Sådan får du styr på skatten før nytår

Året går på hæld – og verden raser hastigt videre. Det er nu, du bør få styr på din pension, din skat og dine investeringer, så du kommer bedst muligt i mål for 2016. 

Reducer din SKAT på aktier

Hvis du som privat aktieinvestor har fået udbytte eller realiseret gevinster fra dine aktier i løbet af 2016, kan du muligvis få fordel af at realisere et kurstab på andre aktier inden årets udløb. Det skyldes, at du kan trække realiserede kurstab fra realiserede kursgevinster inden der afregnes skat. Hvis du fortsat tror på selskabet kan du efterfølgende købe samme aktier igen. 

Fuldt udbytte af pensionsmulighederne i 2016

  • Er du virksomhedsejer: Kan du fortsat indsætte optil 30 % af årets overskud på en livslang pension og få fuldt fradrag i topskatten, hvis du er virksomhedsejer. Herudover lav afkastbeskatning.
  • Betaler du topskat: Kan du minimere din skattebetaling, og du får glæde af en lav afkastbeskatning. 
  • Alle: Selvom der ikke er fradrag for indbetalinger på en aldersopsparing, er den en god idé. Det skyldes at afkastet på en aldersopsparing bliver beskattet langt lempeligere end afkastet af frie midler.

Betal personlig restskat før årsskiftet

Så undgår du betaling af dag-til-dag rente til SKAT, en rente som ikke er fradragsberettiget, samt et tillæg til dag-til-dag renten, hvis betaling er senere end 1. juli 2017. 

Tænk gaver som en del af formueplanlægningen

Det kan være en god ide at tænke gaver ind som en del af formueplanlægningen. Hvert år kan forældre, bedsteforældre og oldeforældre give gaver til børn, børnebørn og oldebørn uden at betale afgift - satsen for 2016 er 61.500 kr for hver forældre. Man kan også give gaver til svigerbørn her er satsen 21.500 kr. Det kan blive til store summer, hvis man starter i god tid.

Grundskylden stiger ikke i 2017

Som udgangspunkt vil grundskylden stige med op til 5,5 pct. i 2017. Som led i aftalen om finansloven for 2017 er det netop aftalt at grundskylden ikke skal stige i 2017 i forhold til 2016. Aftalen er endnu ikke udmøntet i konkret lovgivning.

Kom godt videre

Dit team af rådgivere

Din Private Banker trækker på et team af dygtige specialister, som sammen arbejder for at give dig nyt overskud.

Skat

Mange private banking-kunder har en kompleks økonomi. Det er derfor afgørende at have en strategi for formuen, som tager højde for skatten.

Daglig økonomi

Vi sammensætter en løsning af stærke services og attraktive vilkår, der matcher din daglige økonomi.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.