Kønnenes kamp på aktiemarkedet

Mænd løber højere risiko end kvinder og arbejder hårdere for at få pengene til at yngle. Men deres afkast er lavere.

Mænd løber højere risiko og lægger langt mere energi i at få deres penge til at yngle end kvinder med en handelsaktivitet, der er op til fire og fem gange højere. Og ikke desto mindre sidder de tilbage med et lavere samlet afkast.

Det viser en ny analyse af mænd og kvinders investeringsadfærd fra 2012 til 2016, som Nykredit har foretaget på baggrund af tal fra VP Securities.

I februar 2017 købte og solgte mænd aktier fire gange for hver gang kvinder handlede én, året før handlede de fem gange så meget. Men siden 2012 har mandlige danske investorer opnået et samlet, gennemsnitligt afkast på 141 procent, mens kvinder i samme periode har opnået et afkast på 147 procent.

Mænds mere aktive investeringsstrategi har altså ikke givet pote. Samtidig har mænd en højere aktieandel i deres porteføljer end kvinder og en lavere andel af investeringsforeningsbeviser. Mænd har altså tilsyneladende en højere samlet risiko end kvinder og en større tro på at de bedst selv kan forvalte deres investeringer.

Analysen bekræfter et billede, vi før har set, og som også bekræftes i vores daglige møder med kunder. Mænd har en større tro på egne evner end kvinder, men den højere selvtillid koster dem faktisk dyrt. Jo mere du handler, desto mere stiger dine samlede handelsomkostninger, og desto større er risikoen for at komme til at købe og sælge på uheldige tidspunkter. Investering gennem en investeringsforening reducerer dine handelsomkostninger og beskytter dig mod at blive styret af følelser, når markedet går op og ned.

Chefanalytiker i Nykredit, Bo Jensen Schmidt
Løbende årligt afkast Mænd Kvinder
5-årig 19,24% 19,80%
3-årig 11,73% 12,58%
Afkast for hele perioden Mænd Kvinder
2012-2016 141,05% 146,78%

KOM godt videre

Hvad skal du overveje, inden du investerer?

Inden du investerer, bør du blandt andet overveje, hvad du forventer i afkast, og hvilken risiko du er villig til at tage. Få flere tips her på siden.
Aktier | 3 min

Aktiemarkedet er i stormvejr - sådan skal du forholde dig som investor

Krig i Ukraine, coronafrygt i Kina og kraftige rentestigninger har været med til at sende aktiemarkederne ud et kraftigt stormvejr. Nykredits senioranalytiker, Frederik Romedahl Poulsen, tager temperaturen på aktiemarkedet og formueekspert Jeanette Kølbek giver gode råd til, hvordan du skal agere som investor.
Aktier | 6 min

Energikrisen med investor-briller

Hvad er op og ned i energikrisen? Hvad er udsigterne til at gøre Europa uafhængig af russisk gas? Og hvor stiller hele miseren dig som forbruger – og som investor? Læs med her.