Nykredits brugerpanel: Handymænd er i høj kurs hos unge

Næsten hver anden ung mellem 20 og 29 ønsker sig en handymand til at fikse opgaver i hjemmet. Det viser en spørgerunde hos Nykredits brugerpanel.

Det kan være bøvlet, alt det her med at hænge lamper op, få sat fladskærmen op på væggen, skiftet en flise på badeværelset og samlet møbler. Og ønsket om en handymand, der kan hjælpe med de mindre, praktiske opgaver i hjemmet, er stort blandt især unge mellem 20 og 29 år. Her er det næsten hver anden, der synes, det kunne være relevant at få hjælp til netop den slags opgaver. Det viser en undersøgelse blandt deltagerne i Nykredits brugerpanel.

Samtidig er der også en tendens til, at dem, der bor i lejlighed, oftere ønsker handy-hjælp end husejerne. Og forklaringen er nok ligetil: Bor man i hus er man nødt til at forholde sig til en lang række vedligeholdelsesopgaver på huset, og de fleste husejere er nok lidt hurtigere til at gribe boremaskinen selv. Bor man i lejlighed foretrækker man muligvis et nemmere liv, hvor man ikke skal bekymre sig om fyldte tagrender, og hvor man generelt ikke gider at bøvle med ophængning af gardinstangen. Mens hver tredje, der bor i lejlighed, ønsker sig en handymand, er det nemlig kun hver femte husejer.

Er man single, er handymænd også i høj kurs, og flere kvinder end mænd ønsker sig hjælp til de praktiske opgaver.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført blandt brugerne i Nykredits brugerpanel, der hjælper os med at udvikle fordelsprogrammet MineMål. Er du en del MineMål, får du i løbet af 2019 adgang til et netværk af samarbejdspartnere, hvor du kan bruge pengene på MineMål-kontoen. For at finde ud af hvilke ydelser vi skal tilbyde gennem vores partnere, spurgte vi brugerpanelet om, hvilke typer opgaver man helst vil have hjælp til. Har du også har lyst til at give dine input, kan du tilmelde dig Nykredits brugerpanel her: