Skru op for din pensionsopsparing

Størrelsen på din pensionsopsparing får stor betydning for, hvornår og ikke mindst hvordan din pensionstilværelse bliver. Sådan er udsigterne for de fleste pensionister i fremtiden, vurderer Nykredits pensions- og formueekspert, Camilla Schjølin Poulsen.

"Generelt ser vi en udvikling i samfundet, hvor danskerne bliver ældre og ældre, samtidig med at der bliver færre på arbejdsmarkedet”. Sådan beskriver Camilla Schjølin Poulsen den fremtidige samfundsudvikling.

Pensionforalle.dk skriver følgende: "De seneste statistikker viser at en 30-årig i 2019 kan forvente at blive 88 år hvis du er en mand og hele 92 år, hvis du er en kvinde".

Denne problematik forsøger man fra politisk side at løse ved løbende at indføre en række ændringer i pensionsreglerne. Ændringerne er en god blanding af ”pisk og gulerod” og har alle til formål at få os danskere til at blive længere på arbejdsmarkedet. Senest er folkepensionsalderen blevet hævet til 68 år fra 2030 for personer født i 1963 eller senere. Er du født i 1967 eller senere er det meget sandsynligt, at folkepensionsalderen hæves yderligere. Det vil Folketinget tage stilling til hvert fjerde år, næste gang i 2020.

Hvad kan du selv gøre

Det er dog vigtigt at huske på, at den nuværende debat om stigende folkepensionsalder alene er et spørgsmål om, hvornår man kan få pension fra det offentlige.

"Hvis man sparer tilstrækkeligt op selv, kan man faktisk blive økonomisk fri til selv at vælge sin egen pensionsalder" siger Camilla Schjølin Poulsen og fortsætter: "I øjeblikket viser tallene tydeligt, at vi danskerne rent faktisk arbejder længere end for blot få år siden, men samtidig ved vi fra vores kunder, at de ønsker at være herre i eget hus, så de senere kan vælge at arbejde af lyst og ikke af nød".

Det er dog vigtigt at huske på, at den nuværende debat om stigende folkepensionsalder alene er et spørgsmål om, hvornår man kan få pension fra det offentlige. Hvis man sparer tilstrækkeligt op selv, kan man faktisk blive økonomisk fri til selv at vælge sin egen pensionsalder.

Camilla Schjølin Poulsen, pensions- og formueekspert i Nykredit

Udbredt usikkerhed om økonomien som pensionist

En ud af fem danske boligejere ved ikke, om de kommer til at have mere eller mindre end deres nuværende rådighedsbeløb, når de går på pension. Det viser en undersøgelse fra Epinion.

Ifølge Camilla Schjølin Poulsen er det helt almindeligt at være i tvivl, da hele pensionsområdet er komplekst. Men hun understreger, at der er enkelte hovedregler, man kan følge for at sikre sig så godt som muligt.

”En god hovedregel er at spare så meget op, at man de første 20 år på pension får en løbende indkomst inkl. folkepensionen på ca. 75% af sin nuværende indkomst. Herudover gælder det om at investere sin opsparing i værdipapirer, så man får fuldt udbytte af den vigtige rentes rente effekt. Mange vælger med rette at have en højere risiko i starten af deres arbejdsliv og så skrue ned for risikoen i årene op til pensionsalderen. Erfaringen viser, at risiko og afkast over den lange bane følges ad. Vigtigst af alt er det derfor at sikre, at man får det optimale ud af sin pensionsopsparing men samtidig vælger en risikofordeling, hvor man kan sove trygt om natten. Er man i tvivl om, hvor langt man er fra de 75%, kan man få hjælp ved at søge rådgivning,” forklarer hun.

En god hovedregel er at spare så meget op, at man de første 20 år på pension får en løbende indkomst, inkl. folkepensionen, på ca. 75% af sin nuværende indkomst.

Camilla Schjølin Poulsen

Pension i tal

  • 9 ud af 10 i den erhvervsaktive alder (30-59 år) indbetaler til ATP.
  • 7 ud af 10 betaler til arbejdsmarkeds- eller firmapensioner.
  • 2 ud af 10 sparer op til alderdommen via private pensionsordninger.

Kilde: pensionforalle.dk

Sparer vi nok op til pension?

Tager du højde for de grundlæggende råd om pensionsopsparing, er du godt i gang. Men får du ikke sparet nok sammen, må du indstille dig på at gå ned i levestandard, når pensionstilværelsen starter. Det forklarer Camilla Schjølin Poulsen:

"Det er selvfølgeligt forskelligt fra person til person, hvor meget man skal spare op for at opretholde samme levestandard, når man går på pension. Mange regner med, at det er tilstrækkeligt med deres arbejdsmarkedspension, men det er ikke nødvendigvis nok. I dag er renterne lave, og sammenholdt med den længere levetid bør mange spare ekstra op, for at have penge nok til at leve på den måde, man gerne vil, når man går på pension."

Hvornår skal du gå i gang?

Der er mange faktorer, der spiller ind på størrelsen af pensionsformuen. Hvor meget lægger du til side hver måned og i hvor mange år? Jo tidligere du starter din opsparing, desto større bliver effekten af renters rente. Derudover kan det have stor betydning, hvordan din opsparing er investeret. Er det med høj, mellem eller lav risiko? Det har indflydelse på, hvor stor din opsparing ender med at være.

"Det er klart, at jo før du starter opsparing til pension, jo bedre. For mange vil pensionsopsparingen ske automatisk, når man får et job. Så kører det i princippet bare. Og et godt råd er at sikre, at også den private pensionsindbetaling sker som en procentdel af din løn. Dermed stiger værdien af din indbetaling hver gang du stiger i løn, og det kan give en betydelig effekt i sidste ende" forklarer Camilla Schjølin Poulsen.

Og et godt råd er at sikre, at også den private pensionsindbetaling sker som en procentdel af din løn. Dermed stiger værdien af din indbetaling hver gang du stiger i løn, og det kan give en betydelig effekt i sidste ende.

Camilla Schjølin Poulsen

Ændrer din løn sig ved for eksempel et jobskifte, en lønstigning, en nedgang i arbejdstid eller fordi du er på barsel, er det en god idé at tale med en pensionsrådgiver, der kan gennemgå din pension og justere den efter behov.

”Der vil selvfølgelig være forskellige behov i løbet af livet. Når man er ung i 20erne vil jeg typisk anbefale at lægge lidt blødt ud med pensionsopsparingen og i stedet prioritere penge på at tilkøbe sig nogle gode personforsikringer, som dækker i tilfælde af sygdom og død, samt afdrage på eventuel gæld. I løbet af 30erne har man været på arbejdsmarkedet i et stykke tid, og her vil jeg anbefale at skrue op for pensionsopsparingen. I slutningen af 40erne/starten af 50erne er det tid til at tage en mere detaljeret temperaturmåling på, hvor langt fra målet man er, så opsparingen kan blive tilrettet i tide. Ellers kan det blive dyrt og uoverskueligt at nå at få sparet nok op”, siger Camilla Schjølin Poulsen.

I slutningen af 40erne/starten af 50erne er det tid til at tage en mere detaljeret temperaturmåling på, hvor langt fra målet man er, så opsparingen kan blive tilrettet i tide. Ellers kan det blive dyrt og uoverskueligt at nå at få sparet nok op.

Camilla Schjølin Poulsen

Fakta om pension

  • Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet på 6.327 kr. månedligt før skat nedsættes, hvis man samtidig har arbejdsindkomst over 329.600 kr.
  • Tillægsbeløbet er på 6.923 kr. månedligt før skat til enlige og 3.453 kr. til gifte/samlevende kan blive påvirket af alle typer løbende indtægter. Dog må man pt. have en arbejdsindkomst på 100.000 kr. årligt uden modregning.

Kilde: Borger.dk