Er du også ramt af de høje energipriser?

Kvinde sidder med papirer

Mange boligejere oplever for tiden, at de høje energipriser sætter den daglige økonomi under pres. I Nykredit er vi klar med en vifte af muligheder til dig som kunde, uanset om du i en periode har brug for hjælp til at betale de ekstra udgifter, eller du er parat til en mere langsigtet løsning.

Energipriserne er på himmelflugt. Derfor er der ikke noget at sige til, hvis du som boligejer bekymrer dig om, hvordan du skal betale den næste varmeregning, eller hvordan du skal få råd til at skifte det gamle gasfyr ud med en mere energivenlig løsning. Opfordringen herfra lyder, at du som kunde i Nykredit skal tage en snak med din rådgiver om, hvordan Nykredit bedst kan hjælpe dig i din situation.

Her er nogle af dine muligheder:

Sæt afdragene på pause

Måske har du friværdi i din bolig, og så kan det være sund fornuft at tjekke, om du kan droppe at betale afdrag på dit realkreditlån i en periode. På den måde kan du nemlig få lagt lidt luft ind i husholdningsbudgettet.

Det kan være, du allerede har en låntype med indbygget mulighed for at slå afdragsfrihed til – fx RenteMax eller F-kort lån.

Det kan også være, du har andre typer lån, hvor du kan holde en pause med tilbagebetalingen i en kortere periode. Spørg din rådgiver om, hvad der kan lade sig gøre for dig.

Er det nu, du skal energirenovere?

Hvis der er lidt luft i økonomien, og du har mulighed for at tænke lidt mere langsigtet, kan du overveje, om du skal skifte dit gamle fyr ud med en varmepumpe. Så sparer du på energien, og det gavner både miljøet og din pengepung.

Lige nu kan du søge om at få 10.000 kr. i tilskud fra Totalkredit til at udskifte gas- eller oliefyret med en varmpepumpe, hvis du har lån i Totalkredit.

Har du brug for at få finansieret resten af projektet, kan du tage et Grønt BoligLån. Det kan du få til en meget attraktiv, lav rente, hvis du har din boligfinansiering hos Nykredit og bruger os som bank i hverdagen. 

Er du i gang med at spare op til hele eller dele af udskiftningen, kan du sætte pengene ind på opsparingskontoen Grøn Opsparing, hvor vi topper din opsparing med en særlig bonusrente, hvis du har samlet din økonomi hos os.

Brug for mere inspiration?

Du kan få gode råd til at komme godt i gang med energirenoveringen af din bolig i vores webinar, som blev holdt 30. marts 2022.

Se webinar om energirenovering

Hør mere om dine muligheder

Vil du høre mere om dine muligheder, så skriv til din rådgiver i netbanken, ring på 70 10 90 00 eller udfyld vores formular nedenfor. Så tager vi en uforpligtende snak.

Få mere inspiration