Så skete det endelig: De første nye ejendomsvurderinger er sendt ud

Huse i villakvarter

I dag blev de første, nye ejendomsvurderinger sendt ud. Dermed kan vi endelig se frem til et boligskattesystem baseret på ejerboligernes reelle markedsværdier.

I dag fik 50.000 husejere deres nye ejendomsvurderinger. Det er et vigtigt skridt hen imod, at det nye boligskattesystem kan træde i kraft fra 2024. Det nye boligskattesystem skal bl.a. rette op på den skæve og forkerte fordeling af boligskattebyrden mellem by og land samt forfordelingen af ejerlejligheder versus parcelhuse. Med de nye vurderinger vil netop ejerlejlighederne, som har været massivt undervurderet, pålægges en betydeligt større skattebyrde end før.

Tusindvis af boligejere får penge tilbage

Udsendelsen giver en vished om, at vi fra 2024 får et skattesystem, som i vid udstrækning er baseret på ejerboligernes reelle markedsværdier. Det glæder boligøkonom i Nykredit, Mira Lie Nielsen.

”Når det går godt og boligpriserne stiger, så vil boligskatterne stige – og vice versa. Dermed vil boligskatterne igen understøtte samfundsøkonomien hensigtsmæssigt”, siger Mira Lie Nielsen.

Udsendelsen af de nye vurderinger er samtidig også et skridt på vejen mod, at de mange tusinde boligejere, som siden 2011 har betalt for meget i boligskat, kan få deres penge igen.

Ingen roser uden torne

50.000 husejere er dog kun en meget lille andel af det samlede antal ejerboliger i Danmark, og det vil samtidig være de nemmeste boliger, som i første omgang får nye ejendomsvurderinger. Bl.a. vil boliger i kommunerne Frederiksberg og København skulle vente betydeligt længere.

Relaterede Artikler

Bolig | 3 min

Sommerhus: Hvor meget kan du købe for?

For mange af os er sommerhusferier en del af vores barndomsminder. Det er ikke så sært, for i alt ligger der ca. 220.000 sommerhuse spredt langs kysterne i Danmark. Drømmer du om et sommerhus, så læs med og få et bud på, hvor meget du kan købe for.
Privatøkonomi | 3 min

Hvad skal der dog ske med de sommerhuse?

Sommerhussæsonen er allerede skudt i gang, og det betyder også, at sommerhusmarkedet er kommet ud af sin vinterdvale.
Privatøkonomi | 3 min

Overraskende stigning i ejerlejlighedspriserne i februar

Trods forventninger om et prisfald på ejerlejligheder i februar, som følge af en markant stigning i boligskatten ved årsskiftet, er priserne i stedet steget med 0,2%. Der gemmer sig faktisk flere overraskelser fra Boligsidens tal fra februar. Det fortæller Nykredits boligøkonom Mira Lie Nielsen.