Stop for overførsler til og fra Rusland og Belarus

Nykredit tilbyder ikke længere transaktioner til og fra Rusland og Belarus.

Ruslands invasion af Ukraine 24. februar 2022 har medført, at EU, Storbritannien og USA har introduceret en række finansielle sanktioner samt import- og eksportforbud over for Rusland og Belarus.

Der er udsigt til, at sanktionerne bliver endnu mere omfattende. For at sikre, at alle sanktioner bliver overholdt, har Nykredit - ud fra et forsigtighedsprincip - besluttet, at det fra 23. maj 2022 og indtil videre ikke er muligt at gennemføre transaktioner til og fra Rusland og Belarus.

Det betyder, at såvel privat- som erhvervskunder ikke kan sende eller modtage overførsler til og fra Rusland og Belarus.

Hold dig opdateret

Ruslands invasion af Ukraine har skabt kraftige markedsreaktioner. Vi får mange spørgsmål fra vores kunder, og derfor har vi lavet en temaside, hvor du kan læse vores seneste nyheder relateret til situationen i Ukraine.

Besøg vores temaside på nykreditinvest.dk