Pension: Hvad skal du overveje hvornår?

Hvor du er i livet, har betydning for, hvilke overvejelser du skal gøre dig om pension. Vi har samlet en guide til, hvad du skal overveje på hvilke tidspunkter i livet.

Mand arbejder ved bord

Få overblik over din pensionsopsparing

For mange starter opsparing til pension, når de får job. Hvor meget du sparer op, og hvilken ordning du er på, afhænger af din arbejdsplads og din kontrakt. Er du i tvivl, kan du altid se i din kontrakt, kigge på din seneste lønseddel eller spørge din arbejdsgiver. 

Det du først og fremmest skal tage stilling til, er, om du har en arbejdsmarkedspension, og hvor højt det månedlige pensionsbidrag i så fald er. Har du ingen arbejdsmarkedspension, kan du selv starte en pensionsopsparing - for eksempel via din a-kasse.

Mand læser avis

Supplér din arbejdsmarkedspension

Har du en arbejdsmarkedspension med et højt månedligt bidrag, vil du typisk være godt på vej og kan slippe for selv at supplere din arbejdsmarkedspension. Er pensionsbidraget lavere, bør du overveje at supplere din opsparing med en privat pensionsopsparing. Samtidig er det vigtigt at forholde sig til den økonomiske udvikling i samfundet. Er der for eksempel lave eller høje renter i en længere periode? Og hvordan påvirker det i så fald din opsparing?

Lave renter betyder, at du får mindre ud af din opsparing. Derfor kan det være nødvendigt at spare mere op for at få det samme udbetalt som forventet, når du engang går på pension.

Formuecirkel

Din formue

Når du skal tage stilling til din pensionsopsparing, skal du se på din samlede formue, som typisk deles op i tre emner: Pension, opsparing og bolig.

Hvad skal du overveje, når du er i:

Når du er i 20'erne

20'erne er for de fleste præget af studieliv med begrænsede indtægter, og det er ikke alle, der har overskud i økonomien til at tænke på opsparing til pension, når de faste månedlige udgifter er betalt. Pensionsalderen ligger samtidig langt ude i fremtiden, og det kan være svært at forholde sig til, hvordan pensionstilværelsen skal være.

Fakta om pension

Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. 1. juni 2023 vedtog folketinget nye regler, der betyder, at fra 1. januar 2024 modregnes du ikke i folkepensionen hvis du har en grundet personligt arbejde (din arbejdsindkomst). Din ægtefælle/samlevers arbejdsindkomst modregnes heller ikke i dit grundbeløbet.

Pensionstillægget bliver modregnet, hvis du og/eller din ægtefælle har skattepligtig indtægt udover arbejdsindtægt. Det kan være:

  • Renter
  • Aktieafkast
  • Arbejdsmarkedspensioner (ratepension, Livrente, ATP m.v.)

Som reelt enlig sker modregning ved skattepligtig indtægt udover arbejdsindkomst ved kr. 82.100 om året (2024). Som gift/samlevende sker modregning ved skattepligtig indtægt udover arbejdsindkomst ved kr. 164.500 (2024) om året for jer begge.

  • Mange har en tvungen pensionsopsparing via en arbejdsmarkedspensionsordning og ATP.
  •  Nogle supplerer pensionsopsparingen med egne opsparinger, som fx ratepensioner, aldersopsparinger osv.

Kilde: Danmarks Statistik

Overvej, hvordan du bruger dine penge bedst

Selvom eksperter råder til at starte så tidligt som muligt med pensionsopsparingen, kan det være en god idé at overveje, hvordan man bruger sine midler i de tidlige år.

Er der styr på alle forsikringer, eller har du dyre forbrugslån? Så er det måske vigtigere at få orden på dine forsikringer eller at betale dyr gæld af og måske sætte penge af til opsparing til udbetaling til første bolig?

En god tommelfingerregel er at starte indbetaling til din pension, når du starter i dit første job.

Når du er i 30'erne

I 30erne er mange godt i gang med første del af arbejdslivet og er måske også ved at etablere sig på boligmarkedet. De fleste vil få en pensionsopsparing via jobbet, men er det ikke en del af din kontrakt, kan du oprette en privat pensionsopsparing.

Parforhold og pension

Lever man i parforhold, vil mange indrette sig med en fællesøkonomi i den ene eller anden form.

Bliver man gift, er der samtidig nye juridiske forhold, der træder i kraft, som kan have konsekvenser for din pension senere hen. Som udgangspunkt skal du ikke dele din pension med din partner, hvis I bliver skilt. Dog kan der være tilfælde, hvor det vurderes, at jeres pensioner ikke er ”rimelige”, og det er op til Skifteretten at vurdere, om jeres pensioner skal deles. Har I skrevet en ægtepagt, kan det undgås.
Læs mere på borger.dk

Når I bliver en familie
Stifter I familie, er det en god idé at tjekke alle forsikringer igennem og tjekke, om der er forhold omkring pension, der skal ændres. Er familien rigtigt forsikret? Har du og din partner sikret hinanden, hvis den ene skulle miste arbejdsevnen eller i værste tilfælde dø? Er der behov for en ægtepagt, hvis I bliver skilt? Og hvilken økonomisk konsekvens har det for dig og dine børn?

Hvad betyder barsel for pensionsopsparingen?

Når du eller din partner er på barsel, betyder det, at der i den periode bliver indbetalt mindre på pensionsopsparingen, hvis der for eksempel er en periode med barselsdagpenge. I Danmark tager kvinderne den største del af barselsperioden, og mange familier vælger at indrette sig, så de arbejder mindre i de første år som familie. Her er det overvejende kvinderne, der går ned på deltid for at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen. Det har konsekvenser for pensionsopsparingen, da der bliver indbetalt mindre i de år, man er på barsel og måske også arbejder på nedsat tid.

Få rådgivning og overblik over, hvad familieliv betyder for din pension, og hvordan I indretter jer, så begge parter er sikret en fornuftig pensionstilværelse. 

61 procent

Vidste du, at ...

Mænd har i gennemsnit sparet 127.000 kr. mere op til pensionen end kvinder.

Det skyldes, at kvinders løn generelt ligger lavere, så der bliver indbetalt mindre til arbejdsmarkedspensionerne.

Derudover mister kvinderne i forbindelse med barsel en større del af deres normale indkomst end mændene, der i gennemsnit holder meget kortere barselsorlov.

Når du er i 40'erne

I 40'erne er de fleste etableret på arbejdsmarkedet og vil typisk have en højere løn end i 30'erne. Men pensionsalderen nærmer sig langsomt, og du har ikke længere tiden på din side i samme grad som tidligere.

Vidste du at lave renter

Mere i løn, mindre tid til at spare op

Renters rente-effekten betyder, at pensionsformuen fortsat kan nå at vokse sig stor, men lave renter og et lavere forventet afkast betyder samtidig, at du skal spare mere op for at kunne opnå den samme forventede pensionsudbetaling.

Det er et godt tidspunkt at få pensionsøkonomien kigget efter i sømmene. Ellers bør du lægge en strategi for, hvordan du sikrer dig en tilstrækkelig opsparing.

Når du er i 50'erne

I 50'erne er det vigtigt at få overblik over pensionsopsparingen og få tilpasset den, så pengene passer, når pensionslivet starter. Alt efter hvor i denne aldersgruppe du befinder dig, er der typisk mellem syv og 18 år tilbage til din officielle pensionsalder.

1 af 5

Få overblik og justér pensionsordningen

Har du ikke overblik over din pensionsopsparing, er det kritisk at få det, men måske går du rundt om den varme grød, fordi det er et vanskeligt emne at konfrontere. Men husk på, at det aldrig er for sent at forbedre din pensionsopsparing. Måske har du en formue i din bolig?

Det kan gøre en stor forskel for din pensionsopsparing, hvordan din opsparing og formue spiller sammen – og ikke mindst i hvilken rækkefølge du bruger din kontante opsparing, pensionsopsparing eller eventuel friværdi i boligen.

Spørg din rådgiver, hvis du er i tvivl eller mangler overblik.

Når du er i 60'erne

For mange vil 60'erne være det årti, hvor de fleste går på pension. Denne periode er samtidig kendetegnet ved, at din formue topper, og du kan udregne nærmest i kroner og øre, hvor langt dine drømme rækker.

1 af 4

Tæt på pensionsalderen

Men selv om din pensionstilværelse måske starter lige om lidt, kan der være tre eller fire årtier til, at den er slut.

Den del af din formue, som du først skal bruge i sidste halvdel af din pensionstilværelse, har du med andre ord fortsat gode muligheder for at forrente.

Samspillet mellem din pensionsopsparing, øvrige formue og rækkefølgen for, hvordan du vælger at bruge dem, er afgørende. Selvom du ikke længere kan forvente at øge din opsparing voldsomt før pensionsalderen, kan du stadig nå at forbedre din pensionsøkonomi markant ved at lægge den rette strategi, hvis du ikke allerede har gjort det.

Få mest muligt ud af din pensionsopsparing

 

Opsparing til pension kan indeholde mange ting. Fri opsparing, pensionsordninger, friværdi i boligen og meget mere. Der er derfor også flere muligheder for at opnå de mål og drømme, du har for din pensionstilværelse.

Vil du blive klogere på pension? Så kan du se dette webinar, hvor Nykredits formueekspert deler ud af sine bedste råd.

Kom godt videre

Pensions-ordbog: Disse begreber skal du kende

Hvad er forskellen på Ratepension, Livslang Pension og Aldersopsparing? Hvordan med beskatningen? Få overblik over de vigtigste begreber, og bliv klogere på, hvilken pensionsordning der er den rette for dig.

Pension – se mulighederne for at spare op til din pension her

Læs om pension og find den pensionsordning der passer til dig. Vi hjælper dig med at vælge den løsning, som passer bedst din økonomi og ønsker.

Jeg skal på pension

Hvilket liv drømmer du om at leve, når du går på pension? Og ved du, om økonomien rækker? Få gode råd til, hvordan du får råd til det liv, du ønsker, når du stopper med at arbejde.