Landbruget skal også være konkurrencedygtigt om 30 år

Og i den sammenhæng kan generationsskiftet blive en udfordring, mener Nina Smith, formand for Forenet Kredit.

Nina Smith er professor i økonomi. Hun er ikke ekspert i landbrugets ejerformer, skynder hun sig at understrege, da vi begynder interviewet om hendes oplæg på Landbrugsdagene: Hvem skal eje dansk landbrug? Hun taler som formand for Forenet Kredit.

Forenet Kredit er en af værterne til Landbrugsdage og har bestilt rapporten ”Fremtidens ejerformer i dansk landbrug – udfordringer og løsninger”, der bliver omdrejningspunktet på de fire landbrugsdage i oktober-november.

Nina Smith siger: - Vi har bedt en gruppe af landets fremmeste eksperter tage emnet op i en tilbundsgående analyse. Det er en af Forenet Kredits opgaver at tage vigtige spørgsmål op. Og er der noget, der er vigtigt, så er det landbruget.

Ny viden kommer hurtigt i brug

- Dansk landbrug kan som erhverv noget, der er ret enestående, fortsætter hun. Der er en infrastruktur for viden, der er helt unik. Vejen fra forskning til implementering på den enkelte bedrift er imponerende kort. Erhvervet er hurtigt til at tage ny viden til sig og bruge den. Kan man tjene penge, er landbruget også lydhør og klar til at ændre sig.

Ifølge Nina Smith er det blandt andet dette, der gør dansk landbrug konkurrencedygtigt globalt. Derfor er det afgørende at finde en vej, så erhvervet også er konkurrencedygtigt om 20-30 år. Et af de store bump på den vej er, hvordan nye generationer skal overtage bedrifterne.

De unge udfordres på kapitalen

- Når Forenet Kredit sætter fremtidens ejerformer i fokus, er det på den ene side en del af vores samfundsansvar. Den anden side er, at vi ejer Nykredit, som har en stor kunde- og pantmasse i landbruget.

- Ser vi på generationsskifte i dag, er der et finansieringsproblem. Før i tiden var det knap så svært for en ung at købe en gård. I dag er det en langt større investering. Danske landmænd har altid holdt ufatteligt meget af selvejet. Men det konflikter med, at gårdene nu er så store, at det et umuligt for en ung landmand at etablere sig. Skal man selv lægge 20% af egenkapitalen, bliver det hurtigt 10 millioner kroner, man skal rejse.

Brug for at tænke nye veje

Nina Smith påpeger igen finansieringsproblemet, der ikke kan løses med realkredit alene. Erhvervet må også tænke andre veje. Det er dét, rapporten handler om.

Selv har hun ikke de følelser omkring selveje, som hun mener præger erhvervet generelt. Men hun anerkender, at det er en kultur, der har været her i århundreder. Det har også tidligere ligget i lovgivningen, at selvejet var noget, der skulle værnes om.

- Jeg tror, at landbruget må erkende, at hvis man vil være konkurrencedygtig i fremtiden, må man finde måder at få ekstern kapital ind på. Gerne forenet med nye former for selveje. Ellers bliver det en kæmpe udfordring at få næste generation af dygtige landmænd ind i erhvervet.

Svært at tiltrække kapital udefra

Nina Smith konstaterer, at det også er en udfordring at finde eksterne investorer til landbruget. Hun erklærer sig helt enig med professor Niels Kærgård, som i rapporten er citeret således:

Så længe der er landmænd, der er så glade for at være selvstændige og herre i eget hus, at de er villige til at betale ejendoms- og jordpriser, der er så høje, at deres egen aflønning og forrentningen af deres egen kapital er langt under markedslønningerne og markedsrenten, så er det svært at se, hvad langsigtede investorer vil få ud af at investere i landbruget, selv om de får mulighed for det.

Landbrug er også liv på landet

Hun understreger, at storlandbrug og nye ejerformer på ingen måde behøver at kollidere med at have liv på landet.
- Landbrugserhvervet er en vigtig del af vores målsætning om liv på landet, hvor vi ønsker, at Nykredit er til stede med finansiering i alle postnumre. Landbruget skaber arbejdspladser, også til følgeerhverv. Strukturudviklingen sker under alle omstændigheder, men ved sammenlægninger bliver stuehusene ofte solgt fra, så der stadig er liv. Det kan måske ærgre mig, at man skræller al jorden fra. Ejendommene kunne være endnu mere attraktive, hvis der var et par hektar med, og dermed tiltrække familier med en god indkomst.

En livskvalitet at bo herude

Selv har Nina Smith og hendes familie boet på en mindre ejendom på Djursland siden 1986.

- Mine 22 tønder land og 7 moderfår er jo langt fra et erhvervslandbrug, men det er en hobby og livskvalitet for os. Jeg er helt med på, at strukturudviklingen er et vilkår, hvor stordrift er nødvendigt i et globaliseret marked. Derfor ligger det mig og Forenet Kredit så meget på sinde, at vi også har et konkurrencedygtigt landbrug i fremtiden.

Hvem skal eje dansk landbrug?

Til Landbrugsdage 2021 vil Nina Smith, formand for Forenet Kredit, fremlægge sit syn på følgende emner: 

  • Ejerformen i dansk landbrug er i opbrud. Moderne bedrifter kræver stor skala og økonomi. 
  • Ny forskningsprojekt kaster lys over fremtidens muligheder. 
  • Hvordan får en ung, dygtig landmand råd til at overtage en gård? 
  • Skal vi have pensionskasserne eller udenlandske fonde ind som ejere?
  • Formand i Forenet Kredit driver en lille fårefarm på Djursland. Med udgangspunkt i seneste forskning giver hun et personligt bud på fremtiden på landet. 

Landbrugsdage 2021