligt nok mod næste fyringssæson,” siger Frederik Romedahl, senioranalytiker i Nykredit.

Det internationale energiagentur (IEA) vurderer, at efterspørgslen på gas i 4. kvartal 2022 var hele 20 procent lavere end samme kvartal året forinden.

Fokus på fyldte lagre

Med fokus på den næste fyringssæson kommer også et fokus på gaslagrene. Ifølge Frederik Romedahl bliver det afgørende, at de europæiske lande formår at fylde dem op, for at være rustet til at kulden igen banker på døren.

“Lagrene er i dag 80-85 procent fyldt, hvilket er et højt niveau årstiden taget i betragtning. Men vi bevæger os mod den koldeste vinterperiode, februar, og der vil sandsynligvis blive tæret på lagerbeholdningen, indtil det varme vejr kommer igen,” siger han.

Men udgangspunktet er bedre, end nogen havde turdet håbe på, vurderer Frederik Romedahl.

“Hvis gasforbruget forbliver på et normalt niveau til og med marts, vil de europæiske gaslagre ligge på et niveau lige over 50 procent af den samlede kapacitet i april. Opretholder Europa den høje import af flydende gas - som i slutningen af 2022 - vil lagrene allerede i sensommeren være fyldt igen,” siger han.

Kinesisk genåbning giver øget kamp om flydende gas

Risikoen for en mere alvorlig energisituation den kommende vinter ligger primært på udbudssiden af gasmarkedet, forklarer Frederik Romedahl. Flydende gas spiller en afgørende rolle, og der er udsigt til stigende kamp om det begrænsede globale udbud.

“Kina genåbner i øjeblikket deres samfund i hastigt tempo efter en hård corona-nedlukning. Det vil igennem 2023 betyde økonomisk medvind både indenlandsk og blandt Kinas asiatiske handelspartnere, hvoraf flere er storaftagere af flydende naturgas,” siger han.

Resultatet kan, ifølge Frederik Romedahl, være sværere vilkår for europæiske gasimportører. Det betyder dog også, at incitamentet for at udvide produktionskapaciteten er blevet betydeligt højere.

“Der er fortsat stor usikkerhed om udbuddet, men i USA, som udgør 25 procent af verdensmarkedet, venter man at løfte produktionen med knap 15 procent i 2023. Det kan begrænse manglen på LNG globalt,” forklarer Frederik Romedahl.

Samtidig forventes Europas LNG-importkapacitet - blandt andet grundet nye initiativer i Tyskland - at vokse med cirka en tredjedel til udgangen af 2024.

Robust økonomi kan give ECB-reaktion

Import af flydende gas er dyrere end gas fra en rørledning. Derfor er gaspriserne i dag tre-fire gange højere end de var i perioden 2015-2021, og det fastholder presset på de mest gasafhængige økonomier og sektorer.

“Men den faldende aktivitet er indtil videre blevet opvejet af en genopblomstring i særligt autosektoren, hvor produktionen i 2021 og i store dele af 2022 var begrænset af flaskehalse på chips, transport og kabelførelse. De er på kort tid forsvundet, og det har sat gang i aktiviteten,” siger Frederik Romedahl.

Også på privatforbruget har effekten af de stigende gaspriser i Europa været begrænsede.

“Forbruget understøttes stadig af de rekordhøje opsparinger fra pandemien, så, trods skyhøj inflation og økonomisk usikkerhed, har de europæiske forbrugere formået at opretholde forbruget, hvilket er bemærkelsesværdigt,” siger han.

Frederik Romedahl vurderer, at det vil tage flere kvartaler, inden de store opsparinger bliver reduceret. Blandt andet fordi lønnen stiger, mens inflationen aftager.

“Den europæiske forbruger er udfordret af det sidste års købekraftschok, men ikke i så voldsom en grad, som vi frygtede det inden vinteren. Og det kan betyde, at ECB kommer til at stramme pengepolitikken yderligere,” siger han.

Flere centrale ECB-folk har, ifølge Frederik Romedahl, på det seneste hæftet sig ved den overraskende robusthed i økonomien, der forstærker risikoen for et mere vedvarende inflationspres.

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.