Nykredits andelsboliglån er bedst i test

Forbrugerrådet Tænk har testet en række andelsboliglån, og Nykredits andelsboliglån får stemplet ”bedst i test”.
Nykredits andelsboliglån har i en netop offentliggjort sammenligning fået stemplet ”bedst i test”. Det skyldes blandt andet de gennemsigtige, ens priser på andelsboliglånet, og at etableringsomkostningerne ligger omkring 2.000 kroner lavere end gennemsnittet for pengeinstitutterne i testen. Lånet skiller sig desuden ud ved ikke at have et spænd i laveste og højeste ÅOP (årlige omkostninger i procent): Som boligejer i Nykredit BoligBank får du dit lån til en lav pris - uden forhandling.
Forudsætningen for at få et af de attraktive andelsboliglån er, at du har en NemKonto hos Nykredit og har et andelsboliglån på over 500.000 kr.
Læs mere om Nykredits andelsboliglån
Hvad er et andelsboliglån?
Du kan bruge et andelsboliglån til køb eller ombygning af en andelsbolig. Lånet er et traditionelt banklån med en variabel attraktiv rente til dig, der ønsker at afvikle på gælden. Når du løbende afdrager på gælden, beskytter du samtidigt friværdien i boligen. Ønsker du en mere fleksibel finansiering, kan du overveje en Friværdikonto.
En andelsbolig kan være et billigt alternativ til en ejerbolig, men prisen for en andelsbolig i storbyerne kan alligevel løbe op i flere millioner kroner. Du kan derfor få brug for et lån - uanset om du skal låne 500.000 kroner eller et par millioner. Men du kan ikke finansiere andelsboligen med et realkreditlån, som du kan med en ejerbolig. Derfor findes der særlige andelsboliglån.