OpsparingsInvest

Pige med computer i stue

Vil du investere dine opsparede frie midler? Og vil du have professionel pleje af din investering? Så er OpsparingsInvest muligvis noget for dig.

Med investering i OpsparingsInvest får du professionel pleje af din investering. Der bliver taget højde for, hvornår du skal bruge pengene og hvilken risiko, du er villig til at tage.

Med OpsparingsInvest får du

  1. Mulighed for at investere i det små. Start fx med en opsparing på minimum 500 kr. pr. måned eller et engangsbeløb på minimum 10.000 kr.
  2. Et optimeret afkast på din opsparing. Din investeringshorisont bør være minimum 3 år.
  3. Professionel pleje af din opsparing. Vi plejer løbende din investering, så den passer til din ønskede risiko og tidshorisont.

Start i det små

Du behøver ikke have en stor portion penge at investere i OpsparingsInvest. Du kan lave en opsparing fra 500 kr. pr. måned. Hver gang din opsparing når 5.000 kr. investerer vi automatisk beløbet. Alternativt kan du starte med at indskyde min. 10.000 kr. som et engangsbeløb. Du kan selvfølgelig altid indbetale ekstra på kontoen.

Optimér afkastet på din opsparing

Afkast er særligt vigtigt i forbindelse med langsigtet opsparing. Når kontantrenten, som nu, er nul, er det vigtigt at overveje en placering i værdipapirer for på lang sigt at opnå en forrentning af din opsparing. Blot nogle få procent i afkast om året kan fordoble din opsparing på sigt.

Professionel pleje af din opsparing

Vi plejer løbende din investering, så den passer til din ønskede risiko og tidshorisont. Vi ændrer for eksempel løbende sammensætningen af din investering, så du får mindre risiko i takt med, at du nærmer dig tidspunktet, hvor du skal bruge pengene.
OBS: Vi anbefaler, at du kun investerer i Nykredit OpsparingsInvest, hvis der er mere end 3 år til opsparingen skal bruges samt, at saldoen er minimum 10.000 kroner eller, at der løbende indbetales svarende til 500 kroner om måneden

Regn på dine muligheder

I Nykredit har du mulighed for at vælge den placering, der passer bedst til dig.

I tabellerne herunder kan du se gebyrer og kurtager for OpsparingsInvest.

 

Årligt plejegebyr fra 2. juni 2020
Tidshorisont over 5 år

Tidshorisont under 5 år

Af de første 0-500.000 kr. 
0,30%

Af de første 0-500.000 kr. 
0,15%

Af beløb over 500.000 kr. 
0,20%

Af beløb over 500.000 kr. 
0,10%

Du betaler ikke kurtage for handel af Balance Defensiv, Moderat og Offensiv, samt Obligationer.

Når du investerer via OpsparingsInvest får du 25% rabat på det plejegebyr du betaler til Nykredit for pleje af din formue. OpsparingsRabat er en af mange foreningsfordele i Nykredit du som kunde får del i, fordi vi er foreningsejet. OpsparingsRabat gælder fra. 1. april 2021 og foreløbig resten af 2023.

Læs mere om foreningsfordele og OpsparingsRabat.

I tabellen herunder kan du se, hvor meget Nykredit OpsparingsInvest har givet i bruttoafkast siden 1. januar 2003.

År Risikoprofil Lav Risikoprofil Middel Risikoprofil Høj Risikoprofil Høj Plus
2003 7,40% 8,00% 8,50% -
2004 8,80% 9,20% 9,60% -
2005 14,50% 18,80% 23,10% -
2006 4,60% 6,00% 7,40% -
2007 0,90% 1,10% 1,20% -
2008 -16,10% -21,60% -27,00% -
2009 18,40% 21,30% 24,20% -
2010 8,70% 11,20% 13,80% -
2011 1,90% 0,10% -1,70% -
2012 7,80% 8,30% 8,80% -
2013 4,70% 7,70% 10,70% 14,00%
2014 9,6% 10,7% 11,9% 12,8%
2015 3,6% 5,3% 6,9% 8,6%
2016 5,6% 5,8% 6,0% 5,9%
2017 6,3% 7,0% 7,8% 8,6%
2018 -2,4% -4,0% -5,6% -8,0%
2019 11,1% 14,4% 17,7% 22,5%
2020 3,6% 4,8% 5,9% 7,4%
2021 5,2% 8,8% 12,4% 17,5%
2022 -12,3% -12,5% -12,7% -12,8%

Opdateret den 30. December 2022.

OpsparingsInvest blev etableret den 1. juni 2010. De underliggende investeringsforeningsafdelinger og specialforeningsafdelinger har dog eksisteret i en længere årrække. Figuren viser realiserede afkast for de fire risikoprofiler ved en horisont på mere end 10 år.

Afkast er beregnet på baggrund af udviklingen i den indre værdi således er alle omkostninger i de underliggende investeringsforeninger fratrukket. Direkte omkostninger som depotgebyrer, kurtage og porteføljeplejegebyr er ikke fratrukket. 

Bemærk at historiske afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. Afkast kan blive negativt. Afkast for Nykredit OpsparingsInvest er baseret på data fra Fundcollect og IFR. Afkast siden start er gældende for perioden 31. december 2003 til ultimo hvert år. Bemærk, at historiske afkast ikke er nogen pålidelig indikator for fremtidigt afkast, og at gebyrer, provisioner og andre omkostninger kan påvirke afkastet i nedadgående retning.

Kom godt videre

Hvad er en investeringsforening?

Hovedtanken bag Nykredit Invest - og investeringsforeninger generelt er, at flere investorer samler deres midler i en forening. Det giver en række fordele for dig som investor.

Privat Portefølje

Har du en investeringsformue på mere end 2 mio. kr. bør du overveje at få en porteføljeaftale med Privat Portefølje.

Nykredit Invest

I Nykredit Invest kan du investere i en række forskellige investeringsafdelinger, som har hver sit særlige fokus - fx lange obligationer, danske aktier, amerikanske aktier, taktisk allokering og Alternativer.