Hundeforsikring

En god hundeforsikring til familiens firbenede ven

Familiens hund løber med opmærksomheden lige fra hvalpealderen. Men der er ingen grund til, at den også skal løbe med budgettet i tilfælde af sygdom eller ulykker. Vælg en hundeforsikring, der passer til et godt hundeliv.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om vores forsikringer, eller har du spørgsmål til en forsikring, du allerede har, skal du kontakte din rådgiver enten i dit pengeinstitut eller servicecenter.

Kontakt din rådgiver

En lovpligtig hundeforsikring til menneskets bedste ven

Er det bare en kliché, når man kalder hunden for menneskets bedste ven? Ikke, hvis man spørger de over 450.000 familier i Danmark, som har hund. For dem er den som regel et fuldgyldigt familiemedlem og en kilde til glæde, motion, samvær og hygge, hvad enten det er en chihuahua eller en Sankt Bernhard.

Hunde finder på ting, og det er ikke altid til at forudse, hvilke planer den firbenede ven har lagt for dagen. Det betyder blandt andet, at den kan komme til at forårsage skader omkring sig, der koster dyrt. Og den kan desværre også blive ramt af sygdom og være ude for ulykker. Det gør en forsikring relevant.

I Danmark er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring på sin hund. Men den dækker kun, hvis hunden laver skade på andre personer eller deres ejendele. Alle hundeejere ved, at langt de største udgifter er forbundet med sygdom og behandling. Vi tilbyder derfor også forsikringer, der dækker udgifter til behandling og medicin og på rejser i hele verden.

Hvad dækker en hundeforsikring hos Privatsikring

Ansvarsforsikring

Lovpligtig forsikring til din hund. Den dækker, hvis din hund laver en skade på fremmede personer eller deres ejendele. Forsikringen dækker også, når din hund er til træning eller udstilling.

Din hund er dækket af hundeforsikringen overalt i verden, hvis du bare har fast bopæl i Danmark. Du kan således frit tage den med på dine rejser – uden at bekymre dig om forsikringen. 

Din hund har den samme dækning på rejser, som den har herhjemme. Det vil sige, at den altid har den lovpligtige ansvarsforsikring med sig. Har du tilvalgt dækningerne sygdom og tilskadekomst eller livsforsikring, er din hund også dækket af disse i udlandet.

Syge- og ulykkesforsikring - tilkøb

Et tilkøb, der dækker i tilfælde af sygdom eller ulykke. Hvis din hund bliver syg eller kommer til skade i en ulykke, træder forsikringen til og dækker behandling hos dyrlægen, ophold på dyreklinik og medicin, der bliver givet hos dyrlægen  i forbindelse med behandlingen. Dækningen fortsætter i hele hundens levetid.

 Livsforsikring - tilkøb

En livsforsikring giver dig ikke hunden tilbage, hvis den dør i forbindelse med en ulykke eller som følge af en sygdom. Men du er sikret en økonomisk kompensation, der kan hjælpe dig videre og måske være et bidrag til anskaffelse af en ny hund. Har du en dyr avls- eller jagthund er det ekstra relevant med en livsforsikring.

Vil du vide mere?

Her finder du forskellige dokumenter, der vedrører vores hundeforsikring. Læs detaljerne om de forskellige dækninger, tilvalg i forsikringsbetingelserne, eller hent brochuren eller produktinformationsdokumentet, som hurtigt giver dig et overblik og gør det nemt at sammenligne med andre hundeforsikringer.

Har du allerede din hundeforsikring hos os, kan du se dine betingelser på Mit Privatsikring.
Se vilkår og betingelser for den aktuelle og præcise dækning.

Vær opmærksom på at der kan gælde andre betingelser, for dine forsikringer eller tilbud.
Læs mere