Et alternativ til lave renter

Nulrente i banken og negative renter på statsobligationer. Det er svært at få et tilfredsstillende afkast uden at sadle om og sætte alle sine penge i aktier. Men alternative investeringer kan øge det langsigtede afkast og samtidig sænke investorens samlede risiko. 

Vinder Donald Trump præsidentvalget i USA, kan det meget vel få både aktier og renter til at falde i det meste af verden, i hvert fald på kort sigt. Men det vil næppe få færre danskere til at tage turen over Storebælt i bil. Det vil næppe heller påvirke behovet for fx parkeringspladser i København. 

Indtægten fra parkeringshuset eller betalingsanlægget på Storebælt vil med andre ord være upåvirket af, hvad der sker med aktiekurserne, og disse indtægter kan derfor være interessante for investorer, der ønsker at sprede sin risiko og få et afkast, som ikke stiger og falder i takt med det øvrige finansmarked. 

Risikoen spredes

Betalingsanlæg som broer, motorveje og parkeringshuse er eksempler på såkaldte alternative investeringer, som også dækker investeringer i infrastruktur generelt, skovdrift og landbrug, energiforsyning som fx vindmøller og kraftværker, ejendomme samt investering i selskaber, der ikke er børsnoterede (private equity). 

Og det interessante ved alternative investeringer er, at man som investor på én gang kan øge sit afkast og sænke sin risiko. Det forventede afkast på alternative investeringer er nemlig typisk højere end afkastet for obligationer, og samtidig reduceres den samlede risiko, fordi man tilføjer sin portefølje et ekstra aktiv, der spreder den samlede risiko. 

Stabilt løbende afkast

Store pensionskasser har længe haft alternative investeringer i deres porteføljer, men et stigende antal investorer har de senere år fået øjnene op for aktivklassen i takt med, at det forventede afkast for aktier og realafkastet for obligationer de seneste år er blevet lavere og lavere. 

Krævende investering

Der er dog også en lang række ulemper og risici ved alternative investeringer. Det er langt mere komplekst og krævende at købe en vindmøllepark, end at købe en aktie i Dong, og det er vanskeligere at sælge den igen, hvis man ønsker at sadle om. Det kræver kapital, ekspertise og en længere tidshorisont, end aktie- og obligationsinvestering. Adgangen til kapital og ekspertise kan man dog opnå ved at investere i fællesskab med andre via en kapitalforvalter, mens man må forhandle tidshorisonten med sig selv. 

Nykredit tilbyder flere muligheder for alternative investeringer. Som kunde i Nykredit Private Banking Elite kan du fx lige nu investere i mellemstore infrastrukturvirksomheder med et stærkt og pålideligt cashflow via kapitalfonden EQT Infrastructure III.  Læs mere her

Kom godt videre

privatebanking-elite_nykredit

Private Banking Elite

Private Banking Elite er til kunder med en formue på over 7 mio. kr., som ønsker helhedsorienteret økonomisk perspektiv, individuel service og avanceret rådgivning. Du får et personligt rådgivningsteam med en Senior Private Banker i spidsen.

Rådgivningsområder og model

Hos os får du rådgivning på absolut højeste niveau og altid med fokus på dine behov og mål.

privatebanking-elite_formueforvaltning_nykredit

Formueforvaltning

Når investeringsstrategien er fastlagt, er det op til dig, hvor meget du vil involvere dig i den videre proces. Uanset hvilken løsning du vælger, får du adgang til vores investeringseksperter.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.