Forhåndslån

Et Forhåndslån er et realkreditlån, som du kan bruge, hvis du ønsker at bygge om eller til i din nuværende bolig - eller hvis du vil bygge et nyt hus.

Med et Forhåndslån kan du:

  • Finansiere nybyggeri samt om- og tilbygning af ejerboliger og fritidshuse.
  • Få udbetalt lånet i rater, før byggeriet er afsluttet - så du kender din endelige ydelse.
  • Få afdragsfri finansiering af dit køb af grunden.

Finansiering med Forhåndslån

Ved finansiering med et Forhåndslån optager du den endelige finansiering allerede ved byggeriets start. Pengene fra realkreditlånet sættes ind på en midlertidig byggekonto i Nykredit Bank. Efterhånden som byggeriet skrider frem, bliver beløbet fra byggekontoen udbetalt i henhold til den plan, vi har lagt. Det vil sige pengene bliver udbetalt i de rater, vi har aftalt. Bygherren skal godkende alle udbetalingerne, ligesom Nykredit også skal godkende raterne før udbetaling.

Løbetid Afhængig af realkreditlånet
Rente Du får rente af de penge, der står på din byggekonto, og du betaler renten på realkreditlånet.
Udbetaling Med et Forhåndslån udbetaler vi lånene, før byggeriet er afsluttet. Du har derfor mulighed for at kende dine fremtidige ydelser på realkredit- og banklånet allerede ved byggeprojektets start. Vi sætter pengene fra lånet ind på en spærret Byggekonto, og efterhånden som byggeriet skrider frem, udbetaler vi pengene fra Byggekontoen i aftalte rater. På den måde kan du dække dine byggeudgifter.
Indfrielse Indfrielsesreglerne afhænger af realkreditlånet.
Sikkerhed Du optager lånet med pant i din bolig/grund.
Omkostninger Ud over omkostninger til Nykredit skal du påregne omkostninger til tegning af obligatorisk brandforsikring på ejendommen.