Energikrisen med investor-briller

LNG (liquefied natural gas)
-USA er verdens største eksportør af LNG, som er en flydende form for naturgas. I Danmark har vi ikke modtageterminaler til at modtage LNG i de mængder, der er behov for, og det vil tage tid at øge kapaciteten. LNG kan dog stadig være en del af løsningen også på den korte bane ved at andre europæiske lande med modtagerkapacitet kan købe LNG fra fx USA og videredistribuere det ud i Europa. Det vil ikke være i et omfang, der vil kunne dække behovet i Europa – men det kan være en del af løsningen.

Alternative leverandører af naturgas
-På den korte bane kan de europæiske olieselskaber som Equinor, Total, Shell mv. spille en rolle, for der er næppe tvivl om, at de i denne tid gør alt, hvad de kan for at finde nye gasfelter og optimere mængden af gas fra eksisterende felter. Ét af disse er fx Tyra-feltet, som ligger i den danske del af Nordsøen, og som ejes af franske Total. Tyra-feltet har siden 1987 været den vigtigste forsyningskilde til danske og svenske gasforbrugere, men feltet er under renovation og forventes ikke at kunne genåbne før på den anden side af vinteren 2022/2023.

-Som en mulig alternativ leverandør har vi også fx Afrika, som har store forekomster af naturgas, og krigen i Ukraine har givetvis fremskyndet de verserende forhandlinger mellem Afrika og EU om levering af naturgas til Europa. Det har dog en lang tidshorisont at etablere rørledninger mellem de to kontinenter, og kan således ikke være en løsning på den korte bane.

Grøn energi
-Det tager minimum 12 måneder at sætte en vindmølle i funktion fra beslutning, til godkendelse til produktion og opsætning, og etablering af de meget effektive offshore farme har endnu længere udsigter. Der er derfor fra myndighedernes side fokus på at få effektiviseret godkendelseprocesserne.

Fjernvarme
-I dag forsynes ca. 65 % af alle husstande med fjernvarme, og 72 % af denne er baseret på grøn energi. Fjernvarme er altså et godt og klimavenligt alternativ til gas, og det er regeringens plan, at alle husstande skal være forsynet med fjernvarme i 2028. Omlægning til fjernvarme er dermed ikke en løsning, der kommer danskerne til gode den kommende vinter.

Varmepumper
-Varmepumper kan være et godt alternativ for de ca. 400.000 husstande, der i dag har olie- eller gasfyr, og som ikke har udsigt til at få fjernvarme inden for kort tid. Rigtig mange danskere er derfor netop nu i proces med at få omlagt fra naturgas til en form for varmepumpe. Så mange, at ventetiden på levering og installation aktuelt er seks måneder. Så her er man som husstand i kapløb med tiden, men dog med en realistisk tidshorisont, hvis man vurderer, at en varmepumpe er det rigtige for ens husstand. Regeringen har pålagt alle kommuner at informere om tidshorisonten for udrulning af fjernvarme for den enkelte husstand inden året er omme, og mange vil nok vente med at træffe beslutning om fremtidig energiforsyning, til de kender planerne for udrulning af fjernvarme i deres område.

Atomkraft
-Klimakrisen og krigen i Ukraine har vækket diskussionen om atomkraft til live, og i Frankrig er Macron i gang med at skabe en renæssance for atomkraft med planen om at etablere 14 nye kraftværker. Atomkraft er en klimavenlig løsning, men den er som bekendt ganske kontroversiel, og vil uanset ikke være en løsning på den korte bane, da det at etablere nye anlæg – eller genåbne lukkede anlæg, for den sags skyld – har en ganske lang tidshorisont.