Danskerne vælger den nye 75%-belåning til sommerhuset

Den nye mulighed for at optage større realkreditlån i sommerhuset er hurtigt blevet populær. Allerede i sommerens første måneder har hundredvis af danskere gjort brug af den nye låneordning, der kan give mere luft i økonomien, når der skal købes sommerhus.

Sort nybygget sommerhus med terrasse og parasol

I slutningen af april vedtog et flertal i Folketinget, at sommerhuskøbere kunne låne 75 procent af sommerhusets værdi i et realkreditinstitut. Og det har over halvdelen af dem, der lånte penge til sommerhuse i Nykredit Bank siden 1. maj, gjort brug af.

"Det er 2½ måneder siden, Folketinget vedtog den nye belåningsgrænse for sommerhuse. Vores oplevelse er, at der er en mærkbar interesse for den nye lånegrænse, hvor mere end halvdelen af de nye sommerhuslån er med en højere belåning end de oprindelige 60%," siger Jeppe Borre, seniorøkonom i Nykredit.

"Efterspørgslen efter 75%-lånene er bredt funderet og ses i størstedelen af landets kommuner, dog primært og knap så overraskende i de største sommerhusområder. Toppen er præget af kommuner som Odsherred og Gribskov på Sjælland, mens Ringkøbing-Skjern, Jammerbugt og Varde fører an i det jyske," siger Jeppe Borre.

"Når der stadig er nogle, som ikke benytter sig af den nye mulighed, hænger blandt andet sammen med, at friværdierne generelt er steget de senere år. I mange tilfælde kan det være fornuftigt at aktivere friværdien i helårsboligen til køb af sommerhuset. Fordelen er at opnå en endnu billigere finansiering," siger Jeppe Borre.

"Når der stadig er nogle, som ikke benytter sig af den nye mulighed, hænger blandt andet sammen med, at friværdierne generelt er steget de senere år. I mange tilfælde kan det være fornuftigt at aktivere friværdien i helårsboligen til køb af sommerhuset, så man ikke har brug for at belåne huset med 75 pct." siger Jeppe Borre.

Særligt populært blandt nye sommerhuskøbere

Før maj kunne sommerhuskøbere kun låne op til 60 procent i realkreditinstituttet, når der skulle købes sommerhus.  Den nye belåning henvender sig både til sommerhuskøbet og som tillægslån for eksisterende sommerhusejere. Det er dog primært nye sommerhuskøbere som præger billedet, men der er interesse for begge dele.

"I runde tal går omkring fem ud af seks af lånene til sommerhuskøbet, mens hvert sjette lån er til tillægsbelåning," siger Jeppe Borre.

"Interessen for den nye belåning er velbegrundet. Med 75%-belåning får man en billigere finansiering i sommerhuskøbet, end det der var muligt før Folketingets vedtagelse. Med de nuværende renter er et sommerhuskøb på 1. mio. kr. blevet på den gode side af 100.000 kr. billigere før skat set over hele lånets løbetid," siger Jeppe Borre.

"Eksisterende sommerhusejere har ligeledes gode muligheder for at finansiere en renovering af sommerhuset, eller måske betale en dyrere gæld af med realkreditlånet. Regner vi på et 10-årigt tillægslån med udbetaling på omkring 140.000 kr., så er der i runde tal et par tusinde kroner sparet om året, som kan løbe op i adskillige ti-tusinde kroner med årene," siger Jeppe Borre.

Mere gang i sommerhusmarkedet

Der er i øjeblikket mere gang i sommerhusmarkedet sammenlignet med de foregående år. I årets 1. halvår er der solgt 4.486 sommerhuse ifølge Boligsiden, som er næsten dobbelt så mange sammenlignet med 2012.

Kom godt videre

Sort sommerhus med stråtag og en stor have

Salget af sommerhuse fordoblet på seks år

Der er godt gang i sommerhussalget hos de danske ejendomsmæglere og det er godt nyt til dig, der overvejer at sælge dit sommerhus. Alene i årets første fire måneder blev der solgt 2.329 sommerhuse. 

Webinar: Køb af sommerhus i Danmark

Se vores webinar, hvor vi sammen med Nybolig fortæller om lånemuligheder, købsprocessen, sommerhusregler, retningslinjer for udlejning og giver gode råd til at finde det rigtige sommerhus.

5 gode råd til sommerhuskøberen

Et sommerhus kan være til stor glæde for familien, men for at sikre at glæden også varer ved, skal du inden købet gøre dig nogle overvejelser. Seniorøkonom, Jeppe Borre, kommer med 5 gode råd til dig.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.