22 år og egen andelsbolig: Det giver tryghed

At købe egen andelsbolig har givet Magnus Søndergaard en helt særlig følelse af ejerskab og stolthed. For ham var en andel det rigtige valg, da han flyttede hjemmefra, fordi det giver ham tryghed og samtidig er en økonomisk investering.

Den rigtige lejlighed for mig

"Denne her lejlighed var den helt rigtige for mig af tre årsager. Den lå lige i det område på Nørrebro i København, hvor jeg gerne ville bo. Jeg fik flere kvadratmeter for pengene og betalte mindre, end jeg var godkendt til at låne; og så gør rumfordelingen, at jeg kan leje et værelse ud, hvis jeg får brug for det på et tidspunkt.”

Sådan lyder overvejelserne fra 22-årige Magnus Søndergaard om sit første boligkøb. I marts 2018 flyttede han ind i en 72 kvadratmeter stor lejlighed på 2,5 værelse, som kostede 760.000 kr. Derudover betaler han en boligafgift hver måned til andelsboligforeningen. Han fortæller fra en mørkebrun lædersofa i stuen, som lejlighedens tidligere ejer, Ruth, efterlod.
”Jeg fandt lejligheden, fordi min onkels vens moster Ruth døde. Og så stod jeg selvfølgelig klar. Jeg er enormt glad for sofaen, fordi den indkapsler ånden i lejligheden og symboliserer mødet mellem dens lange historie og mig, der flytter hjemmefra, og skal skabe min egen historie her,” fortæller Magnus.

Flere fordele end ulemper

Selvom Magnus ser flest fordele ved at være boligejer i så ung en alder, sætter det også nogle begrænsninger for ham. Han er fx nødt til at have et fuldtidsarbejde.

”Jeg kan ikke bare gøre, hvad jeg vil. Jeg har et ansvar for, at tingene hænger sammen økonomisk. Derfor er det også fedt, at jeg har mulighed for at leje et værelse ud, når jeg forhåbentlig begynder at studere til næste år og pludselig skal være på SU,” siger Magnus, der drømmer om at læse til ingeniør.

For ham vejer den økonomiske investering og ejerskabsfølelsen tungere end kravet om et fuldtidsjob:

”Jeg kan jeg se, at jeg har en helt anden følelse af ejerskab og dét at høre til, end mange af mine venner som fx lejer. Jeg har selv betalt for alt og sat lejligheden i stand, og det er jeg meget stolt af,” fortæller han og tilføjer:

”Jeg føler mig faktisk mere hjemme her, end jeg gør hos mine forældre i mit barndomshjem. Det var en stærk oplevelse, at jeg så let kunne rykke ved noget, der har været så dybt forankret.”

Savner fyldt køleskab

Det har dog også bragt nogle overraskelser med sig at flytte hjemmefra, fx i forhold til udgifter til dagligdagsindkøb og regninger.

”Det er det, jeg kalder de skjulte udgifter. Det var en omvæltning for mig pludselig at skulle betale licens, gas og finde ud af, hvad det koster at fylde køleskabet op. Så det savner jeg helt klart ved at bo hjemme – en opvaskemaskine og et fyldt køleskab!” siger Magnus med et smil.

Han sætter ekstra penge til side hver måned til uforudsete udgifter og er efter et par måneder ved at have fået et overblik over, hvad der går til regninger og indkøb, selvom han ikke har lagt et egentligt budget.

”Det kommer nok til at kræve lidt mere planlægning, når jeg starter uddannelse, men for nu løber det rundt, og jeg får en bedre og bedre fornemmelse af, hvad jeg har af faste udgifter.”

Drømmelejlighed rundt om hjørnet

Magnus er vokset op på Østerbro, og mens han elsker sin lejlighed, har han stadig boligdrømme. Dog ikke længere væk end lige rundt om hjørnet.

”Min drømmelejlighed ligger i en gammel chokoladefabrik med blyindfattede vinduer, højt til loftet og en kæmpe tagterrasse. Den ser fuldstændig fantastisk ud, og jeg går forbi den hver dag.”

”Jeg drømmer ikke om villa, Volvo og vovse uden for byen. Jeg vil bo her, hvor jeg kan mærke livet omkring mig. Det er her, jeg er vokset op, og jeg føler, at jeg hører til i byen.”