Nye regler for forældrekøb

Fra 1. januar 2021 er der kommet nye regler vedrørende forældrekøb i virksomhedsskatteordningen.

For at forstå de nye regler, skal du vide en smule om teknikken bag et forældrekøb. Et forældrekøb anses skattemæssigt for en virksomhed. Det er derfor muligt at anvende den såkaldte virksomhedsordning på forældrekøb. En af fordelene ved virksomhedsordningen er, at der opgøres et nettoresultat, før der beregnes skat. Dermed kan du få en fradragsværdi på op til 56 % på dine renteudgifter, hvilket er højere end uden for virksomhedsordningen, hvor fradragsværdien udgør ned til 25 %.

Skattefordelen ved virksomhedsordningen er fjernet

De nye regler fra 1. januar 2021 ændrer ikke på, at et forældrekøb er en virksomhed, som kan indgå i virksomhedsordningen. Men med de nye regler fjernes den fordel, der består i, at rentefradragets værdi i forbindelse med et forældrekøb er højere i virksomhedsordningen end uden for virksomhedsordningen.

Forslaget definerer et forældrekøb som en ejendom, der er stillet til rådighed som bolig for dine og din ægtefælles forældre, bedsteforældre, børn, børnebørn og disses ægtefæller.

Hvis du bruger virksomhedsordningen, vil vi anbefale, at du søger ekstern bistand hos en revisor.

Relaterede Artikler

Bolig | 4 min

Godt nyt til byggeivrige danskere: Ny type lån gør grundkøb billigere

Har du udset dig en grund og er klar til at bygge drømmeboligen? Så er der gode nyheder. Nykredit lancerer et særligt attraktivt lån, der reducerer dine udgifter og giver dig ro til at fokusere på byggeprojektet.
Bolig | 3 min

Nu kan du igen søge tilskud fra Bygningspuljen

Nu kan du igen søge tilskud til dine energirenoveringer fra statens Bygningspulje. For at komme i betragtning til et tilskud, skal din bolig i de fleste tilfælde have et gyldigt energimærke. Det hjælper vi dig med at få.
Bolig | 3 min

Boligejere med Tilpasningslån kan se frem til rentebesparelse

Er du en af de 20.000 boligejere med et Tilpasningslån i Totalkredit? Så kan du glæde dig – renten på dit lån bliver nemlig snart lavere.