Sociale partnerskaber

Et socialt partnerskab er et samarbejde mellem en virksomhed og fx en hjælpeorganisation. Vi engagerer os i to sociale partnerskaber, fordi vi tror på, at målgruppen for lige præcis disse to projekter kan drage nytte af en koordineret kombination af parternes unikke kompetencer. Omkring 50 medarbejdere byder ind med deres viden og erfaring om privatøkonomi på frivillig, ulønnet basis som uvildige, økonomiske mentorer.

Hjælp til voldsramte kvinder

I Råd til Livet, som er et samarbejde mellem Mary Fonden, Mødrehjælpen, LOKK og Nykredit, tilbydes voldsramte kvinder social, økonomisk og juridisk rådgivning. Nykredits medarbejdere yder økonomisk rådgivning med udgangspunkt i den enkelte kvindes behov. Målet er, at kvinden efter et forløb har bedre overblik og selv er i stand til fremadrettet af styre sin privatøkonomi. Rådgivningen finder sted ca. 20 steder rundt om i landet, dels hos Mødrehjælpen og dels på krisecentre.

Støtte til hjemvendte veteraner

Økonomisk Overblik er et samarbejde mellem Soldaterlegatet, KFUM’s Soldatermission, Veteranhjem København og Nykredit. Projektet er målrettet hjemvendte veteraner, der er psykisk eller fysisk påvirket af deres udsendelse. Under overskriften hjælp til selvhjælp tilbyder økonomiske mentorer fra Nykredit at hjælpe hjemvendte veteraner med at få overblik over deres økonomi eller med at forvalte en skadeserstatning så hensigtsmæssigt som muligt. I 2015 har soldaterne kunnet få hjælp på Veteranhjem København og soldaterhjemmene i Høvelte, Holstebro og Hvorup.

 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.