Det betyder den stærke dollarkurs for dig

Verdens vigtigste valuta er oppe med omkring 14 procent overfor kronen over det seneste år, og det har betydning for dig som investor. Hvordan forholder du dig, når dollarkursen ligner en bjergetape i Tour de France? Klaus Dalsgaard, chefstrateg i Nykredit, forklarer.

Som verdens toneangivende valuta påvirker det også danskerne, når dollarkursen svinger, og det seneste års tid er den amerikanske møntfod blevet styrket markant - cirka 14 pct - over for euroen og dermed også kronen.

Det kan være positivt for investorerne, forklarer Klaus Dalsgard, chefstrateg i Nykredit.

”Hvis du har en portefølje med en 50/50-fordeling af amerikanske og europæiske aktier, vil du måske tænke, at begge er faldet med omkring 20 procent, og at din portefølje derfor også er faldet med 20 procent. Men du har faktisk fået en valutagevinst, på dine amerikanske aktier,” siger Klaus Dalsgaard.

Omvendt har den stærke dollar negative konsekvenser for den almindelige forbruger. Mange af de varer, vi køber rundt omkring i verden, bliver nemlig afregnet i dollar, og derfor kommer vi til at betale mere for dem.

“På den måde får vi et ekstra inflationschok ved at vores valuta er relativt svag,” siger Klaus Dalsgaard.

Forskellige renteniveauer
I dag koster en dollar præcis 6,96 danske kroner. Sammenlignet med sidste år på dette tidspunkt, hvor dollaren lå på 6,12 kr., er det præcis en stigning på 13,79 procent. Forklaringen skal findes to steder.

En stor del af valutabevægelsen kan forklares med forskellen i renteniveau mellem den amerikanske og europæiske centralbank, forklarer Klaus Dalsgaard.

“Hele verden er jo ramt af inflationschok, og hastigheden hvormed de globale centralbanker er nået til erkendelsen, at det ikke går væk af sig selv, er forskellig,” siger Klaus Dalsgaard.

Og den amerikanske centralbank var ifølge chefstrategen hurtig til at nå til den erkendelse.

“De var hurtigt ude og stramme pengepolitikken i kølvandet på inflationen. Det fik renteforventningerne til at flytte sig, og det har været med til at styrke dollaren.”

Global usikkerhed skaber rygmarvsreaktion
Den anden del af forklaringen bunder ifølge Klaus Dalsgaard i risikoaversion: at man foretrækker den investering, der har lavest risiko.

Når verden bliver ramt af noget, der skaber usikkerhed, er det typisk sådan, at den første valuta, man går til, er den amerikanske dollar, der bliver betragtet som en sikker havn.

“Det er en rygmarvsreaktion. Da Rusland invaderede Ukraine, skabte det global usikkerhed, og det trækker i retning af en stærkere dollar,” siger Klaus Dalsgaard.

Dollarkursen kan snart vende
Inden for det kommende år kan vi begynde at se kurven gå den anden vej med en svagere dollar, vurderer Klaus Dalsgaard.
“Vi ser, at den europæiske centralbank stepper op på deres pengepolitik, og vi ser - i takt med, at vi kommer længere hen - at vi skal være mere bekymrede for amerikansk økonomi,” siger han.

Selvom chefstrategen ikke mener, der er akut risiko for en amerikansk recession, vurderer han, at amerikanerne på længere sigt er mere følsomme over for en nedtur end man er i Europa.

“Simpelthen fordi deres økonomi kører så brandvarmt, at de er ved at løbe tør for ressourcer. Så når jeg kigger ind i 2023, forventer jeg faktisk en væsentligt svagere dollar,” siger Klaus Dalsgaard.

Sådan skal du forholde dig som investor
Selvom kursudsvingene kan virke voldsomme, er det relativt normalt, at man på valutamarkedet ser den slags.

Derfor mener Klaus Dalsgaard også, at man som investor bør forholde sig roligt og slå koldt vand i blodet.

“Man skal lade være med at blive grebet af hverken panik eller eufori på grund af den her slags udsving. Man skal tænke langsigtet og globalt, og så skal man faktisk tænke meget mere over ens fordeling på sektorer og ens kombination mellem aktier og obligationer. Det er langt vigtigere,” siger han og fortsætter:

“Hvis man har trang til at jagte valutakurser, skal man virkelig overveje, om det er det rigtige at bruge sin investering til. Obligationer er mere oplagte, da valutaen fylder mere.”

Relaterede Artikler

Økonomi | 3 min

Gaskrise dæmper forventningerne til ECB’s renteforhøjelse

Mens efteråret og kulden nærmer sig, truer Putin fortsat med at stoppe de russiske gasleverancer til EU. Det skaber øget bekymring for den europæiske økonomi i Nykredit, som derfor dæmper forventningerne til den Europæiske Centralbanks renteforhøjelser. Federal Reserve forventes at stramme pengepolitikken yderligere frem mod slutningen af 2022.
Økonomi | 4 min

Slut med negative renter - men pas alligevel på med kontantbeholdningen!

De stigende renter har fået en række pengeinstitutter - herunder Nykredit - til at droppe negative renter for privatkunder, der har indestående på kontoen. Men selvom du nu kan have formuen stående i kontanter uden at betale for det, anbefaler seniorspecialist hos Nykredit, Jeanette Kølbek, at man stadigvæk har øje for investeringsmuligheder.
Økonomi | 4 min

Den Europæiske Centralbank hæver renten med 0,5 %, mere end tidligere meddelt

D. 21. juli annoncerede Den Europæiske Centralbank en forhøjelse af alle tre nøglerentesatser med 50 basispoint. Det var væsentligt højere end det tidligere meddelte mål med en justering på 25 basispoint. Ifølge Nykredits senioranalytiker Frederik Romedahl Poulsen kom den store justering som noget af en overraskelse for de fleste. Centralbanken lancerede samtidig et nyt økonomisk støtteprogram til nødlidende medlemslande.