Fra stenbro til stillevej

Vil du med ud af storbyen til et hus med have, hvor fuglene fløjter? Er svaret ja, og bor du i dag i byen, har du rigtig gode muligheder for at veksle din ejerlejlighed til en langt større villa i forstaden. 

Fra ejerlejlighed i Aarhus til hus i forstaden
– så meget får du i overskud:

851.000 kr. i Hedensted Kommune
714.000 kr. i Syddjurs Kommune
420.000 kr. i Favrskov Kommune

Fra ejerlejlighed i København til hus i forstaden
– så meget får du i overskud:

551.000 kr. i Frederikssund Kommune
372.000 kr. i Køge Kommune
240.000 kr. i Høje Taastrup Kommune

Har du en ejerlejlighed i storbyen, har du sikkert også råd til en stor villa i forstaden. Regnestykket er enkelt. De stærkt stigende priser på ejerlejligheder i store byer som København og Aarhus giver lejlighedsejerne en fribillet til forstaden, hvor de for de samme penge som lejligheden er værd, kan købe en langt større villa. 

AARHUSIANERNES FAVORITTER

Som Aarhusianer har man rigtig gode muligheder for at veksle sin ejerlejlighed til hus med have. Flytter man til Skanderborg Kommune, som de fleste fraflytterne fra Aarhus vælger, bytter man sin 74 kvadratmeter store by-lejlighed til et parcelhus på 156 kvadratmeter – og betaler kun ca. 100.000 kroner ekstra. Flytter man til Favrskov eller Syddjurs, som er de næstmest populære tilflytterkommuner, har man 4-700.000 kroner i overskud på huskøbet, da huspriserne her er lavere. 

Et guldæg i København er ikke altid nok

Også mange københavnere vælger omegnskommunerne, når de forlader hovedstaden, og det har betydning for både boligkøb og økonomi. Øverst på listen over københavnernes yndlingskommuner ligger landets dyreste kommune, Gentofte. Her lå kvadratmeterprisen for et hus på 41.000 kroner i marts 2017, så selvom prisen på ejerlejligheder i København er steget 64 procent de seneste 5 år, og i marts 2017 lå på 37.000 kroner pr. kvadratmeter, er det slet ikke nok til at finansiere en villa i Gentofte, der i gennemsnit er 175 kvadratmeter. Som københavner skal man altså lidt længere ud for at kunne flytte fra lejlighed til hus uden at skulle betale ekstra.

Gevinsten ligger længere væk fra Valby Bakke 

På anden og tredjepladsen over de kommuner, som københavnerne oftest flytter til, ligger Gladsaxe og Hvidovre. Her skal københavneren betale henholdsvis 900.000 og 200.000 kroner ekstra, når lejligheden veksles til et parcelhus. 

”Det er ikke længere nok at flytte lige om på den anden side af Valby Bakke for at finde et billigt hus. Fordi afstanden fra Gentofte, Gladsaxe og Hvidovre til København er kort, er det med til at trække boligpriserne i vejret sammenlignet med de kommuner, der ligger lidt længere væk. Flytter man fx til Høje Taastrup, som også er en populær tilflytterkommune for københavnerne, kan man veksle sin ejerlejlighed til et hus på 142 kvadratmeter og endda have 240.000 kroner til overs”, slutter Jacob Isaksen. 

Fakta om beregningerne

Gns. størrelse på Aarhuslejlighed: 74 kvm
Gns. størrelse på Københavnerlejlighed: 78 kvm
Gennemsnitspriser er sæsonkorrigerede tal for marts 2017
Antal kvadratmeter er baseret på kommunens gennemsnitlige boligstørrelser fordelt på boligtyper

 

Kom godt videre

Hvad er din bolig værd?

Bolighed indsamler data om alle danske ejerboliger og præsenterer dem i et let og overskueligt BoligCV. Opret et BoligCV og bliv klogere på din egen og andres bolig.

En familie på tre sidder i en sofa og læser en bog

BoligLån

Du kan bruge et Nykredit BoligLån præcis som du vil, hvad end du ønsker finansiering af boligen, et nyt køkken, bad eller bil, uddannelse, orlov eller en rejse.

Hvad koster lån til ny bolig?

Lav en vejledende beregning på, hvor meget lån til ny bolig eller sommerhus koster. Du får finansieringsforslag på forskellige lånetyper, så kan du se, hvad der passer bedst til din økonomi.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.