Pas på dine oplysninger på nettet

It-kriminelle har mange tricks i ærmet og en stor værktøjskasse, når det kommer til at franarre personlige oplysninger, der i sidste ende giver dem adgang til fx din konto eller computer. Se, hvad du kan gøre, for at passe på dine oplysninger og dine penge.

Undgå svindel på nettet

I ”gamle dage” blev der mest svindlet på mail, men så begyndte svindlerne at bruge opkald og sms’er, og nu har de et stort katalog af måder at snyde på. På siden her får du gode råd til at undgå at ryge i svindlernes fælder, og du får en oversigt over nogle af de vigtigste former for svindel, så du ved, hvad du skal være opmærksom på.

10 gode råd til sikker handel og adfærd på nettet
For at øge din digitale sikkerhed, handler det om at få nogle gode vaner og at bruge din sunde fornuft. Samtidig kræver det en lille bid teknik. Du kan forbedre din digitale sikkerhed både på din computer og din mobil, hvis du følger disse gode råd:

Du skal kun give personlige oplysninger på hjemmesider, der bruger en sikker forbindelse. Det kan du blandt andet se ved om der står https, og at der er en hængelås i venstre side af hjemmesidens adresselinje. Personlige oplysninger indebærer eksempelvis cpr-nr., kontonummer og NemID. Du skal aldrig give personlige oplysninger over mail eller telefon, selvom det er nogen, du kender.

Det er meget nemt at hacke ind i programmer, der ikke er blevet opdateret. Derfor skal du altid huske at opdatere dine styresystemer på både din computer og mobilen.

Det vil gøre det sværere for hackere at finde og bryde ind. Læs mere om to-trins-login og kodeord her.

På den måde sikrer du din computer mod virus og din computers data. Du kan også downloade antivirusprogrammer til din mobil.

Hvis du sikkerhedskopierer, kan du sikre, at du altid kan få dine filer tilbage, hvis du er så uheldig, at en hacker får fat i dem.

Undgå at åbne filer direkte fra en hjemmeside – det er bedre at gemme dem på din harddisk og derefter scanne filen med dit antivirusprogram.

Når du handler på nettet, skal du altid være opmærksom, om det er en sikker og troværdig side, du handler på. Du kan blandt andet se efter e-mærket og læse salgs- og leveringsbetingelser. Tjek evt. også "Om os"-siden, når du handler i en netbutik. Læs mere om sikker e-handel på dk og emaerket.dk.

Sørg for at sikre dine mobile enheder med et kodeord, benyt kun sikre, trådløse netværk, og hent kun apps i Google Play eller på App Store.

Når du handler online, har du mulighed for at modtage en sms med en engangskode, hvis du handler for et beløb over 450 kr. Læs mere om sikkerhedsløsningen og hvordan du tilmelder dit mobilnummer her.

Nykredit vil aldrig bede om dine personlige oplysninger til netbanken eller NemID via sms, mail eller telefonen, og du må på ingen måde indtaste dit brugernavn og password til netbanken på en falsk internetside, som en mail eller sms linker til. Dem, der står bag den falske side, forsøger nemlig at franarre dig dit NemID-login. Læs mere: Undgå at blive snydt af dansktalende svindlere.

Lær svindeltyperne at kende

It-sikkerhed kan være en svær og uoverskuelig størrelse, hvis du ikke kender de former for svindel, du kan blive udsat for. Her kan du se, hvilke typer svindel der findes, og hvad ordene betyder.

Hvis du deltager i konkurrencer eller køber en billig prøvepakke på nettet, kan du risikere at havne i en spam- eller abonnementsfælde. Her bliver du tilmeldt et abonnement, uden at du måske er klar over det, fordi det er gemt godt væk i konkurrencens betingelser eller købsbetingelserne. Læs mere om abonnementsfælder på forbrug.dk.

Cash trapping kan ske, hvis du prøver at hæve penge ved en hæveautomat, hvor en svindler kan sætte en lille skinne på automaten, så pengene ikke kan komme ud. Når du går fra automaten, kan svindleren fjerne skinnen igen få fat i pengene.

CEO fraud kan ske ved at svindlere på en hacket virksomhedsmail giver sig ud for at være en CEO, direktør eller leder, hvor de skriver til eksempelvis de økonomiansvarlige eller HR-medarbejdere og beder om at få overført nogle penge eller at få fat i fortrolige informationer om eksempelvis skat. Læs mere om CEO fraud

DDoS er et angreb på aktiviteten eller trafikken inden for et større netværk eller en større server, hvor svindleren eller hackeren ved hjælp af flere computersystemer og en masse internettrafik overbelaster servere eller netværk, så de bryder sammen. Det kan for eksempel være et netværk af computere på en arbejdsplads, der kan blive ramt af et DDoS-angreb.

En firewall er et overordnet begreb for et stykke software til din computer, der kan beskytte den mod virus. Det er en rigtig god idé at have en form for firewall installeret på sin computer for at sikre den bedst muligt.

Malware er et program, der bliver installeret på din computer, uden at du er klar over det. Programmet bliver installeret i forbindelse med download eller gennem fx klik på en inficeret fil. Malwaren kan herefter udspionere og opsnappe personlige oplysninger gennem din computer, hvorefter oplysningerne og data om dig kan blive solgt videre eller delt med andre.

Et muldyr er en person, der, bevidst eller ubevidst, stiller sin konto til rådighed for andre, hvor der bliver indsat og hævet forskellige beløb ofte med formålet at få pengene ud af landet. De overførte beløb stammer ofte fra ID-tyveri af muldyret gennem spammail, hvor der lokkes med lette penge og et hurtigt udbytte. Hvis eksempelvis din netbank er blevet hacket, kan du blive til muldyr, hvor din konto bruges som transitkonto.

En Nigeria-mail eller et Nigeria-brev er en mail fra en person, der påstår at være en nuværende eller tidligere bankmand, militærperson eller lignende, der har en masse penge stående på en konto i en bank i sit hjemland. Personen eller svindleren vil derfor godt have din hjælp til at få pengene ud af landet ved at overføre nogle penge til din konto, hvor du så skal overføre pengene videre til en anden konto, og så kan du beholde noget af beløbet selv. Men det er altid dig, der skal betale penge først, og derfor er det et svindelnummer til at lokke penge ud af dig.

Phishing er mails, der sendes ud til en større mængde mennesker, hvor afsenderen (svindleren) udgiver sig for at være fra bank, offentlig myndighed eller en kendt virksomhed ofte med overbevisende logoer vedhæftet og lignende. Formålet med phisihing er at lokke personlige eller fortrolige oplysninger ud af dig. Phishing kan indeholde malware.

Ransomware er en type malware der kan blokere adgangen til din computer og bestemte filer. Her skal du betale en løsesum for få låst din computer og dine filer op igen.

Romance scam minder om Nigeria-mails, men her benytter svindleren følelsesmanipulation og prøver at få din opmærksomhed og tillid, som de vil udnytte til at svindle dig.

Skimming er hvor du bliver udsat for identitetstyveri af en svindler gennem dit kreditkort eller dankort, hvor svindleren så kan bruge dine kortoplysninger til at begå svindelnumre med dit eller dine kort.

Smishing minder om phishing og er en type malware, hvor der sendes en sms, der ser ud til at komme fra bank, offentlig, myndighed eller en kendt virksomhed med formål at lokke personlige eller fortrolige oplysninger ud af dig.

Spoofing kan være at du tror, at du modtager en telefonopringning fra en bank, offentlig myndighed eller en kendt virksomhed, der gerne vil have nogle personlige og fortrolige oplysninger fra dig. Svindlerne ved at mange afholder sig fra at tage telefonen hvis det er et udenlandsk nummer, der ringes på. Derfor ringer de også fra private telefonnumre.

Vishing sker ofte i form af falske supportopkald, hvor svindleren gerne vil hjælpe dig med noget. Vedkommende skal bare have nogle personlige oplysninger fra dig. Svindlerne bruger ofte vishing til identitetstyveri.