Få svar på 5 udbredte myter om aktiesparekontoen

Kan det overhovedet betale sig at oprette en Aktiesparekonto, og er lagerbeskatning ikke lidt af en ulempe? Vi gennemgår de største myter, der knytter sig til aktiesparekontoen.

Siden 2019 har vi danskere kunne oprette en Aktiesparekonto. Det betyder kort fortalt, at du har mulighed for at købe aktier og investeringsbeviser for op til 106.600 kr. med en beskatning af afkastet, der lyder på 17 pct. – mod de normale 27 eller 42 pct.

Bo Jensen Schmidt, chefspecialist i Nykredit, understreger, at Aktiesparekontoen er en fordelagtig mulighed for alle danskere, der ønsker at investere i aktier og aktiebaserede udloddende investeringsbeviser – og at det vil være en fordel at overflytte investeringer for 106.600 kr. fra det almindelige aktiedepot til aktiesparekontoen.

Der er dog opstået en række misforståelser omkring Aktiesparekontoen, som allerede har skabt myter om investeringsmuligheden.

Vi kigger her på de fem mest udbredte .

Myte 1: ”Fordelen er så lille, at det slet ikke kan betale sig”

Denne myte bliver måske udfordret af, at danskerne pr. 1. januar 2023 kan investere op til 106.600 kr. via aktiesparekontoen – mod i starten 51.200 kr. Men indtil nu har mange investorer vurderet, at det slet ikke kan betale sig at oprette en aktiesparekonto.

Aktiesparekontoens beskatning på 17 pct. er dog lavere end den afkastbeskatning, man skal betale på det almindelige aktiedepot, som ligger på 27 pct. for de første 58.900 kr. i afkast og 42 pct. for al afkast over den grænse. Hvis man regner på et årlig afkast på 5 pct., så vil investering igennem en aktiesparekonto give en ekstra gevinst på 286 kr. i forhold til det almindelige aktiedepot med en beskatning på 27 pct. Hvis man regner med en beskatning på 42 pct. er der en ekstra gevinst på aktiesparekontoen på 715 kr.

”Ville du ikke bukke dig ned på gaden efter 300 kr. eller 700 kr?” spørger Bo Jensen Schmidt, der understreger, at den lavere skat i praksis er et  ”risikofrit merafkast, som man bør samle op.”

Derudover skal man huske, at man ved aktieinvestering sagtens kan befinde sig i den situation, at en investering giver et afkast, der langt overstiger 5 pct. – og så bliver ekstragevinsten på Aktiesparekontoen markant større.

Myte 2: ”Giver kun skattefordel for de rige”

En anden myte, der ligger i slipstrømmen på myte 1, er, at Aktiesparekontoen kun giver fordel for de rige – og i dette tilfælde folk, der har en formue på mere end en mio. kr. Det argument skyldes, at man - hvis vi igen tager udgangspunkt i et årligt afkast på 5 pct., - skal have over en mio. kr. investeret, for at komme op på 42 pct. i skat og dermed mærke den store forskel i beskatning.

Ville du ikke bukke dig ned på gaden efter 300 kr. eller 700 kr.?

Bo Jensen Schmidt

”Men det er et omsonst argument. For uanset hvordan man vender og drejer det, så giver Aktiesparekontoen en fordel med den lave beskatning på 17 pct. – og det gælder uanset, om du har en lille formue investeret og betaler 27 pct. i skat, eller om du betaler 42 pct. i skat af dit afkast,” siger Bo Jensen Schmidt.

Myte 3: ”Beskatningsmetoden er en stor ulempe.”

Afkastet på Aktiesparekontoen bliver beskattet efter det såkaldte ’lagerbeskatningsprincip’, hvorimod det almindelige aktiedepot beskattes efter ’realisationsprincippet’. Når aktier er lagerbeskattet, vil skatten automatisk blive afregnet hvert år. Undlader man at sælge aktierne, så vil skatten blive reguleret år for år – således at et evt. negativt afkast det ene år, bruges til modregning i skatten for positivt afkast året efter.

Det har været fremført, at lagerbeskatning spiser af afkastet, da man skal betale skat af en eventuel gevinst, før værdipapiret er solgt, mens man på et almindeligt aktiedepot først bliver beskattet, når værdipapiret sælges.

”Hvis man sælger ud af sine aktier for at betale sin lagerbeskatning på Aktiesparekontoen, ja så vil det spise af det langsigtede afkast, da investeringen på den måde bliver mindre. Men det er ingen naturlov, at man skal sælge ud for at betale – det kan bedst betale sig at indbetale beskatningsbeløbet direkte på Aktiesparekontoen og derved undlade at sælge.

Og så er en helt afgørende fordel ved lagerbeskatningen på Aktiesparekontoen, at banken ordner det hele.

”Man skal blot sørge for, at der er penge på kontoen, når skatten skal betales," lyder det fra Bo Jensen Schmidt.

Myte 4: ”Hele fordelen bliver ædt op af omkostninger”

Oprettelse af en Aktiesparekonto kræver, at der bliver oprettet et nyt særskilt depot i banken. Oprettelsen af det ekstra depot kan naturligvis medføre ekstra omkostninger. Om der vil blive opkrævet ekstra omkostninger – og hvor høje de er - afhænger af det enkelte pengeinstitut.

Men når det gælder selve handelsomkostningerne, så er de ens med omkostningerne i et frit depot, så det er kun de omkostninger der i daglig tale kaldes ”depotgebyr” el.lign., som skal tages i betragtning.

Myte 5: ”Jeg skal være investeret i aktier hele tiden, når jeg har en Aktiesparekonto”

Man behøver absolut ikke at have sine penge investeret i aktier og investeringsbeviser hele tiden, når man har penge på en Aktiesparekonto. Du vælger selv, om pengene skal være investeret eller stå kontant i fx en periode med usikkerhed på aktiemarkederne.

Bliv klogere på Aktiesparekontoen og bestil

Vil du læse mere om at få en Aktiesparekonto i Nykredit Bank? Klik nedenfor og bliv klogere på, hvordan du nemt kommer i gang. 

Relaterede Artikler

Formue | 3 min

Stor interesse for aktiesparekontoen

Danskernes nye investeringsplatform, Aktiesparekontoen, bliver taget godt imod af danskerne. Lav skat og simplicitet tiltrækker, mener chefanalytiker.
Formue | 2 min

ECB med ny forhøjelse på 0,5 procentpoint

Den europæiske centralbank hævede igen i dag renten med 0,5 procentpoint. Dermed er den toneangivende rente i ECB – indskudsrenten – oppe på 2,5%.
Formue | 4 min

Faldende inflation i Danmark, EU og USA

Inflationen i Danmark falder i december til 8,7%, og følger dermed resten af EU. Dog stiger kerneinflationen. Det viser de seneste inflationstal fra Danmarks Statistik. I USA falder såvel inflationen som kerneinflationen helt som ventet.