Stor risiko for gasrationering i Europa

En gradvis forværring af forsyningssituationen i Europa gør gasrationering til vinter mere og mere sandsynlig. Allerede sidste år begyndte de russiske gasleverancer til Europa at vige, og siden er det stort set kun gået én vej. Senest er der siden starten af juni skruet yderligere ned, og i weekenden annoncerede Rusland, at man lukker for den vigtige gasrørledning Nord Stream 1. Det betyder, at europæerne kan havne i en vinter, hvor der ikke er gas nok. Særligt hvis vinteren bliver kold.

I Europa kommer naturgassen i et begrænset omfang fra vores egne gasfelter. Vi er derfor afhængige at import via gasrørledninger (hovedsageligt fra Rusland, Norge og Algeriet) og LNG-import (flydende gas, der kan transporteres på skibe). Derudover har vi en række gaslagre, som vi kan trække på, når forbruget er stort i vintermånederne.

”Før krigen var leverancerne af naturgas fra Rusland i kombination med egenproduktion, anden import via gasrørledninger, LNG-import samt muligheden for at nedbringe gaslagre nok til at få os igennem selv en hård vinter. Skal vi til gengæld igennem vinteren med de gennemsnitlige russiske leverancer, som vi har fået i august måned, så ser det sværere ud. Selv hvis vi får en gennemsnitlig vinter og nedbringer gaslagrene fra hypotetiske 90% til 0% frem til marts, så er der ikke nødvendigvis nok gas til at møde den normale efterspørgsel. Og hvis Rusland lukker helt for gashanerne, ser det for alvor svært ud,” forklarer Palle Sørensen, der er cheføkonom i Nykredit.

Gasrationering vil ifølge Nykredit formentlig komme i spil, lang tid før gaslagrene er helt tomme, hvilket siger lidt om, hvilken udfordring verden står over for i øjeblikket. På den anden side bliver forbruget formentlig betydeligt lavere ved de nuværende rekordhøje gaspriser, end det har set ud historisk.

”Med de høje priser, der rammer de europæiske husholdninger og virksomheder meget hårdt, er det ikke usandsynligt, at der vil komme flere prislofter, sådan som vi allerede har set det flere steder i Europa. Dermed er det ikke sikkert, at det vil dæmpe efterspørgslen i tilstrækkelig grad til at undgå rationering,” siger Palle Sørensen.

Nedlukningen af Nord Stream 1 gør ondt værre

Rusland har i lang tid skruet ned for gasleverancerne til Europa, men tempoet, hvormed leverancerne forsvinder, er skruet op hen over sommeren. Senest har Rusland hen over weekenden annonceret, at man lukker ned for den historisk stabile og vigtige Nord Stream 1-gasrørledning til Tyskland på ubestemt tid.

Samtidig øger man leverancerne gennem Ukraine en tand, men ikke nok til at dække det tabte fra Nord Stream 1. Den usikre og problematiske forsyningssituation har ført til et historisk stort pres på de europæiske gaspriser.

Gaspriser

  • Fra juni 2022 – september 2022: Gasprisen steg fra ca. 80 Euro/MWh til ca. 200 Euro/MWh.
  • Det er endda markant lavere end i dele af august måned, hvor gassen blev handlet til hele 340 Euro/MWh.

Fyldte gaslagre er en ringe trøst

I Europa har der været stort fokus på at fylde gaslagrene hen over sommermånederne. Og lagersituationen ser faktisk relativt fornuftig ud i øjeblikket. De europæiske gaslagre er i øjeblikket 81% fyldte, hvilket er markant bedre end sidste år, hvor lagrene var under 70% på denne årstid.

”Problemet er bare, at lagrene er relativt små i forhold til et højt forbrug i vintermånederne, hvor mange europæiske økonomier er dybt afhængige af gassen til opvarmning og elproduktion. Flere europæiske økonomier vil kunne tømme deres lagre på få måneder, hvis der ikke kommer gas udefra. Ser vi historisk på det, er lagrene i enkelte lande som Spanien, Belgien og Portugal nok til mindre end en måneds forbrug,” siger fortæller Palle Sørensen.

LNG har reddet os indtil videre – men også til vinter?

Gasimporten af LNG er steget markant det seneste år. Faktisk ser det ud til, at reduktionen i importen fra Rusland er blevet erstattet næsten en til en med øget LNG-import. Det skal selvfølgelig ses i lyset af, at energipolitikken var tilrettelagt med henblik på at øge forbruget af naturgas – ikke nedbringe den. Fx var naturgassen tiltænkt at skulle erstatte tysk kul- og kernekraft, hvorfor Tyskland har set sig nødsaget til at holde atomkraftværker kørende længere end planlagt samt genåbne nedlukkede kulkraftværker.

Udfordringen er bare, at LNG-kapaciteten i vinterhalvåret normalt forskydes mod Asien, og store dele af kapaciteten kan allerede være kontraktuelt låst til asiatiske leverancer. Europa har samtidig været begunstiget af, at Kina på grund af corona-nedlukninger har efterspurgt relativt begrænsede mængder LNG.

”Ser vi frem mod en vinter, hvor corona – måske – træder i baggrunden i Kina, må vi forvente en større efterspørgsel herfra – potentielt på bekostning af leverancer til Europa,” siger Palle Sørensen.

Hvordan reagerer forbruget?

Palle Sørensen kalder forbruget for ”den helt store joker”. Og her kommer cheføkonomens eget bud på fremtiden:

”Der er flere indikationer på, at de høje priser har fået virksomheder og husholdninger til at skrue ned for gasforbruget. Fx konkluderede en IMF-artikel, at Tyskland brugte 15% mindre gas end normalt i juli måned. Og da vi tilmed har set en tredobling af priserne siden starten af juni, er det absolut ikke usandsynligt, at vi vil se et endnu lavere forbrug fremadrettet.”

”For at sætte det i perspektiv, så handles europæisk gas til ca. fire gange prisen på olie, målt på brændværdi. Det giver naturligvis flere industrivirksomheder et incitament til at skifte naturgassen ud med olie, der hvor det er muligt. Det skal ses i lyset af, at en del virksomheder allerede har forberedt et sådant skifte for at kunne holde produktionen kørende, hvis der kommer rationering af gassen.”

”Forbruget kan dog have været mest følsomt over for de første prisstigninger, da mange af de lavthængende frugter formentlig allerede er høstet. Samtidig kan det være mere udfordrende at reducere gasforbruget i vintermånederne end hen over sommeren, da naturgassen i stort omfang bruges til opvarmning hen over vinteren, og der formentlig er grænser for, hvor meget europæerne kan skrue ned for termostaterne.”

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.

Palle Sørensen

Chief Economist: Describes and defines the Danish economy in broad outline. Nykredit's Chief Economist is an active voice in the public debate and provides economic analyses put into perspective of the current political conditions.

Relaterede Artikler

Økonomi | 2 min

Den amerikanske centralbank fortsætter rentestigningerne

Centralbanken havde både en ventet nyhed og en overraskelse i ærmet, da den onsdag aften hævede renten med 0,75 pct.
Formue | 8 min

Fem ting du bør overveje inden årets udgang

Vinteren er over os, julen nærmer sig og skatteåret 2022 lakker mod enden. Men inden vi når så langt, anbefaler vi, at du forholder dig til fem ting – der kan nemlig være mange penge at spare.
Investering | 5 min

Sælger du ud af dine investeringer? Det kan give bagslag

Uroen på de finansielle markeder kan give lyst til at sælge ud af porteføljen for at undgå yderligere tab. Nykredits formueekspert Jeanette Kølbek opfordrer til at tænke sig om en ekstra gang, inden der trykkes på salgsknappen. Det er nemlig svært at time markedet, og du kan gå glip af den næste optur, hvis du sælger ud nu.