Skift bank og spar penge
Hvis du overvejer at skifte bank, er du kommet til det rette sted. Her på siden kan du finde gode råd og vejledning om at skifte bank og spare penge. Vi ved nemlig, at det kan være en rigtig god investering at skifte bank, hvis man ved, hvad man skal lede efter, og hvordan man gør. Vi har samlet de vigtigste tips, detaljer og ofte stillede spørgsmål om det at skifte bank. Hvis du alligevel ikke finder de svar, du søger, er du meget velkommen til at kontakte vores kundeservice, som med glæde vil besvare dine spørgsmål.

Hvordan skifter man bank?
Når du har gjort dig de indledende overvejelser og er parat til at skifte bank, skal du kontakte den bank, du gerne vil benytte fremover. Banken vil som noget af det første bede om dine personlige oplysninger og andre nødvendige dokumenter, for at overholde lovgivningen om hvidvask og terrorfinansiering.
Herefter vil du blive bedt om at indlevere oversigter over dine konti, lån, depoter m.fl., så de bankaktiviteter du ønsker overflyttet, bliver flyttet korrekt.
Sådan foregår processen, når du skifter bank til Nykredit
Vi ved, at det er vigtigt for dig, at dit bankskifte sker så hurtigt og enkelt, som muligt. Her kan du se, hvem der gør hvad – og hvornår:
- Du bliver oprettet som kunde, og vi drøfter, hvilke produkter og services, du har brug for.
- Vi opretter et netbankaftale og du modtager en kundeaftale i netbanken – den skal du underskrive.
- Ca. en uge efter underskrift modtager du dit nye kort og pinkode – kortet skal du aktivere.
- Når du har aktiveret dit kort, flytter du penge fra din tidligere bank over til din nye konto. Husk også at ændre kortoplysninger på dine abonnementer, i apps osv.
- Du modtager en overførselsanmodning fra os – den skal du underskrive.
- Når du har underskrevet overførselsanmodningen, overfører vi dine betalingsservice-aftaler fra din tidligere bank og beder banken om at flytte dine konti.
- Du får besked fra os, når alt er overført fra din tidligere bank. Et bankskifte tager typisk fire - seks uger.
Når du beslutter dig for at skifte bank, vil den rådgiver, du taler med, bede om den nødvendige dokumentation. Nedenfor har vi lavet en liste med de dokumenter, du får brug for at indlevere, når du skifter bank.

Hvad koster det at skifte bank?
Som udgangspunkt koster det ikke noget at lukke almindelige indlånskonti, så længe du blot har haft dem i mere end 12 måneder. Det kan dog ske, at din gamle bank vil kræve gebyr, hvis du fx ønsker at flytte din pensionsopsparing eller ønsker at afvikle lån. Hertil er det også muligt, at din nye bank vil opkræve betaling for ydelser i forbindelse med overflytningen – fx oprettelse af lån, pensionsopsparinger, kassekreditter osv.
Hvor lang tid tager det at skifte bank?
Det er individuelt, hvor lang tid det tager at skifte bank. Det afhænger nemlig af, hvad det er for konti, du vil flytte. Når vi har al nødvendig dokumentation fra dig, så kan et simpelt bankskifte tage blot en uge. Hvis vi mangler dokumentation, eller det er et mere kompliceret bankskifte, så tager det typisk op til tre måneder, men i nogle tilfælde kan det tage længere tid.