Fortællinger om det store øjeblik

Årets sidste Fortællinger om overskud blev på magisk vis rundet af fredag den 18. november 2016 i Lumbye Salen i forbindelse med Tivolis lysfest. Lysfesten er aftenen før den officielle åbning af Jul i Tivoli, hvor Tivoli tænder for julelyset.

Omgivet af svævende balloner og Tivoli-farver tog aftenens vært, Lillian Gjerulf Kretz, imod sine talkshowgæster til en Fortælling om det store øjeblik. Claus Frimand har verden som sin arbejdsplads og har skabt de største forlystelsesparker som Ferrari World i Abu Dhabi, Disneyland i Paris og nu Fox Studios filmtemapark i Malaysia. På samme tid har Nikolaj Koppel som underdirektør for underholdning i Tivoli begrænset plads til at skabe vækst og magiske øjeblikke i Carstensens gamle familiehave. Det blev til en Fortælling om at skabe unikke oplevelser med hver deres meget forskellige udgangspunkt.

Sangerinden Albertes smukke, rørende sange: Lyse nætter, Kys din kæreste på rejsen, Tænder på et kys var hendes Fortællinger om det store øjeblik.

 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.