Er det nu, du siger farvel til oliefyret?

Hvis du går med planer om at udskifte oliefyret med en varmepumpe, er september en oplagt måned. Her har du nemlig mulighed for at få hele to tilskud og et meget billigt lån, så udskiftningen koster dig mindst muligt.

Hvis du overvejer at skifte dit oliefyr ud med en varmepumpe, er der god grund til at gøre tanke til handling i 2021. I år kan du nemlig for første gang nogensinde søge hele to tilskud.

En varmepumpe vil for de fleste skære flere tusinde kroner af varmeregningen om året, ligesom mange også kan spare op til 70% på CO2-udslippet. En udskiftning af oliefyret kan derfor både være en god investering for dig og for et grønnere Danmark.

Du kan få:

1. Tilskud fra Totalkredit

Har du et lån fra Totalkredit? Så kan du i år søge om et tilskud på 10.000 kr. og måske nå at blive en af de 3.000 kunder, der får det. Se her, hvordan du søger: Totalkredits tilskud til udskiftning af oliefyr

2. Tilskud fra Bygningspuljen

Tirsdag den 28. september åbner Energistyrelsen igen for tilskud fra Bygningspuljen – men du skal være hurtigt ude, for der er mange andre end dig, der søger. Se her, hvad du kan få tilskud til, og hvordan du søger: Energistyrelsens tilskud til udskiftning af oliefyr (sparenergi.dk)

3. Fordelagtigt lån

Udover de to tilskud har du mulighed for at få hjælp til at betale resten af varmepumpen med et meget fordelagtigt lån. Med Nykredits Grønt BoligLån kan du låne til udvalgte energirenoveringer, og udskiftning af oliefyr til varmepumpe er en af dem. Se her, hvordan du søger om et Grønt BoligLån: Læs mere om Grønt BoligLån

Måske tænker du, at det lyder lidt for godt til at være sandt. Men den er god nok. Og du er ikke tvunget til at vælge mellem mulighederne. De to tilskud og det billige lån er nemlig uafhængige af hinanden, så du kan benytte dig af dem alle tre.

Relaterede Artikler

Bolig | 4 min

Godt nyt til byggeivrige danskere: Ny type lån gør grundkøb billigere

Har du udset dig en grund og er klar til at bygge drømmeboligen? Så er der gode nyheder. Nykredit lancerer et særligt attraktivt lån, der reducerer dine udgifter og giver dig ro til at fokusere på byggeprojektet.
Bolig | 3 min

Nu kan du igen søge tilskud fra Bygningspuljen

Nu kan du igen søge tilskud til dine energirenoveringer fra statens Bygningspulje. For at komme i betragtning til et tilskud, skal din bolig i de fleste tilfælde have et gyldigt energimærke. Det hjælper vi dig med at få.
Bolig | 3 min

Boligejere med Tilpasningslån kan se frem til rentebesparelse

Er du en af de 20.000 boligejere med et Tilpasningslån i Totalkredit? Så kan du glæde dig – renten på dit lån bliver nemlig snart lavere.