Danskerne vil ikke have højere pensionsalder

Regeringen vil have højere pensionsalder, men det vil danskerne ikke. Arbejdsmarkedet er ikke gearet til de ældste medarbejdere og højere pensionsalder vil forstærke problematikken, frygter mange.

Højere pensionsalder. Det var et tema i statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale, og et centralt emne i 2025-planen fra efteråret, som ikke kunne mønstre noget flertal og derfor ledte til den nuværende trepartiregering.

Pensionsalderen er i dag 65 år og vil stige gradvist til 68 år frem mod år 2030 ifølge det seneste velfærdsforlig. Men selvom det seneste velfærdsforlig ikke er mange år gammelt, er der allerede politisk pres for at øge pensionsalderen yderligere for at løse fremtidig udfordringer med stigende offentlige udgifter til sundheds-og ældreområdet og en forventet mangel på arbejdskraft.

Regering uden vært

Men regeringen har måske gjort regning uden vært, hvis den tror, at højere pensionsalder har opbakning i befolkningen. Det skriver Berlingske Tidende, som via en rundspørge foretaget af TNS Gallup, henviser til, at 56 procent af alle danskere og 64 procent af alle kvinder foretrækker en pensionsalder, der er lavere end den fremtidige grænse på 68 år for raske danskere.

Den manglende opbakning til højere pensionsalder kan skyldes, at mange danskere føler, at det danske arbejdsmarked ikke er gearet til seniorer.

Frygten for at miste sit job på grund af alder er størst i gruppen af danskere mellem 55 og 59 år, og fire ud fem danskere over 50 år føler, at de får mindre efteruddannelse end deres kollegaer alene på grund af alder, ifølge anden ny undersøgelse, som Epinion har lavet for DJØF.

Fri til selv at vælge

Den officielle pensionsalder markerer, hvornår man som pensionist kan få udbetalt sin folkepension. Kan man selv finansiere en tidligere tilbagetrækning står man frit til at lade sig pensionere, når man har lyst.

Den politiske diskussion om højere pensionsalder kan derfor gøre det mere attraktivt at få sin pensionsopsparing set efter i sømmene og overveje supplerende opsparing og indbetaling, fordi man på den måde vil stå friere til selv at bestemme sin pensionsalder, og samtidig kan blive bedre rustet i forhold til den løbende forøgelse af danskernes forventede levetid, som stiller højere krav til, hvor meget man har sparet op, og hvor længe udbetalingerne løber.

En løsning kan være livslang pension, der giver udbetalinger, så længe man lever, og hvor pensionsmidlerne derfor aldrig tørrer ud. 

Relaterede Artikler

Formue | 4 min

Formueekspert: Vær opmærksom på alternativer til aftaleindlån

Med de markante rentestigninger kan det virke attraktivt at oprette et såkaldt aftaleindlån. Det giver mulighed for højere renter end en almindelig indskudskonto. Men i flere tilfælde kan obligationer være et bedre alternativ. Privatøkonom og formueekspert i Nykredit, Jeanette Kølbek giver her sine bud på mulighederne.
Formue | 1 min

Det kommer valget i Italien til at betyde

Nykredits chefstrateg Frederik Engholm og senioranalytiker Frederik Romedahl Poulsen kommer med deres forudsigelser af det italienske valg, der finder sted på søndag den 25. september. Her står Italiens yderste højrefløj til at vinde valget. Men på en række afgørende punkter synes kursen ikke så slem som under tidligere populistregeringer.
Formue | 4 min

Sådan ruster du din opsparing mod inflationen

Priserne på dagligvarer, brændstof og gas er eksploderet i løbet af det seneste år, og det presser rådighedsbeløbet. Men også opsparingen i banken mister værdi på grund af inflationen. Derfor kan det ifølge seniorspecialist i Nykredit, Jeanette Kølbek, være en god idé at investere de penge, man har mulighed for, trods turbulens på aktiemarkedet.