Henriks mavefornemmelse og Peters rådgivning er et godt match
Glad landmand: Henrik Buck Rasmussen har sat turbo på udviklingen af sit landbrug ved Ringsted, lige siden han blev kunde hos Nykredit.
Henrik Buck Rasmussen er normalt en glad landmand, og de aktuelle kornpriser gør kun smilet større hos den 50-årige planteavler fra Midtsjælland. Med let ironi konstaterer han, at det er lige før, at hans højværdiafgrøder, græs- og havefrø, får baghjul af hveden. Men uanset svingende afgrødepriser er han bare glad for at være landmand og lave lige nøjagtigt det, han altid har drømt om.
Henrik træffer ingen større økonomiske beslutninger på bedriften Dønnermosegård uden at have vendt det med sin revisor og med sin landbrugsrådgiver, Peter Saxmose Nielsen, fra Nykredit Landbrugscenter Sjælland og Øerne.
- Jeg siger altid til revisoren og Peter, at de skal stoppe mig, hvis det er for sindssygt, det jeg vil. Det spørger man jo tit sig selv om, når man ser det gå galt for andre: Hvorfor var der ingen, som stoppede ham?
Ikke typen der skal bremses
Det er dog meget sjældent, at Nykredits rådgiver har måtte stoppe Henrik. Et enkelt gårdkøb er blevet bremset i de ti år, de har samarbejdet.
- Men ellers er Henrik ikke typen, som skal bremses. Han har den holdning, at der skal tjenes penge, før han byder på noget. Hans seneste investering var i april 2021, da han købte en ejendom på 25 ha. Men inden da havde han solgt et andet bygningssæt, så han havde til udbetalingen.
Henrik: - Ja, det tog kun en uge, så var købet på plads. Men det hænger også sammen med, at Peter og jeg tit taler sammen, at han kender mit regnskab, og at han altid vender meget hurtigt tilbage med svar. Det er guld værd i den slags situationer.
Foretagsom farfar
Henrik blev kunde hos Nykredit i 2012, og siden da har han udviklet planteavlsbedriften betydeligt. Omkring ti ejendomme er opkøbt, og bygningerne er i de fleste tilfælde solgt fra igen. Alle de 285 ha han ejer, og de knap 500 ha han forpagter, ligger tæt omkring Dønnermosegård vest for Ringsted.
Gården har været i familiens eje siden 1920, købt af Henriks farfar, H.G. Rasmussen, som havde tjent penge til at købe gården efter otte år som bestyrer af en gummiplantage i Malaysia. Han etablerede et større fjerkræhold og blev senere direktør på fjerkræslagteriet i Ringsted, som opkøbte fire ejendomme for at dyrke solbær – det blev grundstenen for Ribena saft.
Gårdejer som 24-årig
Henrik har fulgt den mere slagne vej til at blive landmand. Foruden Livgarden har han gjort tjeneste på tre planteavlsbedrifter. Han var færdiguddannet i 1996 og blot en måned senere døde hans far, så Henrik købte Dønnermosegård med 75 ha som 24-årig.
- Min far blev syg af fjerkræholdet, så der var ikke kræfter til at holde produktionsanlægget ved lige. Derfor var det en nedslidt gård, jeg overtog. Men det har altid været min drøm at blive landmand, så jeg begyndte at køre maskinstation og forpagte jord for at kunne drive landbrug. Det var hårde tider i 1990’erne, og mange ældre landmænd måtte stoppe, hvilket gjorde det muligt for mig at købe nogle af forpagtningerne.
Forretningen med maskinstation er droslet meget ned, men han har stadig fuld maskinpark, så han og mandskabet – en elev og om sommeren en medhjælper – kan passe det hele selv.
Gennem årene har Henrik gjort flere tiltag for at skabe naturværdier og biodiversitet på ejendommen, blandt andet ved at tilplante skov og anlægge et vandhul. Nyeste tiltag er fra foråret 2022, hvor han – gennem Nyskovfonden – fik tilplantet cirka 1 ha med primært egetræer.
Alsidig markplan med havefrø, frø, korn og sukkerroer
Markplanen består af tre afgrødetyper: havefrø, græsfrø samt korn/raps og sukkerroer.
Havefrøene er spinat, kinakål og radiser og er i ti år dyrket på kontrakt til Vikima Seed.
- Jeg havde selv spurgt dem flere gange om at dyrke havefrø, men det var først et år, hvor maltbyggen var høj i pris, at Vikima Seed selv ringede og tilbød mig kontrakt. Havefrø er normalt højværdiafgrøder, men nu kan de jo dårligt konkurrere med hvedeprisen, siger Henrik med et smil.
- Udfordringen med at dyrke havefrø er ukrudt og skadedyr, og at vi ikke har ret mange midler at gøre godt med. Men det er også det, der gør det spændende.
6 ha med radiser
Dyrkning af radisefrø er klart en niche, og også her er skadedyr den store udfordring. Når vinterrapsen er færdig med at blomstre, søger de over i radiserne. Det er en meget sart afgrøde, hvor nedbør, mens radiseplanterne ligger skårlagt, kan smadre blomsterne helt, så frøene går tabt.
Radiserne ligger på skår i tre uger, før frøene høstes omkring 1. oktober – i år nok snarere midt i september. På billedet er Henrik (t.v.) og Peter ude og tjekke de skårlagte radiser.
Sukkerroer passer godt ind
Græsfrøene er engrapgræs, strandsvingel og hvidkløver, i alt ca. 150 ha, hvor alt leveres til DLF. Havefrøene udgør 10% af sædskiftet, mens resten er korn, raps og så sukkerroer, som kom til i 2018.
- Roerne er jeg meget glad for. Det er en stabil afgrøde, der passer godt ind i driften. Vi har selv såmaskine fra vores frødyrkning, og så bruger vi maskinstation til at tage dem op. Vi dyrker 75 ha i år og øger til 93 ha i 2023. Vi er jo begunstiget af, at i forhold til sukkerroer har vi stadig meget jomfrujord og dermed ingen nematoder i jorden.
En god mavefornemmelse
Som nævnt i indledningen støtter Henrik sig meget til sine to primære rådgivere – og sætter stor pris på, at de begge selv har landejendomme og derfor god indsigt i erhvervet.
- Det er mit indtryk, når vi har truffet en beslutning, at så har vi alle tre det godt med den. For mig er det tit mavefornemmelsen, der er afgørende. Den bruger jeg rigtig meget. Jeg vil ikke have ondt i maven over en beslutning, men jeg skal kunne sove godt om natten.
Peter: - Henrik ringer næsten altid, når han skal købe et redskab. Det behøver han jo ikke gøre, men nogle gange har han vist bare brug for at tænke højt. Vi har en åben dialog og kan godt sige noget til hinanden. Det sker også, når jeg ringer, at Henrik siger, at jeg har fanget ham på en dårlig dag, men vi ender altid med at få en god snak.
Henrik: - Det er meget værd, at Peter selv har jord. I et år som 2018, hvor der jo nærmest intet stod ude på markerne, behøvede jeg jo ikke at forklare ham, at det var et dårligt år; det vidste han udmærket. Men det er i øvrigt mit generelle indtryk af Nykredits medarbejdere – de ved godt, hvordan landbruget har det. Men langt, langt de fleste dage er gode for mig. Jeg laver lige nøjagtigt det, jeg altid har drømt om. Og med 10-12 forskellige afgrøder kan noget gå tosset ind imellem, men så er der altid noget andet, der går godt.