Pas på dine oplysninger på nettet

It-kriminelle bruger en lang række nye metoder for at snyde dig. De udgiver sig fx for at være fra myndighederne, kommunen, din bank m.m., og det stiller store krav til dig om at være meget påpasselig med at udlevere personlige oplysninger. På siden her får du gode råd til at undgå at ryge i svindlernes fælder.

10 gode råd til sikker handel og adfærd på nettet

For at øge din digitale sikkerhed, handler det om at få nogle gode vaner og at bruge din sunde fornuft. Samtidig kræver det en lille bid teknik. Som en god start har e-mærket udviklet et redskab, Sikker Shopping, som sikrer, at du kan handle sikkert online. Læs mere og hent Sikker Shopping

Du kan forbedre din digitale sikkerhed yderligere både på din computer og din mobil, hvis du følger disse gode råd:

Du skal kun give personlige oplysninger på hjemmesider, der bruger en sikker forbindelse. Det kan du blandt andet se ved om der står https, og at der er en hængelås i venstre side af hjemmesidens adresselinje. Personlige oplysninger indebærer eksempelvis cpr-nr., kontonummer og NemID. Du skal aldrig give personlige oplysninger over mail eller telefon, selvom det er nogen, du kender.

Det er meget nemt at hacke ind i programmer, der ikke er blevet opdateret. Derfor skal du altid huske at opdatere dine styresystemer på både din computer og mobilen.

Det vil gøre det sværere for hackere at finde og bryde ind. Læs mere om to-trins-login og kodeord her.

På den måde sikrer du din computer mod virus og din computers data. Du kan også downloade antivirusprogrammer til din mobil.

Hvis du sikkerhedskopierer, kan du sikre, at du altid kan få dine filer tilbage, hvis du er så uheldig, at en hacker får fat i dem.

Undgå at åbne filer direkte fra en hjemmeside – det er bedre at gemme dem på din harddisk og derefter scanne filen med dit antivirusprogram.

Når du handler på nettet, skal du altid være opmærksom, om det er en sikker og troværdig side, du handler på. Du kan blandt andet se efter e-mærket og læse salgs- og leveringsbetingelser. Tjek evt. også "Om os"-siden, når du handler i en netbutik. Læs mere om sikker e-handel på dk og emaerket.dk.

Sørg for at sikre dine mobile enheder med et kodeord, benyt kun sikre, trådløse netværk, og hent kun apps i Google Play eller på App Store.

Når du handler online, har du mulighed for at modtage en sms med en engangskode, hvis du handler for et beløb over 450 kr. Læs mere om sikkerhedsløsningen og hvordan du tilmelder dit mobilnummer her.

Nykredit vil aldrig bede om dine personlige oplysninger til netbanken eller NemID via sms, mail eller telefonen, og du må på ingen måde indtaste dit brugernavn og password til netbanken på en falsk internetside, som en mail eller sms linker til. Dem, der står bag den falske side, forsøger nemlig at franarre dig dit NemID-login. Læs mere: Undgå at blive snydt af dansktalende svindlere.

Se flere gode råd her

Nu bliver nethandel mere sikkert

Når du handler på nettet, skal du i mange tilfælde fremover bruge NemID eller en kode, du selv opretter, når du skal godkende dine betalinger med kort. Det skyldes nye EU-sikkerhedskrav. Læs mere om de nye betalingsregler, og se, hvordan du anvender NemID-appen eller opretter et personligt kodeord til at godkende en betaling.

Læs mere om sikker nethandel