Forstå den nye sommerhusbelåning

Folketinget har netop besluttet at hæve grænsen for realkreditlån i et sommerhus fra 60 til 75 procent. Realkreditlån har typisk lavere rente end banklån, og dermed kan eksisterende og kommende sommerhusejere ganske enkelt låne penge til sommerhuset til en lavere rente.

Et lovforslag, der netop er blevet vedtaget, gør det muligt at finansiere op til 75 procent af dit sommerhuskøb med et realkreditlån. I dag kan du kun finansiere 60 procent med realkreditlån, og de resterende 40 procent skal findes i din egen opsparing eller i et banklån. 

Vi har stillet fem skarpe spørgsmål til seniorøkonom i Nykredit Jeppe Borre om den nye sommerhusbelåning. 

5 skarpe til eksperten

1. Hvad er fordelene ved den nye sommerhusbelåning?
Det er en fordel både for dem, der ejer et sommerhus i dag og for dem, der går i tanker om at købe et sommerhus. Eksisterende sommerhusejere kan tage et tillægslån i sommerhuset til fx renovering, eller de kan omlægge lånet og slippe af med den dyrere bankgæld. Kommende sommerhusejere kan ganske enkelt få et billigere lån, fordi renten er lavere. 

2. Hvad er ulemperne ved den nye sommerhusbelåning?
De nye finansieringsmuligheder kan betyde, at sommerhuspriserne stiger nogle steder. Det er sig selv ikke en ulempe, men alligevel kan det betyde en højere pris for dem, som skal købe et sommerhus længere fremme i tiden. Overvejer man at købe sommerhus, skal man dog ikke skynde sig ud og købe nu, af frygt for at priserne stiger. Man skal – som man altid skal, når man køber bolig – købe, når man har behovet. Samtidig er der heller ingen sikkerhed for, at priserne rent faktisk stiger, da priserne også er påvirket af en lang række øvrige faktorer end en ændret belåningsgrad på realkreditlånet.

3. Hvor meget kan jeg spare med den nye 75 procent-belåning sammenlignet med den nuværende 60 procent-belåning? 
Det vil afhænge af, hvordan den samlede finansiering ser ud, fx valg af rentebinding på lånet, den præcise belåningsgrad og ikke mindst, om en eventuel friværdi i helårsboligen sættes i spil. Den nye belåningsgrad vil dog alt andet lige gøre det lidt billigere hver måned, og det løber op i et større beløb med årene. 

Et andet og meget vigtigt aspekt er, at det bliver muligt at tage en større del af lånet med 30-årigt fastforrentet realkreditlån. Det beskytter i højere grad formuen i boligen mod rentestigninger. Det betyder, at hvis renten stiger, så falder værdien af restgælden. Det vil man ikke opleve med et variabelt forrentet lån eller et banklån – tværtimod vil ydelsen stige i takt med en rentestigning.

4. Hvad betyder de nye lånemuligheder for eksisterende sommerhusejere? 
Ændringen i lovgivningen betyder bestemt noget for dem, der allerede har et sommerhus. Eksisterende sommerhusejere, der i dag har en realkreditbelåning på 60 procent, kan få mulighed for at tage et tillægslån i sommerhuset og låne op til de mulige 75 procent. Det er en oplagt mulighed, hvis man gerne vil give sit sommerhus lidt mere end den klassiske forårsklargøring, fx få sat nye vinduer i eller på anden måde give huset en kærlig hånd. En modernisering af sommerhuset vil både være til glæde for dig, mens du ejer sommerhuset, men vil også øge sommerhusets værdi, hvis du skal sælge. 

5. Hvilken betydning får de nye sommerhusregler for sommerhusmarkedet? 
Vi gode råd til sommerhuskøberen forventer, at sommerhuspriserne vil stige i nogle områder som konsekvens af de nye finansieringsmuligheder. Det er i et sommerhusmarked, hvor prisudviklingen over ét nærmest har stået stille siden 2012 - i modsætning til markedet for huse og ejerlejligheder. Vores forventning var i forvejen beskedne prisstigninger og flere handler for sommerhuse, og den nye belåningsgrad er et skridt i den rigtige retning.

Læs også: 5 gode råd til sommerhuskøberen

Læs også: Så meget betyder den nye sommerhusbelåning i kroner og øre

Kom godt videre

Webinar: Køb af sommerhus i Danmark

Se vores webinar, hvor vi sammen med Nybolig fortæller om lånemuligheder, købsprocessen, sommerhusregler, retningslinjer for udlejning og giver gode råd til at finde det rigtige sommerhus.

Skal du købe sommerhus?

Drømmer du om et sommerhus, er der flere muligheder for finansiering. Du kan fx optage lån i sommerhuset eller finansiere købet med et lån i din helårsbolig.

Hvide huse i Alicante med udsigt over det spanske middelhav

Bolig i udlandet

Drømmer du om bolig i udlandet, så kan Nykredit hjælpe dig med at gøre drøm til virkelighed.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.