Gruppelivsforsikring

Far, mor og barn i nyrenoveret, moderne køkken

Med en gruppelivsforsikring kan du sikre din familie økonomisk, hvis du dør. Så skal de ikke bekymre sig om at få økonomien til at hænge sammen.

En gruppelivsforsikring er med til at sikre, at din familie for eksempel kan blive boende i huset, selvom der fremover kun vil være én forsørger.

Gruppelivsforsikringen bliver udbetalt som et engangsbeløb til de efterladte ved dødsfald, og du kan vælge mellem forsikringssummer fra 250.000 kr. og op til 2 mio. kr.

Kan du oprette en Gruppelivsforsikring?

Ønsker du at oprette en Gruppelivsforsikring, er der nogle få kriterier, du skal være opmærksom på. Du skal være fyldt 18 år, men må endnu ikke være fyldt 55 år, og du skal kunne give tilfredsstillende helbredsoplysninger.

Hvornår udløber forsikringen?

Du er dækket med det fulde beløb til og med udgangen af det år, hvor du fylder 58 år. Herefter bliver dækningen årligt sat ned med 1/10 af den oprindelige forsikringssum. Det vil sige, at dækningen ophører med udgangen af det år, hvor du fylder 67 år.

Fradrag eller ej - det vælger du selv

Du kan vælge, at gruppelivsforsikringen skal oprettes uden fradragsret for betalingen og dermed med en skattefri udbetaling, eller om den skal betales fra din ratepension – her skal du så være opmærksom på, at dine efterladte skal betale skat/afgift af udbetalingerne, da du har haft fradrag for indbetalingerne til ratepension. 

Nykredit anbefaler, at du opretter gruppelivsforsikringen uden fradrag for indbetalingerne. På den måde kan du bruge alle dine pensionspenge på opsparing til pension, og dine efterladte skal ikke betale hverken skat eller afgift af udbetalingen.

Forsikringspriser

DækningssumÅrlig pris 2017*
250.000 kr.788,00 kr.
500.000 kr.

1.575,00 kr.

750.000 kr.

2.363,00 kr.

1.000.000 kr.

3.150,00 kr.

1.250.000 kr.

3.938,00 kr.

1.500.000 kr.

4.725,00 kr.

1.750.000 kr.5.513,00 kr.
2.000.000 kr.6.300,00 kr.

 

*Priser og dækninger reguleres en gang årligt. De oplyste priser er ved helårlig præmiebetaling.

Mister du din erhvervsevne, betaler du ikke forsikringspræmie

Hvis du har en Gruppelivsforsikring i Nykredit Livsforsikring A/S, så skal du ikke betale for din gruppelivsforsikring, hvis du mister 2/3 af din erhvervsevne.

 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.