Det var rigtig svært for Josephine, specielt som 20-årig understreger hun selv, at finde ud af, hvad hun skulle bruge sin arv til. "Jeg tog ned i banken og fortalte, at jeg havde arvet en sum penge, og jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre med den. Min rådgiver var lidt skeptisk i forhold til, om jeg eksempelvis skulle købe en bolig, fordi jeg var på SU, og jeg var sat ud af arbejde," siger Josephine og fortsætter: "Det var som om, at der ikke rigtig var noget tidspunkt, hvor jeg vidste, hvad jeg skulle gøre med de her penge. Nu har jeg så betalt en god del af dem tilbage til SU," fortæller hun.
Sådan endte Josephine i en situation, hvor hun skulle afbalancere sin økonomi i forhold til at investere pengene og spare op men samtidig også bruge nogle af pengene på at kompensere for, at hun ikke måtte arbejde i næsten 10 måneder. "Det er også derfor, at jeg gerne vil ud med min historie, fordi jeg ønsker ikke for andre, at de kommer ud i en lige så besværlig situation som mig," fortæller hun.