Corona: Sådan hjælper vi kunderne
Hvor mange kunder hjælper vi, hvilke kunder har vi hjulpet, og i hvilke tilfælde må vi desværre sige nej under corona-krisen? Få et overblik over, hvordan det er gået med Nykredits corona-hjælpepakke.

Økonomiske udfordringer før corona
Med corona-hjælpepakken kan vi hjælpe de kunder, der er kommet i økonomiske vanskeligheder på grund af corona-situationen. Hjælpen består i at give en midlertidig løsning på en midlertidig udfordring. Men de kunder, der havde økonomiske problemer før corona og stadig har det, har oftest ingen gavn af en midlertidig løsning, fx et nyt lån, da øget gæld ikke vil være den rigtige løsning.

Låneomlægning og afdragsfrihed er for dyrt
Det koster penge at omlægge sit realkreditlån, og derfor regner vores rådgivere altid på, om og hvornår det kan betale sig. Hvis man ikke er kunde i Nykredit, kan en løsning fra ens egen bank være den rigtige, indtil realkreditlånet kan ændres uden yderligere omkostninger – fx ved lånets førstkommende rentetilpasning.

Henvist til egen bank
Den rigtige løsning forudsætter, at vi kender kundens samlede økonomiske udfordringer. Derfor anbefaler vi altid, at man går i dialog med den bank, der kender en bedst, og som derfor kan finde den løsning, der matcher de udfordringer, man har.

Manglende indblik i økonomien
For at vi kan hjælpe forudsætter det, at vi får relevante oplysninger, der skal til, for at vi kan danne os det nødvendige overblik over kundens økonomi. Overblikket er kundens sikkerhed for at få den bedst mulige rådgivning og løsning. Et godt råd er derfor altid – uanset hvilken bank man har – at stå klar med de økonomiske oplysninger, banken efterspørger.