Boligprisprognose: Udsigt til højere boligpriser i de kommende år

Boligpriserne steg i 2016, og i 2017 forventer boligmarkedsanalytiker Jacob Isaksen, at priserne igen vil stige på landsplan – men med regionale forskelle. Se prognosen for netop din landsdel.

Boligpriserne fortsætter med stor sandsynlighed med at stige de kommende år, og det er til glæde for både sælgere og købere. Sælgerne kan se frem til at få lidt mere for boligen end året før, og for køberne kan det være rart at vide, at værdien af det nyindkøbte hus vil fortsætte med at stige. 

”I 2016 steg priserne på villaer og rækkehuse med knap 4 % på landsplan. I 2017 ventes igen husprisstigninger på knap 4 %, og samtidig vil vi se, at bedringen på boligmarkedet fortsat breder sig ud i landet”, siger boligmarkedsanalytiker i Nykredit Jacob Isaksen, og fortsætter:

”I forhold til den seneste prognose er udsigten blevet lysere. Det skyldes, at de seneste års bedring på boligmarkedet har bidt sig fast i store dele af landet. Det ses desuden ved handelsaktiviteten, som har overrasket positivt gennem 2. halvår af 2016 og ligeledes er justeret op for de næste par år. Øget handelsaktivitet og købelyst blandt boligkøberne gør i højere grad opsvinget selv.

Fremgang i hele landet

Ifølge boligprisprognosen vil boligpriserne stige over hele landet i 2017, men der er forskel på, hvor meget fart, boligpriserne har på i de respektive landsdele og ikke mindst, hvad der er årsagen til fremgangen.

”En landsdel som Nordsjælland er inde i noget, der ligner et selvbærende opsving, mens fremgangen i Nordjylland i høj grad skyldes medvind i Aalborg”, siger Jacob Isaksen. 

Se boligprisprognosen for din landsdel

Københavns ejerlejligheder udgør en betydelig risiko

Mens der stort set er en rød tråd over boligprisudviklingen i hele landet, er det københavnske ejerlejlighedsmarked en historie for sig selv. 

På kort sigt er udviklingen på det københavnske boligmarked et risikoelement for boligmarkedet. Priserne på ejerlejligheder i København steg ifølge Boligsiden med 9,9 % i 2016, der blev det fjerde år i træk med prisstigninger i omegnen af 10 %. 

”En lang periode, hvor priserne stiger mere end indkomsterne, gør det mere sandsynligt, at priserne ikke vil stige nær så meget, flade ud eller ligefrem falde. Efterspørgslen daler simpelthen, fordi færre vil og kan betale prisen”, siger Jacob Isaksen, og fortsætter:

”Prisfald i København er ikke vores hovedscenarie. Her forventer vi prisfremgang på 7,8 % i 2017. Et øget boligudbud vil sammen med Finanstilsynets kreditbegrænsede tiltag tage brodden af det opadrettede prispres. Endelig kan usikkerhed om holdbarheden af prisniveauet få boligkøberne til at være mere tilbageholdende”. 

Der er dog ingen grund til at holde sig tilbage, mener Jacob Isaksen, der forklarer, at opsvinget på boligmarkedet efterhånden er så robust og selvbærende, at det bør kunne klare et mindre tilbageslag i København. 

Den 20. januar 2017

DISCLOSURE
Nærværende materiale udgør markedsføringsmateriale og kan ikke anses for at være en investeringsanalyse eller en investeringsanbefa-ling. Der gælder ikke et forbud mod at handle finansielle instrumenter omtalt i materialet inden udbredelsen heraf. Læs mere her

Kom godt videre

BoligSkifte

Overvejer du at skifte din bolig ud med en anden, er vores "alt i ét" koncept BoligSkifte måske noget for dig?

Hvor meget må boligen koste?

Lav en hurtig og vejledende beregning på, hvor meget din nye bolig må koste, inden du går på jagt efter drømmeboligen.

Røde valmueblomster vokser op ad muren på et beige murstenshus

Lån til din bolig

Ønsker du størst mulig budgetsikkerhed, skal du vælge et fastforrentet lån. Ønsker du lavest mulige ydelse, bør du vælge F-kort, hvor renten reguleres hvert halve år.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.