Man kan vel næppe kalde selvejet en fiasko

Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, er femte generation på Baldershave. Han ser store styrker i det familiebaseret landbrug.

Når Søren Søndergaard går på talerstolen til Landbrugsdagene for at tale om udviklingen i landbrugsformer, er han bevidst om, at det traditionelle selveje i dansk landbrug vil komme under pres, når de stadigt større bedrifter skal videre til næste generation. Han ser også fordomsfrit på at give plads til andre ejerformer, men for hans eget vedkommende er selvejet stadig nummer et. Og han synes, at han historisk set har belæg for sin holdning.

Han kalder sig heldig at være født og opvokset på et landbrug. Han er den ældste af tre brødre – og den eneste, som ville være landmand.

- Så vejen har været den helt klassiske for mig: student, ud at rejse, blandt andet et år på en fårefarm i Australien, landbrugsuddannelse, værnepligt og selvstændig landmand som 23-årig. Jeg er stadig i et glidende generationsskifte med mine forældre, hvor vi overfører aktiverne til mig – samtidig med at jeg køber andre ejendomme.

To generationer – ét landbrug

De to generationer har planteavlen i et driftsfællesskab som I/S, mens Søren har overtaget svineproduktionen og driver den som en personligt ejet virksomhed. Han og hustruen, Ingebeth Lundgaard-Karlshøj, som arbejder fuld tid på bedriften med HR (der er 15 medarbejdere), marketing og kontor, er flyttet ind på slægtsgården Baldershave. Sørens forældre bor på en ejendom på samme egn mellem Vejle og Billund.

- I realiteten driver vi hele landbruget som en familie, hvor vi hjælpes på kryds og tværs. Navnlig nu, da jeg er blevet formand og ikke er meget hjemme, er det godt, at min far stadig er meget aktiv. Jeg er glad for at have både ham, min hustru og alle vores dygtige medarbejdere til at passe bedriften.

Personligt eje passer os bedst

Familien har i flere år overvejet forskellige selskabsformer, men ifølge deres rådgivere er personligt eje den mest enkle model i netop deres set-up.

- Vi går ikke voldsomt meget op i, hvem der ejer hvad; vi ser det mere som noget fælles. Skal du have eksterne investorer ind, skal der selvfølgelig være orden i papirerne, især den dag hvor man går fra hinanden igen.

- Det er ikke noget, jeg tænker meget over i hverdagen, men det vil dukke op, når næste generationsskifte begynder at blive aktuelt. Eller hvis ansvarlige driftsledere skal inddrages i ejerskabet. Jeg afviser slet ingen former for medejerskab.

Slægtsgården betyder meget

- For mig betyder det rigtig meget, at Baldershave er en slægtsgård etableret på jysk hedejord af min tipoldefar. Den del af min historie er jeg meget stolt over. Og så er jeg heldig at hedde Søren ligesom min tipoldefar og farfar.

Ingebeth og Søren har fire børn – fra 1½ til 9 år med Aksel som den ældste.

- Nu ved jeg godt, hvad du vil spørge om, men dér er vi slet ikke endnu, kommer det med et smil fra Søren. Vi prøver altid at have de meget lange briller på, men jeg har ingen idé, om en af børnene en dag kommer til at drive landbruget videre. Blot kan jeg sige, at vi voksne er meget bevidste om at skabe en tilværelse og hverdag, der i hvert fald ikke skræmmer vores børn væk fra landbruget, men omtaler det altid som noget positivt.

Lad os få flere ejerformer

De fleste af Sørens jævnaldrende bekendte i landbruget, som er i færd med generationsskifte, gør det med driftsfællesskaber i I/S-form. En lokal svineproducent har skaffet sig mere jord ved at få en tysk investor til at købe en ejendom, der matchede behovet.

- Det er positivt, at der kommer andre måder at gøre tingene på, og denne her model er rigtig interessant, fordi det stadig er landmanden, som sidder for bordenden og driver landbruget uden at binde ekstra kapital i jorden.

Selveje er vel næppe en fiasko

Når det er sagt, er formanden for Landbrug & Fødevarer ikke klar til at jorde selvejet.

- Ja, det kan godt være, at gennemsnitsalderen for selvstændige landmænd er 57 år. Ældre landmænd er dog også innovative. Men unge har naturligvis en anden investeringshorisont, og deres investeringslyst kan være større. Generationsskifter sker stadig, og det er mit indtryk, at de relativt gode år, vi nu har haft, satte mere gang i handlerne.

Søren pointerer, at det ikke nødvendigvis behøver at være stort fra dag 1. Alternative ejerformer kan også komme i spil, hvor den unge landmand ejer driften i nogle år, inden gården overtages som i sharemilking.

- Selvejet har udgjort den bærende del af dansk landbrug og vil fortsat gøre det, tror jeg. Jeg ønsker også andre måder at drive landbrug på, så endnu flere kan se sig selv som landmænd. Selveje er en af de mange traditioner, vi har i landbruget, men vi er stadig et af de erhverv, der har udviklet sig mest. Man kan næppe kalde selvejet en fiasko. Tværtimod har det dannet basis for, at dansk landbrug har udviklet sig til at være et af verdens allerdygtigste, fastslår Søren Søndergaard.

Udviklingen i landbrugsformer

Til Landbrugsdage 2021 vil Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, fremlægge sit syn på følgende emner: 

  • Landbrugets strukturudvikling
  • Hvad er landbrugets erfaringer med alternative ejerformer?
  • Hvordan skal man tænke landbrug i fremtiden?
  • Vil EU's landbrugspolitik fremme nye etableringer?

Landbrugsdage 2021