Prisstigningerne på huse rykker mod provinsen

Landets cirka 1,3 millioner parcel- og rækkehuse bliver i gennemsnit 3,3 procent mere værd i 2017. Det viser en netop opdateret boligprisprognose fra Nykredit. Der er store regionale forskelle, og det er ikke længere de største byer, der fører an.

Priserne på parcel- og rækkehuse stiger i 2017. På landsplan forventes en stigning på 3,3 procent Fordelt på landsdele, er der også udsigt til stigninger alle steder. Størst på Østsjælland med en forventning på 5 procent, mindst i Vestjylland med en forventet stigning på 1 procent. Det viser en dugfrisk prognose fra Nykredit. 

”En cocktail af stigende beskæftigelse og lave renter får fortsat boligpriserne til at stige. Fremgangen på arbejdsmarkedet ventes at fortsætte – dog med en lidt lavere hastighed sammenlignet med sidste år. Dermed har danskere i hele landet udsigt til voksende lønningsposer i år, hvilket gavner efterspørgslen på boligmarkedet,” siger seniorøkonom og boligmarkedsanalytiker i Nykredit, Jacob Isaksen. 

Renteniveauet ventes at ligge lavt, selv om vi forventer en svag stigning i 2017 i forhold til niveauet i 2016. Det gavner efterspørgslen, da finansieringsomkostningerne udgør en betydelig plads i budgettet ved et boligkøb.

Afklaring om fremtidens boligskatter vil få flere købere på markedet, der tidligere har holdt sig tilbage på grund af usikkerheden om de fremtidige skatter.

”Ellers vil aftalens indhold først påvirke prisudviklingen på lidt længere sigt fra 2019 og frem, når godt 700.000 boligejere forventes at få penge tilbage, som de har betalt for meget siden 2011. Her er primært tale om boligejerne uden for de store byer, hvilket kan medføre et løft i efterspørgslen i disse områder,” siger Jacob Isaksen. 

Boligdrømme får plads

Den lave rente og de gunstige vilkår på arbejdsmarkedet giver optimisme og næring til boligdrømme.

”Fremgangen på boligmarkedet danner sammen med indkomststigningerne grobund for lyst og optimisme hos danskerne. Flere har måske set, at naboen har solgt huset relativt hurtigt og til en fornuftig pris. Og det inspirerer til at sætte huset til salg og gøre noget ved ens boligdrømme. Dermed bliver udviklingen på boligmarkedet i sig selv også næret af optimismen,” siger Jacob Isaksen. 

Mens priserne på parcel- og rækkehuse navnlig har haft fart på de senere år i de større byer og mest befolkningsrige områder omkring byerne, så er især Østsjælland kommet med i den liga med forventede prisstigninger på 5 pct. i 2017. Og der er plads til yderligere prisstigninger. 

”Hvis man ser på udviklingen de steder, hvor boligejerne først for nyligt er begyndt at se prisstigninger – fx i Sydjylland – så har priserne stadig et stykke op til niveauet, hvor de toppede sidst. Her er der formentlig plads til, at prisstigningerne fortsætter de kommende år,” siger Jacob Isaksen. 

Regional boligprisprognose

Prisvækst (%), årsgennemsnit Seneste kvartal (DKK/m2)201520162017201820192006-2016, gns. pr. år2017-2019, gns. pr. år
Hele landet, parcel- og rækkehuse12.6186,53,53,32,82,61,82,9
Byen Købehavn 31.04110,15,34,84,03,63,44,1
Københavns omegn27.0459,67,04,73,83,62,54,1
Nordsjælland19.8727,64,04,13,02,81,23,3
Østsjælland18.2588,15,75,03,53,01,63,8
Vest- og Sydsjælland8.1777,72,24,33,02,6-0,63,3
Bornholm6.4442,99,83,83,02,61,33,1
Fyn9.9474,82,93,62,72,42,12,9
Sydjylland8.9234,21,32,42,12,41,82,3
Østjylland13.0877,01,71,92,62,42,32,3
Vestjylland7.8041,11,11,02,32,01,71,8
Nordjylland8.7784,23,53,62,32,02,92,6
         
Hele landet, ejerlejligheder24.82710,68,26,64,33,02,54,6
Byen København36.41412,99,58,54,93,33,35,6
Aarhus Kommune29.55210,45,84,84,53,32,74,2
Odense Kommune17.8847,96,95,23,52,73,43,8
Aalborg Kommune 19.02511,510,88,24,53,34,25,4

 

        
Hele landet, fritidshuse14.0231,60,42,51,51,5-0,51,8

 

        

 

Anm.: Sæsonkorrigerede boligpriser pr. m2. Seneste kvartal er 4. kvartal 2016
Kilde: Realkreditrådet, Nykredit Markets.

Kom godt videre

familie-foroeges_pernille_nykredit

Pernille overvejer at flytte ud af byen

Flere børnefamilier rykker ud af de større byer, når familien forøges. Mød Pernille, der overvejer at flytte fra København til Køge, og bliv klogere på, om det kan betale sig.

Hvor skal jeg bo?

Når du leder efter ny bolig, er en af de vigtigste beslutninger, hvor den skal ligge. Valget har betydning for din dagligdag og økonomi.

Hvad koster lån til ny bolig?

Lav en vejledende beregning på, hvor meget lån til ny bolig eller sommerhus koster. Du får finansieringsforslag på forskellige lånetyper, så kan du se, hvad der passer bedst til din økonomi.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.