Nye CIBOR-obligationer med lavt rentetillæg

De nye CIBOR-obligationer har et mærkbart lavere rentetillæg, end tillægget på den tidligere obligation. Læs seniorøkonom i Nykredit Jeppe Borres vurdering af de nye obligationer, hvor der er udsigt til en rente i negativ. 

De nye CIBOR-obligationer har et rentetillæg, der er blot en sjettedel af det tillæg, man fik på et nyt lån for blot et par uger siden. Rentetillægget ligger nu på bare 0,05% mod tidligere 0,30%. Til gengæld er kursen på de nye lån lavere. 

"Vi skal have luppen frem for at få øje på rentetillægget på den nye obligation bag CIBOR-lån. Og faktisk er der udsigt til en rente i negativt territorium", siger Jeppe Borre, der er seniorøkonom i Nykredit.

Rente i minus omdannes til afdrag

Forklaringen på en rente i minus er, at renten på CIBOR-lånet består af to dele. Den ene del er rentetillægget på de 0,05%. Den anden del er CIBOR3-renten, som lige nu er i negativt territorium. Med de to dele lagt sammen er der udsigt til en negativ rente fra og med juli, som virksomheden får gavn af i form af et øget afdrag på lånet. Afdraget svarer til den del af renten, som går under 0% - også på et afdragsfrit lån.

"Kursen på den nye obligation er i omegnen af 100. På den tidligere obligation fik man derimod udbetalt lånet til en lidt højere kurs, men altså også med et højere rentetillæg. Ser vi på ydelsesforskellen, er virksomhedens likviditet stort set den samme, om man har optaget lånet i den gamle eller nye obligation. Alligevel er det nye lån en smule mere attraktivt, hvilket er et resultat af, at man afdrager mere på lånet – også selvom det er afdragsfrit", konkluderer Jeppe Borre. 

Generelt fald i rentetillæg

Rentetillægget på lån baseret på variabelt forrentede obligationer, er den seneste tid generelt faldet i markedet. Det gælder også på et lån som F-kort, der har CITA som referencerente. På F-kort-lånet bliver tillægget fastsat på obligationerne den 29. maj, og forventningen her er i runde tal en halvering af rentetillægget i forhold den aktuelle F-kort-obligation til nyudlån. F-kort er hovedsageligt populært blandt boligejerne, men er også muligt at få som virksomhed. 

Kom godt videre

Cibor-lån

Et Cibor-lån er et variabelt forrentet obligationslån, som er baseret på den korte danske pengemarkedsrente (Cibor).

Beregn nyt realkreditlån til din virksomhed

Få overblik over forskellige muligheder for realkreditfinansiering af din erhvervsejendom.

Beregn omlægning af lån til din virksomhed

Se forskellige muligheder for omlægning af dit realkreditlån.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.